Et hjerte i bytte for viden

– Der er faktisk mælk i kirtlerne, og det betyder, at der har været en unge, som sandsynligvis også er død nu, fortæller Carl Kinze, en mangeårig hvalforsker, næsten uden af flytte blikket fra delfinens mørkerøde kød. Rundt om ham står børn og voksne, og de bliver for femte gang bedt om at holde mere afstand til delfinen.

På Øresundsakvariet i Helsingør er man i gang med vinterferiens højdepunkt og dissekeringen af en hvidnæse delfin foran omtrent 400 tilskuere. Dissekeringen af delfinen er en metode til at lære mere om delfinens indre udseende, og hvorfor den døde. Og metoden har været brugt længe af fagfolk, der vil vide mere om havdyrene.

På det seneste har dissekeringer af dyr foran et publikum været meget omdiskuteret i både danske og udenlandske medier. På Øresundsakvariet er også adskillige medier fra Danmark og Sverige mødt frem.

Læs også: Da verden gik amok over en død giraf

Dissekeringer giver viden

Ved en dissekering af en hval undersøger man, hvordan den ser ud indeni og har i sidste ende kun hvalens skellet tilbage. Det sker normalvis i sammenhæng med en obduktion, hvor man tager prøver og forsøger at finde dødsårsagen.

Bjarne Clausen er dyrlæge og tidligere ansat ved Miljøministeriet og Landbrugsministeriet. Han er ekspert inden for sundhed og sygdomme i dyreverdenen. Han forklarer, at dissekeringer bliver brugt til at finde ud af, hvorfor hvalerne er døde og strandede.

– Jo flere registreringer og videnskabelige prøver man foretager, jo lettere er det at konkludere noget om dyrene, siger Bjarne Clausen.

Og når vi ved noget om hvalerne, så kan vi bedre passe på dem og bevare bestanden
Carl Kinze, hvalforsker

Carl Kinze, der er hvalforsker og tidligere ansat ved Zoologisk Museum, uddyber hans pointe.

– Formålet er at finde ud af noget og blive klogere. Det gør os dygtigere til at forudse ting ude i naturen. Og når vi ved noget om hvalerne, så kan vi bedre passe på dem og bevare bestanden, siger Carl Kinze, der var med ved dissekeringen af hvidnæsen i Helisngør.

Undersøgelse gav løsning på dødelighed
Tidligere er mange marsvin blevet fundet døde inden for en kort periode. Da obducerede man de omkring 150 marsvin og sammenlignede dem med tidligere undersøgelser.

– Men de havde ikke mere forurening eller flere parasitter end tidligere marsvin. De havde samme formeringsevne som tidligere, og de havde fisk i maven. De var altså ikke syge. Derfor fandt man ud af, at de blev fanget i fiskernes net. Via vores obduktioner, kunne vi altså finde frem til dødsårsagen og gøre noget ved den, forklarer Bjarne Clausen.

Øresundsakvariet er glade for dissekeringer

På Øresundsakvariet, som ligger i Helsingør, dissekerer man havdyr minimum to gange om året. Normalvis har det kun været marsvin eller sæler, men da hvidnæse delfinen strandede i Snekkersten sidst i januar, fik akvariet mulighed for at dissekere en hval.

Michael Hansen, som er biolog på Øresundsakvariet, mener, at det er en god metode til at formidle viden om delfinen.

– Vores baggrund for at gøre det er, at vi synes, det er rigtig spændende at finde ud af, hvordan dyrene ser ud indeni, siger biologen.

De ansatte på Øresundsakvariet kan også selv blive klogere på, hvordan dyrene ser ud.

– Eksempelvis kunne man se på livmoderen, hvor mange gange den har kælvet. At man kan se, hvor mange gange den har fået unger, er en sjov detalje at opdage for os, siger han.

I dag skal man ikke slås om hvalerne

For 100-200 år siden var dissekeringer den eneste kilde til at finde ud af noget om hvalerne. Tidligere havde kongen førsteret til de strandende hvaler. Det fortæller Carl Kinze og henviser til, at forholdene er blevet mere formaliserede.

– De sidste 30 år har man skruet op for indsatsen på området. Og i den periode har man også fundet ud af mest om hvalerne, fortæller hvalforskeren.

I løbet af 1960’erne blev hvalerne fredet, men før det kunne enhver bare tage de strandede hvaler.

– Den største forskel er, at man i dag ikke skal slås om de strandede hvaler, siger Carl Kinze.

I det nuværende system er det nemlig Fiskeri- og Søfartsmuseet, der sammen med Zoologisk Museum har ret til og ansvaret for registrering, indsamling og dissekering af strandede hvaler i Danmark.

Læs også: Hvalen der blottede sit hjerte

Dissekeringer tiltrækker publikum

Blodet glider stille fra det slimede og mørkerøde organ. Der lyder straks en mumlen blandt publikum, der kikker på konservatoren Abdi Hedayat. Han holder hjertet op med sine hvide gummihandsker. Det er på størrelse med en fodbold.

– Er du sindssyg et hjerte, hvisker en stemme.

Menneskemængden i Helsingør rykker tættere og tættere på delfinen, så afspærringsbåndene bliver spændt helt ud. Ifølge Michael Hansen fra Øresundsakvariet er det særlig vigtigt, at dissekeringerne er åbne for publikum, så de også kan få viden om delfinen.

– Folk skal ikke synes, at det er mærkeligt at skære dyrene op, for så bliver vi fjerne fra naturen, siger han.

Dødsårsagen er ikke fundet
Michael Hansen fra Øresundsakvariet fortæller, at man indtil videre ikke er kommet frem til, hvorfor hvidnæsen døde og strandede i Snekkersten.

– Vi har ikke hørt noget fra prøverne, og jeg tror ikke at man nødvendigvis finder en dødsårsag. Mit bud er ganske almindelig alderdom, fortæller biologen.

Dissekeringen af hvidnæsen viste ingen oplagte sygdomstegn, og den var også velnæret. Undersøgelsen viste dog, at delfinen kan være over 30 år. Det er tæt på 39 år, som er den ældste identificerede alder hos en hvidnæse i verden. Den var også fra Danmark.

– De nøjagtige undersøgelser vil vise os alderen på den her, slår Carl Kinze fast.

Som dissekeringen skrider frem i Helsingør bliver bakker og spande fyldt med dyrets forskellige organer og store mængder spæk. Ved siden af en stor balje med tarmene og en bakke med det blodige hjerte ligger hvidnæse delfinen og bliver mindre og mindre.

  dissekering, dyr, hval, Miljø