Foto: morgueFILE
Det er ikke de helt grønne trafikanter på 18 år, der lige har erhvervet sig et kørekort, som er de største fartsyndere på landets veje. Det er i stedet de lidt ældre mænd på 28 år og op efter. Alligevel retter de fleste kampagner sig i mod de helt unge. Og det er problematisk, mener trafikforsker Mette Møller fra DTU, som netop har udgivet rapporten “Peer influence on speeding behaviour among male drivers”.
– Er man en rutineret bilist, kan man bedre tillade sig at køre for stærkt. Sådan skal det ikke være, men sådan er opfattelsen hos mange, siger hun.
Jeg kører også for hurtigt. De der 5-10 km/h typisk. Jeg har ærligt talt ikke rigtig tænkt over det. Jeg tror det er en vane. Man føler sig vel som en konge i sin egen bil.
Mikkel Dencker, 26 år
Hun mener, at der kun fokuseres på de helt unge, nye trafikanter, fordi de er i den største risikozone. Også selvom det egentlig er de lidt ældre, som har den højeste fart.
– Det er det samme med cykelhjelmen. Det er kun børn, der skal have cykelhjelm på. Alle vi andre kan bare lade være, for vi er gode til at køre på cykel, lyder det fra Mette Møller.
Kampagner efter ulykkestal
Og den prioritering vinder genklang hos Rådet for Sikker Trafik
– Der hvor der sker ulykker, det er der, vi sætter ind. Og de helt unge er i den største risikozone, fortæller projektleder Michelle Laviolette
De fartkampagner Rådet for Sikker Trafik har lavet, har henvendt sig til de helt unge og deres forældre. Kampagnen “Sænk farten – en lille smule betyder en hel del” er det nyeste skud på stammen, og ifølge Michelle Laviolette, forsøger den at ramme bredere.
– Den henvender sig til den del af befolkningen, som godt kan se ræsonen i at sætte farten ned. Men som har brug for en reminder en gang imellem.
Laviolette påpeger dog samtidig, at den ikke nødvendigvis vil ramme midtergruppen af de ældre unge mænd. Det er i følge Laviolette:
– Et spørgsmål om prioritering og ressourcer.
Læs også: Overraskende resultater: Færre unge i trafikuheld
“Konge i egen bil”
En af de unge mænd, som har erfaring med hurtige ture på vejene, er 26-årige Mikkel Dencker fra Roskilde.
– Jeg kører også for hurtigt. De der 5-10 km/h typisk. Jeg har ærligt talt ikke rigtig tænkt over det. Jeg tror det er en vane. Man føler sig vel som en konge i sin egen bil, fortæller han.
Og netop mænd som Mikkel Dencker har et samfundsansvar, hvis man skal lytte til Mette Møller.
De ældre har et stort ansvar i forhold til at få de gode intentioner, som de unge har, til at blive ved med at være gode, siger hun.
Holdning fører til handling
Et af svarene på, hvorfor de helt unge ikke er de største fartsyndere, er, at deres trafikundervisning stadig er frisk i hukommelsen. Men den erindring har en kort holdbarhed.
– Spørger man de unge, om deres kammerater kører for stærkt, så svarer de: ‘jeg kører ikke for stærkt endnu, men det gør mange andre’. De føler altså et vist pres.
På den måde bliver fartovertrædelserne en social misforståethed.
– Man bliver socialiseret ind i at køre for stærkt, fordi vi påvirker hinanden til det.
Og hvis det skal ændres, skal man starte ved mændenes holdning til farten. Det kan man blandt andet gøre med oplysning eller mere repetition, hvis man skal lytte til trafikforskerens bud.
– Man får sit kørekort i en ung alder. Man får ingen repetition før man er 70. Der kunne være fornuft i, at nogle kampagner også rettede sig i mod andre end de helt unge.
Undersøgelsen blev lavet på baggrund af 4000 mænd.