Foto: MorgueFile
Flere nye tjenester popper op som applikationer på smartphones og hjemmesider, hvor brugerne kan chatte anonymt med både venner og resten af omverdenen, når de vil dele en bid af deres – eller andres – hverdag. Anonymiteten giver de unge mulighed for at lege med, skrive og dele ting, som de ikke behøver lægge navn til.
Yik Yak, Spring.me, Whisper og Ask.fm er nogle af de anonyme sociale platforme, hvor man kan dele sin hverdag med andre, men grænsen mellem sjov og alvor kan være nem at overskride. Især når de unge er anonyme. Det vurderer Kristian Lund, der er oplægsholder hos Center for Digital Pædagogik.
Et nemt sted at mobbe
Ifølge Kristian Lund, der holder oplæg i net-kultur, har flere af disse tjenester nemlig en uheldig blanding af anonymitet og kontakt med de unges virkelige netværk.
– Det vi har set en tendens til er, at sådan nogle tjenester som Ask.fm og Spring.me har en uheldig blanding af, at man kan skrive anonymt, men samtidig har fortalt mediet, hvem man er ven med. Du kan stille spørgsmål, og så kan alle dine venner, der har samme platform, få en notifikation om det, uden at vide, hvem det er. Og de kan også svare anonymt. Så du kan hurtigt stille spørgsmål eller skrive en kommentar, som hænger én ud, når du ved, at du forbliver anonym, siger Kristian Lund og uddyber:
Læs også: Kræftens Bekæmpelse samler penge ind med MobilePay
– Vi hører om, at det bliver brugt til at køre noget drama i klassen. Det er ikke nødvendigvis mobning, men det er noget, hvor man kan hænge andre ud. ’Hey, hvem tror I, Peter kyssede med til festen?’ Det behøver ikke være ubehageligt. Det kan være jo være, at Peter synes, han er en pokkers karl, men det kan også meget hurtigt overskride en grænse, siger Kristian Lund.
Samtidig vurderer han, at det ikke er applikationerne eller hjemmesiden i sig selv, der får folk til at mobbe andre, men fremhæver dem som en nem og oplagt platform.
Ifølge Kristian Lund kan ting hurtigere accelerere på de sociale medier, når der sendes billeder, kommentarer eller hemmeligheder rundt, der presser venner og veninder til at bekende kulør i en konflikt. Og den situation kan måske nemmere fremprovokeres, når det er muligt at bruge den populære type apps til at stå frem med budskaber uden at sætte afsender på.
En tendens
I USA, hvor endnu flere bruger applikationerne end i Danmark, er oplevelsen, at tjenesterne indeholder alle afskygninger af opførsel overfor andre brugere. Alt fra sjove eller tænksomme opslag til grove, personlige angreb.
Internetpsykolog og foredragsholder Anders Colding-Jørgensen vurderer, at tendensen skyldes, at savnet efter at kunne finde hinanden og dele alt offentligt på eksempelvis Facebook er blevet afløst af et savn om igen at kunne være mere privat.
– Vi har alle sammen nogle mørke sider eller problemer. Det kan være noget med seksualitet, stoffer eller kontroversielle holdninger, som vi ikke kan lægge ud på Facebook. Det ville svare til at stille sig op foran 300 mennesker, så jeg tror, vi i højere grad vil begynde at se folk dyrke det her med anonymitet.
Samtidig medgiver han, at det ikke nødvendigvis er alle, der kun vil dele fredelige ting.
– Hvis nogle af de her sider, man vil udleve, handler om at være mere konfliktsøgende og barsk, end man ellers ville være på sociale medier som Facebook, så vil man nok kunne opleve nogle slemme cases, da det at være anonym fjerner et socialt filter, vurderer Anders Colding-Jørgensen.
Der er selvfølgelig også mere tungt indhold derinde, men størstedelen af indholdet er lidt noget ungdomstungsind, der skal ud over scenekanten her i stedet for at skrive det andre steder. Det er lidt en offentlig teenage-dagbog.
Daniel Ord Rasmussen, Senioranalytiker hos Seismonaut
Læs også: Mobile Pay er farlig for fumlefingre
Teenage-dagbog for åben skærm
Også hos Seismonaut, der rådgiver i brug af sociale medier og digitale tjenester, vurderer senioranalytiker Daniel Ord Rasmussen, at brugen af de anonyme tjenester hænger sammen med en forståelse af, at man kan være mere vovet og stadig være det offentligt.
– Man er nok lidt mere vovet på eksempelvis Whisper og skriver nogle mere saftige ting der. Selvom teenagere ikke er så gode til at sortere i, hvornår man skal holde noget for sig selv, og hvornår man skal skrive det på nettet, så ved de godt, at skriver man det på Facebook, så er det helt offentligt, siger Daniel Ord Rasmussen og fortsætter:
– Der er selvfølgelig også mere tungt indhold derinde, men størstedelen af indholdet er lidt noget ungdomstungsind, der skal ud over scenekanten her i stedet for andre steder. Det er lidt en offentlig teenage-dagbog, siger han.
Læs også: Forsker: Apps booster vores påsketraditioner
Nettet ikke legeplads uden voksne
Hos Center for Digital Pædagogik, der tager rundt på skoler og taler med børn, lærere og forældre om net-etik, er den største frygt, at unge mennesker slippes løs i cyberspace uden at være klædt på til at begå sig online. Unge får nemlig smartphones og internetadgang tidligere og tidligere, og ifølge Kristian Lund er det vigtigt at tage snakken med især 4.-6. klassetrin.
– Jeg er mest bekymret for, hvis de bliver efterladt alene, for så kan konflikterne hurtigt vokse sig unødvendigt store, siger Kristian Lund.
Selv er han fortaler for, at de unge ikke er anonyme, men står frem med navns nævnelse på de sociale medier. Og gerne i samme forum som deres forældre.
– Det ville være rigtig fedt, hvis børn og unge er på samme platform som deres forældre og er der med rigtig navn og nævnelse, så alt de skriver i princippet kan ses af andre derinde. Så må man stå ved, hvad man laver. Det er en god ting i forhold til at lære, hvordan man begår sig online, siger Kristian Lund.
Han slår samtidig fast, at brug af sociale medier på smartphone og computer er blevet en fast del af de unges hverdag, hvorfor der som oftest også er en digital dimension involveret i sager om mobning og chikane.