Forsker: Man bør sammentænke kostråd og klima

Det er sundt for den enkelte at følge Fødevarestyrelsens kostråd, men klimaet kan tage skade.
Det er sundt for den enkelte at følge Fødevarestyrelsens kostråd, men klimaet kan tage skade.

Det er problematisk, at Fødevarestyrelsen ikke inddrager klimaovervejelser i deres kostråd.

Det mener Erling Jelsøe, der er lektor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet. Han vurderer, at Fødevarestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad tager stilling til, hvilken klimabelastning, de anbefalede fødevarer udgør.

– Kostrådene, som de ser ud lige nu, tager slet ikke stilling til klimaforhold.

Jelsøe fremhæver fisk som en fødevare, der anbefales, selvom den i høj grad udgør en trussel mod verdens miljø.

– Der er for mig at se, ud fra et bredere bæredygtighedsperspektiv, et klart dilemma omkring fisk, fordi man anbefaler mere fisk samtidig med, at vi er ved at tømme verdenshavene for fisk. Og det er et regulært dilemma, siger han.

De har ganske vist skrevet notater om kost og klima, men det har jo ikke fået nogle egentlige konsekvenser for kostrådene
Erling Jelsøe, lektor ved Roskilde Universitet

Fødevarestyrelsens nye kostråd

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grøntsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

 

Fødevarer er en stor del af klimaproblemet

Erling Jelsøe kalder den vestlige verdens fødevareforbrug for »en af de helt store poster i klimaregnskabet«. Han fremhæver kød som den store synder i danskernes kostvaner:

– Øget kødforbrug betyder øget landbrugsproduktion, fordi der skal produceres foder til dyrene. Det foder udnyttes ikke nær så godt, som hvis vi selv spiste afgrøderne. Der skal for eksempel bruges noget i retning af ni kilo foder, hver gang der produceres et kilo oksekød.

Læs også: Sådan overholder du nye kostråd om salt

Jelsøe understreger, at øget landbrugsproduktion udgør en belastning for klimaet, fordi »moderne landbrug generelt er forbundet med emission af drivhusgasser«.

Ernæringsråd med »positive sidegevinster«

I Fødevarestyrelsen er de ikke enige i, at der ikke tages stilling til klimaspørgsmålene i deres kostråd.

– Vi har klimahensyn med i kostrådene i det omfang, det er muligt og giver mening, udtaler Thea Bjørnholt, der er kommunikationsansvarlig for kostrådene i Fødevarestyrelsen.

Hun fremhæver, at der i kostrådene er indskrevet en række råd til forbrugerne, så de kan begrænse den klimabelastning, der er forbundet med kosten.

– Vi opfordrer blandt andet forbrugerne til at vælge lokalt producerede fødevarer, grøntsager der er i sæson, samt bedre planlægning af måltiderne så man undgår madspild.

Bjørnholt slår dog fast, at Fødevarestyrelsens hovedfokus er på ernæring og beskriver klima-rådene som »positive sidegevinster« ved styrelsens arbejde.

Jelsøe anerkender, at der er inkluderet visse klimaråd i kostrådene, men mener fortsat, at der er behov for at sammentænke kost og klima i langt højere grad.

– De har ganske vist skrevet notater om kost og klima, men det har jo ikke fået nogle egentlige konsekvenser for kostrådene, siger han.