Foto: NASA
Danske virksomheder skal rykke hurtigt, hvis ikke opgaverne i rumindustrien skal ryge til udlandet. Det mener flere eksperter ifølge en ny rapport fra Rambøll.
Bekymringen deles dog hverken af civilingeniør i DTU Space René Fléron eller af virksomheden 2operate, som udvikler softwaresystemer til fejlfinding i mobilnetværk. De henviser til danske virksomheders kompetencer med nanosatellitter samt danske studerendes risikovillighed.
Vores styrke er, at vi har kompetencerne og ekspertisen til at føde den nye branche med kandidater, som kan skabe ny værdi og vækst i disse virksomheder. Vi har en naturlig og god plads i spillet.
René Fléron, civilingeniør fra DTU Space
I rapporten fra Rambøll er flere eksperter bekymrede for, at den danske virksomhed GomSpace, der er førende inden for nanosatellitter, i 2018 har flyttet dele af virksomheden til Luxembourg.
– Små satellitter er et område, der økonomisk og strategisk kan støttes op om fra myndighedsside. Ikke mindst fordi, at lande som Luxembourg satser meget offensivt på rumindustrien og tilbyder støtte til forskning og udvikling samt adgang til risikovillig kapital for virksomheder, fremgår det af rapporten.
Produkterne skal kunne sælges
Frygten er, at flere virksomheder vil følge GomSpace til udlandet. Der henvises til, at en øget statsstøtte kan gøre Danmark mere konkurrencedygtig. René Fléron forstår behovet for at ville sætte tingene i gang, men fastholder at produkterne skal kunne sælges.
– Giver du penge til forskning og udvikling, investerer du i fremtiden. Omvendt skal vi også have en industri, som kan leve af at sælge nogle ting. Så både ja og nej. De businesscases, vi får lavet, skal ende med at kunne bære sig selv. Vi skal altså have nogle, der er konkurrencedygtige, siger René Fléron.
Han mener, at markedet er ved at folde sig ud. Når vi ser andre lande have fremgang i rumindustrien, tolker han det derfor som om, at den totale volume af markedet vokser. Derfor ser René Fléron ikke opstarten af GomSpace i Luxembourg som et tegn på, at Danmark mister konkurrenceevne.
Han henviser til, at der i Luxembourg er mange erfarne medarbejdere at rekruttere, hvis man vil vokse. René Fléron mener derfor ikke, at der er tale om en udflytning:
– Det er en naturlig teknologiudvikling. I den traditionelle rumverden, har der været nogle kæmpe firmaer med en omsætning på milliarder, som har været lukket land for små opstartsvirksomheder. Nanosatellitterne har lavet deres eget marked ved siden af, som ikke har været i konkurrence med de store virksomheder. Markedet er nu blevet så etableret, at det har fanget opmærksomheden fra de store virksomheder.
Når afhængigheden af GomSpace produkter vokser, er det for René Fléron naturligt, at firmaet ønsker at bo tæt på de store virksomheder, som opholder sig i Luxembourg. Afhængigheden af den danske rumteknologi har Christian Ingerslev Sørensen, administrerende direktør i 2operate, også oplevet:
– Der er en stor efterspørgsel fra kunder med behov, der ikke bliver dækket af de nuværende kommunikationsydelser. Det er blandt andet Internet of Things (IoT), der tager voldsomt fra, hvor mange af disse enheder er i områder, hvor der ikke er internetdækning i dag. På fjerne områder vil nanoteknologien komme til at udfylde et stort hul.
Den danske rumindustri står stærkt
René Fléron lægger vægt på, at de danske virksomheder i forvejen er særdeles konkurrencedygtige. Han henviser blandt andet til, at Danmark har en stor viden indenfor jordbaseret teknologi, som kan anvendes i rummet.
Mange af de danske rumteknologiske virksomheder udspringer desuden fra universiteterne, hvilket giver de studerende en enestående mulighed, i forhold til at se teori blive til praksis.
– Vores styrke er, at vi har kompetencerne og ekspertisen til at føde den nye branche med kandidater, som kan skabe ny værdi og vækst i disse virksomheder. Vi har en naturlig og god plads i spillet. Jeg er ikke bekymret, siger René Fléron.
Særligt i forhold til dansk jordbaseret teknologi kan virksomheden 2operate nævnes. Den beskæftiger sig med software til fejlfinding i mobilnetværk, som i fremtiden også vil kunne bruges i satellitbaserede netværk. For Christian Ingerslev Sørensen handler det om de danske virksomheders evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde:
– Den danske spidskompetence er mindre, smidige virksomheder, som er gode til at samarbejde mod et fælles mål. På længere sigt kan det være vigtigt med nogle store spillere, der kan tage et sejtræk, men for at få nanosatellitbranchen i gang, så kræver det mange forskelligartede kompetencer, der kan samarbejde på tværs.
Stor risikovillighed blandt danske studerende
Forholdet mellem universiteterne og de rumteknologiske virksomheder gør, at risikovilligheden bliver stor ifølge René Fléron. Risikovilligheden begrundes blandt andet med, at de studerende ikke har haft nogle alternativer, da de store spillere i rumbranchen har gjort det til et lukket marked. Derfor har de studerende måtte tænke i nye baner.
Det danske satellitmarked beskæftiger sig med små satellitter, og når den traditionelle teknologi ikke passer til størrelsesforholdene, må man udvikle sin egen teknologi. Dét, sammen med en udpræget konservatisme inden for rumbranchen generelt, gør, at det danske marked har et massivt vækstpotentiale:
– Verden rundt er der en frygt og angst for at fejle, når det kommer til rumteknologi. Hvis du laver en mission, som ikke performer som den skal, kan du meget nemt ende med at gå konkurs. Men den moderne teknologi tillader mange alternativer. Der er absurd mange lavt hængende frugter inden for skrumpningen af teknologi i rummet. Ingen tør gøre noget på nær de her studenterprojekter. Et universitetsprojekt går jo ikke konkurs. Langsomt får vi opbygget en portefølje, som er milevidt foran state-of-the-art i dag, siger René Fléron.
Det har ikke være muligt at få en udtalelse fra GomSpace.
Sådan gjorde journalisten: Efter at have læst den nye rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, tog journalisten kontakt til nogle af de universiteter og virksomheder som blev nævnt ved navn i rapporten. Det fremgik at de mest fremtrædende danske virksomheder, som beskæftiger sig med rumindustri, beskæftiger sig med nanosatellitter. Derfor var det naturligt at tage kontakt til René Fléron, der som civilingeniør fra DTU Space har beskæftiget sig med disse. Efterfølgende tog jeg kontakt til nogle danske virksomheder, for at høre hvordan de oplevede situationen.