Foto: Christian Roar Pedersen
I 500-året for reformationen, der en snes år senere affødte Den Danske Folkekirke, står statskirken overfor en uforudsigelig fremtid, på grund af faldende medlemstal. Helt præcist meldte 24.728 sig ud sidste år, mens det samlede antal medlemmer over 15 år faldt med 8.5 procentpoint til de nuværende 75.9 procent.
Forsker i teologi på Københavns Universitet Martin Schwarz Lausten forudsiger, at hvis flugten fortsætter bliver det svært at holde sammen på folkekirken.
– Hvis vi om mange år kommer ned på under 50 procent, så kan man godt tænke sig, at folkekirken og staten går fra hinanden, og vi mister folkekirken.
– Det er folket, der skal tale. Ønsker man ikke en folkekirke, så er der ingen folkekirke. Man har den folkekirke, man fortjener.
Sognepræst i Frederiksholms Kirke i Sydhavnen, Heidi Røn Preem
Et spørgsmål om tid
Den forudsigelse er han ikke alene om, også ph.d. studerende i Tværkulturelle- og Regionale Studier på Københavns Universitet Jes Heise Rasmussen påpeger, at hvis udviklingen fortsætter,
kommer der unægtelig et spørgsmål om, hvorvidt stat og kirke fortsat skal hænge sammen.
– Hvis udviklingen fortsætter som nu, tror jeg, det er et spørgsmål om tid, før vi når et niveau, hvor majoriteten af den danske befolkning ikke er medlem af den danske folkekirke. Til den tid må folkekirken spørge sig selv: hvad nu?
Læs også: Folkekirken går online: Første digitale valg
De forudsigelser sker på trods af, at folkekirken er sikret støtte fra grundloven, som skal varetages og understøttes af staten. Dog finder Jes Heise Rasmussen en bemærkning i loven, der siger at folkekirken kun hænger sammen med et kristent samfund, hvor majoriteten er medlemmer, der sammen udgør et religiøst skæbnefællesskab.
Folket skal ønske en folkekirke
Sognepræst i Frederiksholms Kirke i Sydhavnen, Heidi Røn Preem, medgiver, at en stærk medlemsskare er nødvendig for at bibeholde en kirke, der er støttet og forbundet til staten.
– Det er folket, der skal tale. Ønsker man ikke en folkekirke, så er der ingen folkekirke. Man har den folkekirke, man fortjener.
Sognepræsten anerkender problematikken og tilkendegiver, at folkekirken nok har taget medlemskabet for givet, på grund af den stolte tradition mellem kirke og stat.
– For mig er det dybt, dybt tragisk. Det giver folkekirken nogle udfordringer, som kirken ikke har været vant til. Vi kan ikke længere tage medlemskabet for givet. Vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og tænke nye tanker.
– Folkekirken bliver bedre til at individualisere og skræddersy oplevelser for kirkeforbrugeren. Der er så at sige kommet flere religiøse varer på hylden.
Jes Heise Rasmussen, ph.d studerende
Skræddersyede oplevelser
At tænke ud af boksen bliver allerede praktiseret rundt omkring i de danske sogne, ifølge Jes Heine Rasmussen. Når han kigger ud over det danske kirkelandskab, ser han kirker som fokuserer mere og mere på at yde flere kulturelle tilbud, såsom natkirker og koncerter.
– Folkekirken bliver bedre til at individualisere og skræddersy oplevelser for kirkeforbrugeren. Der er så at sige kommet flere religiøse varer på hylden.
Læs også: Folkekirken bløder: Skal fremtidens præster uddannes på universiteterne?
Ingen politisk vilje
Selvom Martin Schultz Lausten har udpeget 50 procent, som det afgørende vendepunkt i spørgsmålet om kirke og stat, påpeger han, at der ikke er nogen nuværende politiske vilje til at adskille det traditionsrige forhold.
– Selvom der ikke er nogen politiske vilje til at ændre forholdet mellem kirke og stat, er udmeldelserne en alvorlig pegefinger til kirkens præster og biskopper. De må på en eller anden måde gøre mere for det enkelte medlem.