Da Marie Madsen i 2014 gik på IBA og læste markedsføringsøkonom i Kolding fik hun tilbudt en praktikplads hos Dansk Supermarked, som hun sagde ja til. Det var dog en ulønnet praktikperiode på 3 måneder, hvilket betød, at hun selv skulle betale for sin transport og ikke kunne få kørselsfradrag. Marie Madsen måtte få sine forældres hjælp til at betale sin transport i praktikperioden.
– Jeg var studerende med egen lejlighed og utallige udgifter. Jeg havde på ingen måde plads i mit budget til at skulle betale transport fra Kolding til Aarhus i tre måneder. Så uden mine forældres hjælp, ville jeg ikke have haft råd til at være i praktik, siger Marie Madsen.
Praktikplads gav
Da det var en tre måneders praktikperiode, ville og kunne Marie Madsen ikke flytte til Aarhus for at komme tættere på sin praktikplads. Hun har dog på ingen måde fortrudt at have takket ja til praktikpladsen, da den gav hende en fod inden for i branchen.
– Hvis jeg ikke havde fået betalt min transport og haft min praktikplads hos Dansk Supermarked, havde jeg ikke fået muligheden for at få en fast stilling hos dem, siger Marie Madsen.
Hvis Marie Madsen derimod havde fået løn i sin praktik, havde hun været berettiget til kørselsfradrag fra sit hjem i Kolding til Dansk Supermarked i Aarhus, cirka 94,2 km hver vej. Dette ville give hende et kørselsfradrag på 395,64 kr. pr. dag.
– Jeg synes, det er uretfærdigt, at der er så stor forskel på lønnet og ulønnet praktikophold. Jeg fik ingen løn, og så kunne jeg heller ikke få fradrag for min kørsel. Jeg var heldig at kunne få hjælp, men jeg kender mange, der har takket nej til en fantastisk praktik, fordi de ikke havde råd til det, siger Marie Madsen.
læs også: Skat går på jagt efter kørselsfradrag
Skatterevisor Rasmus Markussen fra Algade Revision fortæller, at forklaringen er at finde i ligningslovens § 9 C.
– Man kan som lønnet praktikant godt få kørselsfradrag, da man er lønmodtager og derved får de samme rettigheder som alle andre på arbejdsmarkedet. Men som ulønnet praktikant kan du ikke få kørselsfradrag, siger Marie Madsen.
Ifølge Søren Schou, kontorchef i Skatteministeriet, er det et grundlæggende princip i skattelovgivningen, at der alene er mulighed for at trække udgifter fra, som er brugt til at erhverve indkomsten. Lønmodtagere har derfor mulighed for at fratrække fx udgifterne til befordring.
– Som studerende er man ikke lønmodtager. De almindelige betingelser for at kunne trække udgifter fra, er derfor ikke opfyldt. Til gengæld findes i dag rabatordninger, der giver adgang til billigere offentlig transport for studerende, der modtager SU, siger Søren Schou.
læs også: Skattefordel kan give studerende gratis transport til studiejobbet
Studerende er pressede
Hvis Marie Madsen skulle have brugt offentligt transport, ville hun skulle stå op kl. 4 om morgenen, for at nå at møde til tiden på sin praktik plads. Hun ville skulle bruge 4 timer på transport, hvis hun havde brugt bus og tog, og med hendes bil tog det blot 1,5 time.
– Det virker for mig uforståeligt, at jeg kun kan få økonomisk hjælp til min transport, hvis jeg brugte offentligt transport. Nu har jeg jo en bil, og jeg sparede mange timers transport ved at bruge den, frem for offentligt transport, siger Marie Madsen.
Da Marie Madsen var færdig med sin uddannelse, fik hun tilbudt en stilling som Promotion Coordinator i Dansk Supermarkeds afdeling for indkøb af drikkevarer, som hun straks sagde ja til. Hun flyttede til Aarhus, hvor hun nu arbejder og bor den dag i dag.
Forsknings- og uddannelseschef hos Djøf, Wenche Quist, forklarer, at de ulønnede studerende er meget presset økonomisk, og at de selv skal betale for deres transport, gør det blot sværere for de studerende at få deres økonomi til at fungere.
– Vi anbefaler de studerende, at de skal prøve at få virksomheden, de er praktikant hos, til at betale deres transport. Det kan dog være svært for de studerende at bede virksomhederne om penge, siger Wenche Quist.