Den nye kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i Rødovre tegner et billede af et område under pres. Rapporten viser, at personaleomsætningen i perioden september 2024 til august 2025 lå på 33,2 procent. Det svarer til, at omkring en tredjedel af medarbejderne skiftes ud på et år. Når så mange stopper, skal institutionerne hele tiden ansætte og lære nye op. Samtidig mister de erfaring, faglighed og de voksne, børnene kender.
Det er også det tal, som Jakob Vest Berntsen (B), medlem af kommunalbestyrelsen og Børne- og Skoleudvalget i Rødovre, især hæfter sig ved. Han kalder den høje udskiftning af personale for “den sten i skoen”, han tager med sig fra rapporten, og peger på, at tallet stadig er højt, selv hvis man sorterer sabbatårs-medhjælpere og praktikanter fra.
– Cirka hver femte ansatte pædagog eller pædagogmedhjælper er ikke længere ansat efter et år, siger han. Ifølge ham skaber de mange skift både utryghed for børnene og et ustabilt arbejdsmiljø for de ansatte.
Pressede vilkår rammer kvaliteten
For Bjørg Kjær, som er lektor i pædagogisk antropologi ved DPU og forsker ved Center for Daginstitutionsforskning, er den høje personaleudskiftning ikke bare et spørgsmål om tal. Hun ser den som et tegn på, at noget er under pres i daginstitutionernes hverdag.
En høj personaleomsætning er en ret pålidelig indikation på, at der er kvalitetsproblemer.
Bjørg Kjær, forsker ved Center for Daginstitutionsforskning.
Bjørg Kjær understreger, at man ikke entydigt kan sige, om den høje udskiftning er årsag til dårlig kvalitet, eller om det er dårlige vilkår, der får medarbejdere til at forlade området. De to ting hænger tæt sammen, mener hun.
Ifølge Bjørg Kjær handler det også om, at mange pædagoger gerne vil løse deres opgave ordentligt, men ikke oplever, at rammerne giver mulighed for det. Hun forklarer, at forskere derfor taler om moralsk og etisk stress blandt pædagoger.
– De vil gerne løse deres opgave som pædagog bedst muligt. Men sådan som situationen ser ud i øjeblikket, er der ikke ressourcer til det. Det her er derfor noget vi skal gøre noget ved, siger hun.
Særligt de mindste børn bliver ramt
Konsekvensen af de mange voksenskift kan ifølge Bjørg Kjær være særlig alvorlig for de yngste børn. Hun peger på, at små børn er dybt afhængige af stabile voksne omkring sig, fordi tryghed er en forudsætning for både trivsel, udvikling og læring.
– Hyppige voksenskift betyder rigtig meget for især mindre børn, altså jo mindre børn er, jo værre er det, kan man sige, siger hun.
Hun forklarer, at små børn søger tryghed hos de voksne, og at den tryghed hænger tæt sammen med deres mulighed for at udforske verden.
– Hvis ikke de får tryghed, så sidder de og gemmer sig og passer på sig selv. Og når man gør det, så bliver man ikke stimuleret, så udforsker man ikke verden, så udvikler man sig ikke, og så lærer man ikke nyt. Så god trivsel er jo den vigtigste forudsætning for udvikling og læring hos børn, siger Bjørg Kjær.
Færre uddannede pædagoger
Problemet handler dog ikke kun om, hvor mange der forsvinder. Det handler også om, hvem der er tilbage. Ifølge kvalitetsrapporten var 51,5 procent af stillingerne i dagtilbuddene besat af pædagoger, og andelen varierede fra 41,5 til 66,6 procent mellem institutionerne. Det ligger markant under kommunens egen ambition om, at 70 procent af de ansatte skal være uddannede pædagoger.
Lena Mosbæk Grønsund, der er fællestillidsrepræsentant i BUPL i Rødovre, kalder det et alvorligt problem, når så stor en del af de ansatte ikke er uddannede.
– Det er et kæmpe problem. Vi skal have nogle fagprofessionelle til at arbejde omkring vores børn, siger hun.
Hun peger på, at det får betydning for både børn, forældre og den faglige kvalitet i institutionerne, når der ikke er pædagoger nok omkring børnene.
Også Jakob Vest Berntsen (B), ser den lave pædagogandel som et problem. Ifølge ham mangler der en særlig faglighed, når uddannede pædagoger erstattes af ufaglært arbejdskraft.
– Der er jo en særlig faglighed i at være uddannet pædagog, siger han og peger på, at den faglighed blandt andet handler om at kunne tage udgangspunkt i det enkelte barn.
En ond spiral
For Lena Mosbæk Grønsund er vurderingen, at den høje personaleomsætning og den lave pædagogandel hænger sammen i en ond spiral. Når der hele tiden kommer nye medarbejdere ind, kræver det tid og ressourcer af dem, der allerede er der. Og hvis der samtidig mangler uddannede pædagoger, bliver det endnu sværere at få nye kolleger godt ind i arbejdet.
– Det kræver rigtig meget for de tilbageværende medarbejdere. Det kræver noget oplæring, hvis man er helt nyuddannet. Altså bare det at få ansøgt stillinger og få afholdt samtaler, altså det kræver rigtig, rigtig meget tid og mange ressourcer, som vi har rigtig få af i forvejen, siger Lena Mosbæk Grønsund.
Hun peger samtidig på, at nogle institutioner er hårdere ramt end andre, og at høj udskiftning i sig selv kan gøre det sværere at fastholde dem, der er tilbage.
– Når de har den der kæmpe udskiftning, så bliver det sådan en ond spiral, hvor det bliver svært at holde på de folk, der så er i institutionen, siger hun.
Løn, arbejdsmiljø og boligpriser
Ifølge både BUPL og Jakob Vest Berntsen (B) kan forklaringen ikke reduceres til én enkelt årsag. Løn, arbejdsmiljø, mangel på pædagoger i hovedstadsområdet og de høje boligpriser spiller alle ind. Lena Mosbæk Grønsund peger blandt andet på, at pædagoger i stigende grad flytter væk fra hovedstadsområdet, når de gerne vil stifte familie eller have råd til bolig.
– Jeg tror ikke, man kan sige, at det er én ting. Jeg tror, at løn har noget at sige. Arbejdsmiljøet har noget at sige. At det er nemt at få stillinger rundt omkring, fordi der er stor efterspørgsel på pædagoger. Jeg tror også, at en af årsagerne er, at man med en pædagogløn ikke kan købe bolig i Storkøbenhavn, siger hun.
Jakob Vest Berntsen (B) peger på, at Rødovre også må se på, om kommunen er attraktiv nok sammenlignet med nabokommunerne.
– Vi er nødt til at se på, om vi giver tilstrækkeligt god løn i Rødovre, siger han og peger på, at der ifølge ham er et løngab på mellem 500 og 1000 kroner til nabokommunerne.
Han fremhæver samtidig, at problemet er særligt stort i hovedstadsområdet, hvor boligpriserne gør det svært at tiltrække og fastholde pædagoger.
– Hvis du skal have råd til at bo i de her områder, så skal du tjene betydeligt mere, end to pædagoglønninger kan klare, siger han.
Læs også: BUPL: Lukkedage i daginstitutioner i Furesø får pædagoger til at søge mod nabokommunen
Kommunen peger på flere løsninger
Kommunen vil blandt andet prøve at løse problemerne ved at tage bedre imod nye medarbejdere, lave mentorordninger, give medhjælpere en introduktion og styrke deres kompetencer. Rapporten lægger også op til, at det fremover skal måles årligt, om personaleomsætningen falder, særligt blandt pædagoger.
Derudover er der indført én ugentlig forberedelsestime for pædagoger på 30 timer eller derover. Ifølge rapporten skal det være med til at gøre Rødovre mere attraktiv som arbejdsplads og understrege, at pædagogfagligheden tages alvorligt.
Hos BUPL er vurderingen, at mere forberedelsestid også kan være en vigtig del af løsningen.
– Hvis pædagogerne ikke har tid til at forberede sig, så vil de ikke føle, at de lykkes med deres opgave, siger Lena Mosbæk Grønsund.
Det kan mærkes i hverdagen
Netavisen har været i kontakt med en pædagog, som har arbejdet i daginstitution i Rødovre Kommune hele sit arbejdsliv. Pædagogen ønsker at være anonym af hensyn til sin tavshedspligt. Hun fortæller, at hverdagen stadig kan fungere, men at den er travl, og at der især er stor udskiftning blandt nyuddannede pædagoger.
– Der er især meget udskiftning blandt unge pædagoger. Tendensen er, at mange unge hopper fra faget efter et par år. Nogle synes, det er for hårdt simpelthen, og ikke hvad de havde forestillet sig, siger hun.
Ifølge den anonyme pædagog skaber de mange skift uro i både personalegruppen og børnegruppen, fordi nye voksne hele tiden skal læres op, og fordi børnene igen og igen skal opbygge tillid til nye voksne.
– Det betyder jo selvfølgelig noget uro i gruppen på en eller anden måde, i børnegruppen især, når der skal nye ind, forklarer hun.
Hun peger samtidig på, at det også kan mærkes på fagligheden, når mange unge vikarer og medhjælpere mangler det pædagogiske blik i dagligdagen.
– Der mangler jo den der faglige vinkel og sparring, og det der faglige perspektiv på, hvorfor vi gør som vi gør, siger hun.
Sådan gjorde vi: Jeg så, at der på kommunens hjemmeside var udkommet en ny kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet. Jeg læste den i gennem, og noterede mig de ting, der faldt mig i øjnene. Jeg så på Facebook, at en lokalpolitiker havde udtalt sig om den nye rapport, og besluttede mig for at tage kontakt til ham. Derefter interviewede jeg en fra fagforeningen BUPL, og en forsker på området. Jeg synes, at det kunne være relevant, at hører perspektiverne fra en pædagog, som arbejder i kommunen. Så jeg tog derfor kontakt til en pædagog, som fortalte mig om hendes oplevelser med de pointer der fremgår i rapporten.