Ukrainske syersker gør alt, de bliver bedt om: Alligevel risikerer de hjemsendelse

I et industrikvarter i Slangerup ligger virksomheden Phoenix Denmark. Lokalerne i den lille fabrik ligger oplyst i solskin, mens ukrainske kvinder sidder på rad og række. De syr. Pop-FM kører fra radioen på max volumen. Nogle holder koncentrationen med høretelefoner på, andre har tungen ude. Foran dem ligger små og store stykker army-stof. Snart skal de blive til skudsikre bælter og veste, som soldater bærer med sig i felten.

Her er krigen trukket med ind på arbejdspladsen. Militært krigsudstyr produceres af de samme mennesker, som er flygtet fra den. Selvom det lyder som et paradoks, er det også krigen, der binder kvinderne sammen. Ikke bare flugten fra krigen, men også livet under særloven i Danmark.

Særloven blev hasteindført i Folketinget efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 og giver alle ukrainere midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Men fordi den løbende skal forlænges, lever tusindvis med uvisheden om, hvor længe de kan blive.

I marts traf Udlændinge- og Integrationsministeriet afgørelsen om at forlænge særloven endnu et år. I månederne op til har de ukrainske ansatte siddet på nåle. Nu er deres ophold sikret – foreløbig.

På lånt tid

En af dem, der ønsker at blive i Danmark, er Kateryna Krausova. Hun er 25 år og flygtede hertil for tre år siden i 2023. Da hun kom, blev hun henvist til Phoenix Denmark gennem Frederikssund Jobcenter, som netop havde indledt et samarbejde med virksomheden om at få ukrainske flygtninge i arbejde. I dag er 97 procent af de ansatte ukrainere.

Selvom Kateryna Krausova hver dag bruger omkring to timer på at komme til og fra arbejde, er hun glad for sit job. Hendes hår er samlet i en løs knold, der vipper let, når hun taler. Kun hendes østeuropæiske accent afslører, at hun ikke er fra Danmark – alligevel er det nok til at afgøre, om hun må blive.

For spørgsmålet om hjemsendelse er nærmest konstant, og fylder når hun forestiller sig fremtiden, fortæller Kateryna Krausova:

– Jeg tænker meget over opholdstilladelsen. Jeg vil gerne forberede mig på, hvad der kan ske. Det påvirker min planlægning, så jeg planlægger ikke. Selv da vi lejede en lejlighed, tænkte jeg, at det kan være, at jeg ikke kommer til at bo her i særlig lang tid, og min kæreste ender med at skulle være her alene. Så vi er nødt til at finde en måde at være her på, som ikke er som flygtninge

Hjembyer jævnet med jorden

Før Kateryna Krausova kom til Danmark, var hun netop blevet færdig med sin bachelor i kommunikation. Så invaderede Rusland Ukraine og hendes liv blev sat på pause, fortæller hun: 

– Byerne som vi kommer fra, er ødelagte. Alt er væk. Så hvad er det, man sender os tilbage til? Ingenting. Jeg har ikke noget hjem dér længere. Min familie har ikke noget tilbage, så jeg vil blive her for at opbygge et normalt liv

Nathalia, som er manager hos Phoenix Denmark arbejdede som advokat i sin hjemby i Ukraine, hvor hun havde både et hus og to lejligheder. Nu er huset bombet væk, lejlighederne er besat af russiske myndigheder og hendes jurauddannelse kan hun ikke bruge til noget her. 

“Ukrainske flygtninge skal hjem og hjælpe med at få landet på fode igen”

Frygten for hjemsendelse er stor, når man tager et blik på landkortet over ukrainske flygtninge, der opholder sig i Danmark. En analyse fra Rookwool Fonden fra 2025 viser, at 69 procent af ukrainere ønsker at blive i Danmark, mens ligeså mange oplever at bekymre sig for hjemsendelse.

Men i praksis rækker spørgsmålet om opholdstilladelse ud over den enkelte ukrainers ønsker og ind i en bredere politisk debat.

Et af argumenterne for, at lade opholdet for ukrainske flygtninge være midlertidigt, kommer fra Dansk Folkeparti, som var en af aftaleparterne bag særloven. I partiet peger man på, at opholdet i Danmark er knyttet til krigen i Ukraine og derfor ikke er tænkt som en permanent løsning. Derudover bør man overholde det oprindelige løfte til den danske befolkning: flygtninge skal vende tilbage til deres hjemland, når det er muligt. Sådan lyder det i en skriftlig udtalelse fra Peter Kofod, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti:

– Det har aldrig været meningen, at flygtninge skal være i Danmark for evigt. Det, danskerne er blevet lovet, er, at vi tager imod flygtninge, når der er ufred i deres lande, men at vi også sørger for, at de rejser hjem igen, når der er fred. Hjem og genopbygge deres lande. Hjem og hjælpe med at få landet på fode igen. Det gælder ukrainerne såvel som alle andre flygtninge.

Krigen på arbejdspladsen 

Når de ukrainske ansatte ikke sidder ved symaskinen, opholder de sig i personalerummet eller på parkeringspladsen. Enten for at spise madpakke, ryge en cigaret eller tale sammen. For at blive bedre til dansk, holder de ofte frokostpauser, hvor de undgår at snakke ukrainsk. 

Det samme gælder for krigen, siger Kateryna Krausova. De forsøger så vidt muligt at lade være med at tale om Ukraine. Det er bare ikke altid så ligetil. Hvis nogen har set nye billeder af missiler, der regner ned over himlen, eller andre har fået opkald fra pårørende om sårede derhjemme – kommer krigen pludselig tæt på igen. Kateryna Krausova kigger op i loftet og får blanke øjne: 

– For et år siden døde min fætter. Også folk som jeg kender fra før. Der var en kvinde, hvis barnebarn døde. Vi sad sammen, vi kendte hende, og vi græd, men der var ikke noget, vi kunne gøre. Man støtter hinanden og man accepterer bare, hvordan tingene er

For Kateryna Krausova har det betydet meget, at være på en arbejdsplads som Phoenix Denmark, hvor man er der for hinanden. Det har skabt et helt særligt fællesskab, at være omringet af mennesker, som kan relatere til ens livssituation, fortæller hun: 

– Derfor føles det mere som familie, fordi vi alle ved, hvad der foregår. Det er trygt at komme på arbejde, og jeg føler mig hjemme her. Det er et meget vigtigt arbejde og giver en følelse af mening  

Symaskinen som terapirum

At leve tæt på krigen, selv om den er fysisk på afstand, kender chefen for Phoenix Denmark, Lasse Skovgaard Møller, selv til. Han er veteran, udsendt i Irak og Afghanistan. Derfor har han også kendskab til de psykiske udfordringer, som kan følge med, at have haft krigen tæt ind på livet.

– Jeg har mine skeletter i skabene. Jeg blev slemt ramt af  PTSD under min udsendelse som soldat, så jeg har en kasse med værktøjer, som jeg bruger

Et af de værktøjer, som Lasse Skovgaard Møller opdagede, var symaskinen. At være beskæftiget med sine hænder, kunne få hans tanker til at falde til ro.

Lasse Skovgaard Møller startede virksomheden i 2008, fordi han selv erfarede som soldat, hvordan det militære sikkerhedsudstyr både var for tungt, klodset og passede dårligt. Derfor begyndte han at sy sit eget. Han fandt hurtigt ud af, at symaskinen var et værktøj til at holde krigens billeder på afstand. På samme måde, ser han, hvordan nål og tråd hjælper de ansatte på systuen:

–  De fleste af kvinderne har sagt til mig, at de forstår, hvad jeg mener. Nathalia sagde engang til mig: “Lasse, vi er ved at løbe tør for arbejde, og pigerne bliver kede af det, fordi så begynder de at tænke på alle de dårlige ting”

Udover at vide, hvilke værktøjer Lasse Skovgaard Møller selv skal bruge, når han bliver ramt af krigstraumer, er han også bevidst om, hvor man skal sætte ind for at passe på sine ansatte. For når en luftslange kan lyde som en raket, er der særlige hensyn, man må tage på en arbejdsplads som Phoenix Denmark. Det handler blandt andet om at advare de ansatte om høje lyde i god tid, fortæller Lasse Skovgaard Møller: 

– Første torsdag i maj, når sirenerne lyder, begynder vi allerede to dage før. Så vi siger: “Okay piger, om to dage sker det her.” Det er ikke farligt. Så siger vi det igen dagen før. Om morgenen før. En time før. Ti minutter før. Fem minutter før. Ét minut før: “Nu kommer det. Bare rolig. Det er bare sirenen.”

Erhvervslivet  bliver ramt hvis arbejdskraften forsvinder

Usikkerheden rammer ikke kun de ukrainske ansatte, men også virksomhedsejerne. For hvis særloven ophører, og alle skal hjemsendes, mister Lasse Skovgaard Møller stort set hele sin arbejdsstyrke, fortæller han:

– Så skal jeg finde helt nye medarbejdere og oplære dem fra bunden. Vi har brugt meget tid og mange penge på at oplære kvinderne her og hjælpe dem med at blive en del af samfundet – og så skal vi bare smide det hele væk. Hvem skal vi sende den regning til?

Phoenix Denmark er ikke blot et enkeltstående tilfælde på en virksomhed, der vil blive ramt, hvis særloven ophører. Det vurderer Nicky Roland, som er job- og virksomhedskonsulent på Frederikssund Jobcenter: 

– Hvis alle ukrainere skal rejse hjem, så kommer vi til at mangle arbejdskraft

Samtidig understreger han, at de flygtninge, som han møder til daglig, generelt har en høj motivation for at arbejde – sammenlignet med det billede der bliver tegnet i medierne:

– Det er uanset etnicitet og baggrund. Når man ser på det politiske, så bliver det hurtigt populistisk. De fleste flygtninge har lyst til at arbejde og vil gerne tjene penge. De bidrager fint til det danske samfund og er super gode danske borgere 

Sådan gjorde jeg:

Først talte jeg med lederen af Frederikssund Kommunes integrationsteam, som anbefalede mig at tage kontakt til Phoenix Denmark for at komme tættere på, hvordan man arbejder med integration i praksis. I løbet af processen blev jeg mere og mere optaget af særloven, og i hvilken grad den påvirker ukrainske flygtninges måde at leve på i Danmark. Det gav anledning til en række nye spørgsmål, efter jeg havde været ude på fabrikken og interviewe chef og stifter af Phoenix Denmark, Lasse Skovgaard Møller, samt hans ukrainske medarbejder, Kateryna Krausova.

Rammen for interviewet var cirka en time, hvor vi overordnet talte om, hvordan særloven påvirker dem begge – både som ansat og som arbejdsgiver. For også at inddrage den kritiserede part og få et perspektiv fra nogen, der forsvarer særloven og begrundelsen for midlertidige opholdstilladelser til ukrainske flygtninge, kontaktede jeg Dansk Folkepartis kommunikationschef, Mike Kaltoft, som videreformidlede en skriftlig udtalelse fra folketingsmedlem Peter Kofod.

  arbejdsliv, Dansk Folkeparti, dansk politik, Erhvervsliv, Frederikssund Kommune, integration, jobcenter, opholdstilladelse, politik, særlov, Ukraine, Ukrainske flygtnige