Kilde: Morguefile.com
De yngre vælgeres store interesse for at stemme ved kommunalvalget sidste år kan få afgørende betydning for valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalget til maj.
Især de unge førstegangsvælgere kan have stor effekt på stemmeprocenten ved det kommende valg.
Sådan lyder vurderingen fra valgforsker ved Roskilde Universitet Flemming Juul Christiansen.
De mange unge førstegangsvælgere, som valgte at gå til stemmeurnerne ved kommunalvalget i efteråret, kan nemlig give køer til valgstederne i maj.
– Der sker en slags socialiseringseffekt. Jo før man begynder at stemme, jo hurtigere bliver man vant til det. Og så virker det pludselig ikke så fremmed at gå ned og stemme til europaparlamentsvalget, siger Flemming Juul Christiansen.
Han vurderer på den baggrund, at stemmeprocenten forbliver på samme niveau, som ved europaparlamentsvalget år 2009. Her var det især folkeafstemning om tronfølgeloven, som fik folk op af sofaerne. Stemmeprocenten var her den højeste nogensinde på hele 59,5 procent.
Læs også: Danskere får færre kandidater at stemme på til EP-valg
Første stemme påvirker
Det har altid være en stor udfordring at få folk til at sætte deres kryds ved europaparlamentsvalget.
– Det betyder rigtig meget, om man vænner sig til at begynde at stemme, når man er ung. Og det viser sig endda, at hvis man begynder at stemme, lige efter at man er blevet 18 år, så er sandsynligheden, for at man fortsat stemmer, stor.
Flemming Juul Christiansen, valgforsker ved Roskilde Universitet.
Når vælgertilslutningen ved kommunalvalget i efteråret var stor, skyldes det blandt andet de mange kampagner, der kørte i medierne og rundt om på stationer og i busser. Det påvirkede især de unge vælgere, mener også formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Signe Bo.
Derfor kan deres første stemmeafgivelse ved kommunalvalget få indflydelse på vælgerdeltagelsen ved europaparlamentsvalget.
– Hvis man bruger sin stemme første gang, man har muligheden, så er der større chance for, at man går op og stemmer igen. Det er ikke ensbetydende med, at man går op og stemmer, men vi kan håbe, at det har en indflydelse, fortæller Signe bo.
Her kan du se stemmeprocenten ved de tidligere europaparlamentvalg:
- År 1979: 47,8 procent
- År 1984: 52,4 procent
- År 1989: 46,2 procent
- År 1994: 52,9 procent
- År 2004: 47,9 procent
- År 2009: 59,5 procent
Flemming Juul Christiansen mener også at jo før borgeren begynder at stemme desto bedre:
– Det betyder rigtig meget, om man vænner sig til at begynde at stemme, når man er ung. Og det viser sig endda, at hvis man begynder at stemme, lige efter at man er blevet 18 år, så er sandsynligheden, for at man fortsat stemmer, stor.
Derfor stemmer de unge
Thea Olsen og Julie Nymark på 18 år var førstegangsvælgere ved kommunalvalget og har også tænkt sig at stemme ved europaparlamentsvalget. Pigerne er politisk aktive i Venstres Ungdom Bornholm.
Det er en af VU’s største lokalforeninger. De har påvirket hinanden internt på øen til at blive medlem af foreningen. Begge piger mener, at det er vigtigt at holde demokratiet ved lige.
– Jeg synes, at det er vigtigt at tage op og stemme, da man har et demokrati, der skal passes og plejes. Det opretholder ikke sig selv, men er noget, man skal deltage aktivt i, siger Thea Olsen.
Hendes veninde Julie Nymark synes også, at det er vigtigt at afgive sin stemme:
– Hvis man ikke går op og stemmer, har man ikke lov til at brokke sig over valgets udfald, siger hun.
Venner og familie påvirker
Flemming Juul Christensen mener, at socialiseringseffekten også skyldes påvirkning fra venner og familie. Disse omgivelser påvirke de unge til at stemme.
Både Thea Olsen og Julie Nymark fortæller, at påvirkningen fra hjemmet gør en stor forskel for, at de sætter deres stemme. De synes samtidig også, de har et ansvar ved at være medlem af VU.