Der hænger valgplakater over alt i København. Nogle af dem har slogans, andre ikke. Men virker slogans overhovedet?
Vi har udvalgt fire slogans fra de københavnske valgplakater og fået Rasmus Kleis Nielsen, lektor i politisk kommunikation på Roskilde Universitet, til at lave en kort kommunikativ analyse af dem.
Sund økonomi. Stærke værdier.
Rasmus Jarlov, Konservative
– Det er et klassisk konservativt budskab. Han placerer sig selv meget klart som arketypisk konservativ, hvis man ved, hvad de står for. Det er også et udsagn, der er svært at være uenig i. Jeg tror ikke, der er nogen i det politiske spektrum, der er tilhænger af en usund økonomi og svage værdier. Overfladisk set er det et ret banalt slogan, men hvis man tænker det fra målgruppens side, så er den en fin måde for Jarlov at få signaleret, hvilken type borgerlig han er.
Glass-steagall, ikke EU-fascisme. Bankunionen vil tage dine penge og dit liv.
Tom Gillesberg, Schiller Instituttets Venner
– Det er fuldstændig sort snak. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at der er andre, end dem der er en del af Schiller Instituttets Venner, som kan forbinde noget med det her. Jeg tvivler på, at der er særligt mange danskere, der ved, hvad glass-steagal er. De taler ud af en intern diskussion, og det er et meget indforstået slogan.
Læs også: Kendisser har fordele når de stiller op til kommunalvalg
Rasmus Kleis Nielsen, mener ikke, at et valgslogan altid er en god ide, når man skal lave sin valgplakat.
Ofte kan det blot optræde som fyld og forstyrre for billede og navn.
– Jeg kan godt forstå, hvorfor de fleste politikere ikke har et slogan på deres plakat. Et slogan, som kommer fra en person, vi ikke forbinder med noget, og som i sig selv er så banalt, at det er meningsløst, og det ikke bliver uddybet nogen steder, det er ikke noget, der vinder stemmer, forklarer Rasmus Kleis Nielsen.
Læs også: Unge rapper om kommunalvalg på YouTube
Her bor vi
Frank Jensen, Socialdemokratiet
– Ligesom Rasmus Jarlovs slogan er det hamrende banalt og næsten intetsigende. Det er svært at forestille sig et slogan, der hedder ’Her bor vi ikke’ eller ’Her bor I’. Det er meningsløst.
Rasmus Kleis Nielsen mener dog ikke, at man skal se på sætningerne i isolation.
– De kommer fra en afsender, som folk forbinder noget med i forvejen. Frank Jensen er den eneste kommunalpolitiker i København, som alle ved hvem er. Der kan man godt bruge de her relativt generelle udsagn og stadig få noget ud af det, siger Rasmus Kleis Nielsen og tilføjer:
– Alle ved, at han er socialdemokrat. Det behøver han ikke at fortælle folk. Det er ikke Socialdemokraternes vælgere, det appellerer til. Frank Jensen skal placere sig selv som en, du godt kan stemme på, selvom du ikke er socialdemokrat.
Alle børn har brug for voksne, voksne.
Henrik Appel, Socialdemokratiet
– Jeg ved ikke, hvem Henrik Appel er. Det er måske et tegn på den udfordring, mange kommunalpolitikere står overfor. Med kandidater, der er mindre kendte, kommer et udsagn til at lyde mere intetsigende. Forskellen mellem Henrik Appel og Frank Jensen er, at vi ved, hvem Frank Jensen er, og derfor kan vi bedre tilskrive det mening, når vi ser et slogan fra ham. Mange politikere står over for det problem, at de fleste af os ikke aner, hvem de er, og så er det rigtig svært at kommunikere på en meningsfuld måde.
Læs også: Stem i dit hjem
Slogans kan give mening
Selvom de udvalgte slogans har hver deres problemer, mener Rasmus Kleis Nielsen ikke, at slogans altid er intetsigende.
– Hvis det gøres på en måde, som er elegant nok, kan man sagtens putte et kort slogan på valgplakaten. Det skal bare helst være indarbejdet i en kommunikationsstrategi, hvor det udfolder sig i andre fora – internetsider, annoncer eller pamfletter, som bliver delt ud.