Forestil dig at gå en tur i en park, og møde et skilt med følgende budskab:
“Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for at komme i tanke om den senere. Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen, eller hvem man lige har talt med.”
En lille information som denne skal ifølge Flemming Ignjatovic fremover give Egedals borgere indsigt i, hvad der er almindelig glemsomhed, og hvad der er tegn på demens.
Teksten om demens er et eksempel på, hvad der kan stå på et af de op mod 12 skilte, der skal udgøre en såkaldt ”huskesti”.
Skiltene skal opstilles langs gangstier i et parkområde i Egedal. Efter planen skal der på skiltene stå en lille tekst og en QR-kode, der kan give borgere, der går tur i området, information om demens.
91-årig står bag idéen
Bag idéen står Flemming Ignjatovic og Alzheimerforeningen i Egedal, der netop har fået bevilliget 75.000 kroner fra kommunen til at realisere projektet.
Den 91-årige initiativtager fortæller, at han fik inspiration fra de såkaldte hjertestier, man kan finde rundt om i landet. Hjerteforeningen står bag hjertestien, som er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo.
Egedal Kommune har i 2024 og 2025 afsat en halv million kroner til et årligt ”borgerbudget”, der skal støtte idéer fra lokale borgere og foreninger, oplyser kommunen på sin hjemmeside.
Læs også: Det nye hold i byen: FC Demens spiller for fællesskabet
Byrådet vedtog onsdag den 26. marts, at huskestien er et af de tolv projekter, der får tildelt midler. En mulig placering for huskestien er Søhøj Park, der ligger på hjørnet af Gl. Roskildevej og Ny Toftegårdsvej i Ølstykke Stationsby. Det fremgår af et referat fra byrådsmødet.
Folk ved generelt for lidt om demens i forhold til, hvor udbredt det er i befolkningen.
Flemming Ignjatovic, initiativtager til projektet
Uvidenhed om demens
Nationalt Videnscenter for Demens estimerer, at ca. 100.000 danskere på 65 år eller derover lever med demens. Antallet forventes at vokse til mere end 145.000 mennesker i 2024 som følge af en stigende ældrebefolkning ifølge Videnscenterets beregninger, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Fakta om demens
- Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark efter kræft, hjertesygdomme og luftvejssygdomme. Det viser opgørelse fra Dødsårsagsregisteret (DAR).
- 4.780 personer døde af demens i 2023.
- Hvor længe man overlever med en demenssygdom afhænger af flere faktorer, bl.a. hvilken demenssygdom, der er tale om, alder på diagnosetidspunktet og generel helbredstilstand.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Flemming Ignjatovic mener, at folk generelt ved for lidt om demens i forhold til, hvor udbredt det er i befolkningen.
– Demens er ikke en sygdom, men en tilstand, forårsaget af omkring 200 forskellige sygdomme. Derfor er demens så udbredt i samfundet. Ud af de 200 sygdomme udgør Alzheimers-sygdommen cirka 60 % af alle demenstilfælde, forklarer han.
Det bliver bekræftet af en statistik fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Større fokus end tidligere
Kultursociologen Christine E. Swane peger dog på, at viden om demens er blevet langt mere udbredt, siden hun begyndte at beskæftige sig med emnet i starten af 90’erne.
Christine E. Swane har en ph.d.-grad i hverdagslivet med demens fra Københavns Universitet. Hun er desuden direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Fonden har ikke demens som sit interesseområde, og derfor udtaler hun sig som tidligere fagperson på området.
– Man har gjort meget, ikke mindst Sundhedsstyrelsen, Alzheimerforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, og i mange kommuner, som gennem 90’erne etablerede demenspolitikker og i dag har erklæret sig demensvenlige, udtaler hun.
De sidste årtiers øgede fokus på demensdiagnosen betyder, at det ikke længere er et samfundsmæssigt tabu, siger Christine E. Swane.
Et skræmmebillede
Der hersker stadig, efter årtiers bestræbelser på at udbrede viden, et voldsomt skræmmebillede af demens, mener Christine E. Swane.
Man hører ikke om de ældre mennesker, der lever stille og roligt med deres demens, hvor det mest generende er, at de ikke husker så godt længere.
Christine E. Swane, kultursociolog
– Skræmmebilledet er intakt, fordi det for det første vitterligt er skræmmende at få en demenssygdom. De fleste kender et menneske med demens – så udbredt er det jo. Der er angsten for selv at blive ramt. Man ved, at man i værste tilfælde kan blive afkoblet fra verden og få brug for andres totale omsorg. Og kan man få den omsorg?
For det andet bliver der skrevet og talt om demens på måder, der gør det særligt skræmmende.
Medierne fokuserer ofte på ekstreme tilfælde, og vi hører mest om mennesker med fremskreden demens, siger kultursociologen.
– Man hører mest om en skræmmende adfærd, og folk der ændrer sig meget drastisk – ikke om de ældre mennesker, der lever stille og roligt med deres demens, hvor det mest generende er, at de ikke husker så godt længere.
Større åbenhed
Christine E. Swane påpeger, at mange ældre mennesker er bange for at få demens. Hun anerkender, at det kan være svært for den enkelte, der begynder at opleve svigtende hukommelse, at sige højt, at man er i tvivl om man er ved at få en demenssygdom.
– Det er skræmmende på en anden måde end en hjertesygdom eller en kræftsygdom. Det handler om ens identitet – hvordan man genkender sig selv og verden. Man bliver bange for at miste tilliden til sin egen dømmekraft, sin hukommelse og sit sprog, og oplever, at det gør andre jo også. Men det er slet ikke alle, der ender der, fastslår hun.
Læs også: ErindringsBio i Hvalsø: Demensramte borgere vil meget gerne komme igen
Flemming Ignjatovic har selv oplevet demens på nært hold, da hans kone døde af Alzheimers sygdom. De var selv åbne om diagnosen, men det er ikke alle, der er det. Det kan en større viden og åbenhed om demens ændre på, mener han.
– Mange kan ikke rigtig forstå, hvad der sker med en person med demens, de taler sort osv., og som fremmede er man genert for at spørge: hvad er der i vejen? Derfor ville det være rart, hvis folk var mere bevidste om, hvad demens indebærer.
Efter ti år som formand i Alzheimerforeningen i Egedal trådte Flemming Ignjatovic sidste år tilbage, men han deltager stadig aktivt i foreningens arbejde.
Han satser på, at projektet sættes i værk hurtigst muligt, så ”huskestien” kan stå klar i løbet af sommeren eller efteråret.
Sådan gjorde vi: Idéen til denne artikel stammer fra journalistens nysgerrighed på kommunens ”borgerbudget” og fra en artikel om emnet bragt af Sjællandske Nyheder. Interview af alle kilder er foretaget telefonisk.