Gå til sovekoncert og dyrk yoga i Guds hus

Under uKirkes sovekoncerter er der fra kl. 20 om aftenen til kl. 8 om morgenen helt ro. Det er nemlig ikke tilladt at tale under sovekoncerterne, der også kaldes “12 timer uden ord”.
Foto: Malte Y. Madsen, uKirke

Sofaarrangementer, kaffeborde, en scene med spotlight og store højttalere. Gethsemane Kirke på Vesterbro i Købennavn ligner bestemt ikke sig selv. I 2012 blev kirkebænkene udskiftet med bløde veloursofaer og navnet ændret til uKirke.

Men på trods af det modsigende navn og anderledes møblement fungerer uKirke stadig som en del af den danske folkekirke – selvom de har en helt ny og anderledes tilgang til brugen af kirkerummet.

– Folkekirken har ikke så stor kontakt med unge mennesker i dag. Unge bliver konfirmeret, men forsvinder så, indtil de skal giftes, eller deres børn skal døbes. I uKirke har vi fokus på, at tro har en værdi i alles liv – også de unges. Vi vil gerne skabe en platform, hvor det giver mening for unge mennesker at se sig selv som nogen, der kommer i en kirke. Det giver ikke mening for dem søndag formiddag eller torsdag aften til en prædiken om pilgrimsrejser i 1920’erne, fortæller Thomas Nedergaard, der er sognepræst og initiativtager bag uKirke.

Læs også: Københavnske unge mænd flygter fra folkekirken

Sovekoncerter og morgenyoga fylder kirken op

uKirkes frisind giver mulighed for mange forskellige arrangementer. Barnedåb og vielser er de eneste traditionelle, kirkelige handlinger, uKirke holder.

Den traditionelle gudstjeneste og prædiken er tilsidesat fremfor alternative begivenheder såsom sovekoncerter og morgenyoga i kirken. Og begge arrangementer tiltrækker i den grad folk.

– Vi vil gerne skabe noget interessant for de unge. Til vores sidste arrangement, en sovekoncert vi afholdte i lørdags, mødte omkring 80 personer op. Og vi oplever ofte, at der kommer mange flere. En gang har vi været over 300 mennesker i kirken, siger Thomas Nedergaard.

En af de personer, der deltog i lørdagens sovekoncert, var Odiine Krogsgård. Det var hendes første besøg i uKirke, og hun blev betaget af det anderledes arrangement.

– Jeg kan godt lide samvær under utraditionelle og enkle former. Den nye, elektroniske musik giver genklang i sjælen. Her er kirkerummet særlig velegnet, og det er samtidig berigende at opleve de smukke gamle bygninger blive levende på en ny, fin og kærlig måde, som passer ind i den tid, vi lever i, siger Odiine Krogsgård, der er troende, men ikke deltager i traditionelle prædikener, da de med hendes egne ord føles “fremmedgjorte”.

Udover sovekoncerten afholder uKirke også madmekka, der fungerer som samlingssted for flygtninge og unge danskere, hvor de på tværs af religion og kultur kan mødes og spise sammen.

– Jeg begyndte at komme i uKirke, fordi min ven fortalte mig om stedet. Jeg tager tit derind sammen med ham, fordi det er så hyggeligt. Jeg møder mange andre unge, og folkene i uKirke er enormt venlige, siger Wael Alokla, der er muslim og ugentligt deltager i uKirkes madmekka.

Skepsis hos sognepræster

Agnete Raahauge, der er sognepræst i Hørup Sogn og redaktør på Tidehverv, er ikke begejstret for den alternative brug af kirken.
– Umiddelbart lyder det ganske forfærdeligt. Præsterne skal prædike Guds ord og evangeliet. Ellers er kirken ikke en kirke, men en kirkebygning, der fungerer som en underholdningshal. Det er ikke os, der skal få de unge til at komme i kirke, for så ender det med at blive en underholdningskirke, hvor man hylder sig selv og det, man har lyst til. Det bliver til en ikke-kirke. Så jeg synes faktisk, at navnet “uKirke” er et udmærket udtryk for den institution, siger hun.

Andreas Rasmussen, der er præst i Apostelkirken på Vesterbro i København, deler ikke Agnete Raahauges holdning. Han synes godt om uKirkes projekt.

– Man kan sige, at uKirke giver kirken et så anderledes udtryk, at den næsten ikke kan genkendes. Mit klare indtryk er, at der kommer unge mennesker, som aldrig ville sætte deres fod i den tradtionelle kirke. uKirke er rigtig god i sit arbejde med unge og god til at skabe et rum for eftertanke og refleksion. Jeg ville ikke nødvendigvis selv fungere godt som præst i uKirke, men jeg har stor respekt for deres arbejde, siger han.

Læs også: Ungdomskirker oplever stigende interesse

En moderne kirke?

For Thomas Nedergaard er uKirkes arrangementer og indretning blot en del af en moderne og nutidig tilgang til det at gå i kirke.

– Religion er kulturbåret. Kirken er menneskeskabte rammer for, hvordan vi forholder os til Gud, og hvordan vi vil tilbede og skabe det, vi tror på. Her i uKirke har vi på grund af kulturforandringer ændret i kirkerummet og måden at gå i kirke på, men vi har selvfølgelig bibeholdt det religiøse kernestof. Det er kun rammerne, vi har ændret på, understreger Thomas Nedergaard.

Sådan gjorde vi: Journalisten havde vha. Facebook set flere begivenheder fra uKirke og undret sig over, hvad uKirke var. Der blev derfor taget kontakt til uKirkes initiativtager og vha. Facebook fundet personer, der havde deltaget i kirkens arrangementer.