Foto: Experimentarium
Ville du vælge et hjerneimplantat mod svær depression? Og er det i orden at bruge deep fake til at forbedre sin profil på sociale medier?
Det er dilemmaer, som eleverne blandt andet diskuterer til arrangementet “Hjernedag 2024”.
Over 1000 gymnasieelever fra første og anden årgang på STX og HTX har allerede slået vej forbi Experimentarium i Hellerup. Arrangementet løber af stablen seks gange i november 2024, og er allerede skudt igang.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Experimentarium.
Fem flippede facts om din hjerne
1) Hjernen kan ikke føle smerte, da den ikke har smerte-receptorer. Når du får dundrende hovedpine, er det alt det uden om hjernen, der skriger på panodiler.
2) Forskere mener, at jo højere IQ, du har, jo mere drømmer du. Du skal dog ikke tage det så tungt, hvis du synes, at du ikke drømmer så meget. De fleste af os husker ikke vores drømme, og mange drømme varer kun mellem 2-3 sekunder.
3) Man regner med, at hjernen har en hukommelse, der svarer til mellem 10 og 100 terabytes. Det er op til 1500 af de bedste iPhones.
4) Hjernen bruger 20 procent af alt den ilt, du ånder ind i kroppen. Der skal godt med energi til alt det, som foregår i hovedet på dig. Så træk vejret dybt og hold hjernen glad.
5) Impulserne fra din hjerne til resten af kroppen rejser med op til 270 kilometer i timen. Det er derfor, du superhurtigt kan gribe et glas, der vælter, inden det ryger på gulvet.
Kilde: Experimentarium.dk
Allerede den 15. november og igen den 19. november kan eleverne blandt andet møde klinisk professor ved Københavns Universitet Christina Rostrup Kruuse, der skal deltage i en live-podcast om hjerneforskning. Og netop gymnasieelever er et vigtigt publikum, påpeger professoren.
– Det er i teenageårene, at hjernen er mest skrøbelig og modellerbar og for at kunne bruge hjernen på den bedst mulige måde og passe på den, skal man også vide noget om, hvordan hjernen fungerer, siger hun.
Eleverne skal deltage i alt fra foredrag til debat og workshops om hjernen – en del af det handler om teknologi.
– Det er essentielt, at eleverne bliver bevidste om deres egne holdninger og får et klart billede af, hvordan teknologien bør udvikles, oplyser Mai Murmann, der er projektleder og udstillingsudvikler på Experimentarium i et skriftligt svar.
Det er den nye verden, som vi bliver nødt til at imødekomme både som klinikere, læger og forskere, men også som dem, der skal bruge alle de instrumenter, der bliver genereret.
Christina Rostrup Kruuse, klinisk professor, København Universitet.
Husk etikken
Fremtidens teknologier kan være med til at løse mange forskellige opgaver, men der er altid nogle etiske overvejelser, man bør overveje. Det mener Vibeke Hjortlund, der er chefredaktør på mediet Videnskab.dk.
– Det ville være ærgerligt, hvis man ikke har etikken med, fordi det er så centralt. Det er ikke teknologi det hele, siger hun.
Teknologiforståelse på skoleskemaet
Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i 2018 et forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen.
I alt har 46 skoler deltaget i forsøget.
I forsøget er teknologiforståelse afprøvet både som et selvstændigt fag og integreret i eksisterende fag.
Forsøg med teknologiforståelse er afviklet fra 2018-2021.
Kilde: Emu.dk, Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal
Og netop etik bliver gymnasieeleverne sat til at diskutere i Experimentariums Etik-workshop, hvor de blandt andet skal tage stilling til, om de ville vælge et hjerneimplantat mod svær depression.
– Formålet er at skabe en dybere forståelse af de komplekse overvejelser ved teknologi, der spænder fra personlige følelser og økonomiske aspekter til forskelle i, hvordan samfund ser teknologiens nytte, skriver Mai Murmann, der er projektleder og udstillingsudvikler på Experimentarium.
Selvom eventet er målrettet gymnasieelever, er det ikke kun de unge, der har brug for at styrke deres teknologiforståelse. Alle danskere har brug for at styrke deres teknologiforståelse, mener projektlederen og udstillingsudvikleren Mai Murmann.
– Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at teknologi, der i dag kun bruges af forskere og sundhedsvæsenet, snart kan blive tilgængelig for almindelige mennesker, skriver hun.
Klinisk professor Christina Rostrup Kruuse peger på en anden målgruppe, der også må forberede sig på den nye teknologi.
– Det er den nye verden, som vi bliver nødt til at imødekomme både som klinikere, læger og forskere, men også som dem, der skal bruge alle de instrumenter, der bliver genereret, siger hun.
Fuldt booket
Skolerne har været hurtige på aftrækkeren, når de har tilmeldt deres klasser til eventet. Alle dage er nemlig fuldt booket. De tilmeldte skoler er fra Hovedstadsområdet, Helsingør, Hillerød, Roskilde og Køge. De næste events ruller over scenen den 19., 20., og 21. november.
Sådan gjorde vi: Inspirationen til denne artikel stammer fra Experimentariums arrangementet. Christina Rostrup Kruuse og Vibeke Hjortlund har medvirket i et interview over telefon. Mai Murmann har sendt sine svar på skrift til journalisten.