Guide: Lær at gå til klassisk koncert

Er du i tvivl om, hvad man må og ikke må til klassiske koncerter? NetAvisen guider dig igennem.
Foto: Flickr.com

11. oktober udviklede en ellers rolig Mahler-koncert i Malmø sig til et regulært slagsmål. Kontroversen startede ved, at en kvinde blandt publikum gentagne gange raslede med en pose bolsjer. Det irriterede angiveligt en mandlig tilhører så meget, at han, efter gentagne gange at have tysset på kvinden, tog posen ud af hånden på hende og kastede den i gulvet. Efter koncerten fandt de to hinanden og røg i regulært slagsmål. Alt sammen på grund af en pose bolsjer.

Historien har endnu en gang sat gang i diskussionen om, hvad der er acceptabel opførsel ved klassiske koncerter. Langt de fleste, især unge mennesker, er helt med på, hvordan man går til rytmiske koncerter. Anderledes ser det dog ud med de klassiske koncerter, hvor mange føler sig på udebane.

Mika Şahbaz studerer musikvidenskab på Københavns Universitet og arrangerer klassiske koncerter for børn i projektet Genklange. Derudover arbejder han i konservatoriets koncertsals forhus, hvor han sørger for god ro og orden, når musikken spiller. Alle koncertsale har deres egne regler, men Mika Şahbaz kommer her med en række overordnede gode råd til, hvordan man er det bedste publikum ved en klassisk koncert.

En oplevelse af lyd

Klassiske koncerter er gennem 400 år blevet designet til at være en oplevelse af lyd. Publikum tager til klassiske koncerter for musikken og den rendyrkede lyds skyld, forklarer Mika Şahbaz.

 – Til klassiske koncerter skal publikum helst glemme, at de sidder i en koncertsal. Derfor slukker man lyset, og derfor interagerer både dirigenten og musikerne meget lidt med publikum under koncerten. Musikken skal have lov til at stå alene, og publikum skal gerne kunne fokusere kun på musikken. Derfor er knitrende bolsjeposer, tilråb eller sodavandbrus ikke særligt passende, siger han.

Kom ikke for sent

Til klassiske koncerter lukker dørene, når musikken starter. Når dørene er lukkede, får man ikke lov til at komme ind, før der kommer en applaus.

– Klassisk musik spilles med ingen eller meget lidt forstærkning fra mikrofoner, så de klassiske koncertsale er bygget til at forstærke alle lyde. Åbner man en dør midt i et stille stykke musik, vil det derfor kunne høres i hele salen. Kommer man for sent, skal man altså ikke forvente at blive lukket ind før pausen, og det kommer bag på mange af vores gæster, forklarer Mika Şahbaz.

Skal man tisse under koncerten, er reglerne de samme. Det er derfor, hvis muligt, en god idé at udskyde toiletbesøget til pausen, hvis man gerne vil høre resten af koncerten.

– Hvis du er i tvivl, så bare kig på hvad de andre gør. Det plejer at virke.
Mika Şahbaz, musikvidenskabsstuderende og medarbejder i Konservatoriets Koncertsal.

Hvornår skal der klappes?

Er man vant til at klappe og huje under rytmiske koncerter, kan det virke unaturligt ikke at afslutte et stykke levende musik med en applaus. Det skal man dog affinde sig med, hvis man er til klassisk koncert.

Et klassisk værk består typisk af tre eller fire satser. Det kan sammenlignes med, at man i rytmisk musik har et album med tre eller fire singler på. I modsætning til rytmiske koncerter, skal man dog ikke udfylde stilheden mellem numrene med klap. Her er det nemlig kutymen, at der ikke klappes mellem satserne, men at man venter, indtil hele værket er slut.

– Lige meget om det er et stort symfoniorkester eller et lille kammerorkester, så er traditionen, at værker optræder i deres helhed. Man forstyrrer værkets udvikling, hvis der klappes mellem satserne, så vent til hele værket er slut, siger Mika Şahbaz.

Er man ny klassisk koncertgænger, der ikke kender de spillede værker, kan det dog være svært at vide, hvornår værket er slut. Er det tilfældet, har Mika Şahbaz dog en god tommelfingerregel:

– Hvis du er i tvivl, så bare kig på hvad de andre gør. Det plejer at virke, siger han.

Skal jeg have laksko på?

Mange forbinder klassisk musik med pels, laksko og højt hår. Det er et levn fra gamle dage, hvor publikum hovedsageligt gik til koncerter for at vise resten af verden, hvor mange penge man havde. Det er dog slet ikke et krav i dag, siger Mika Şahbaz.

– Klassiske koncerter er typisk ret lange, så det vigtigste er virkelig, at du som publikum har det behageligt. Ikke om du har det pæneste tøj på. Vi oplever tit, at folk spørger om de for eksempel må tage deres sko af – og ja, det må du selvfølgelig, siger han.

Vælger du at tage pelsen på alligevel, vil du også højst sandsynligt blive bedt om at lægge den i garderoben, inden du får lov at høre musik. De fleste koncertsale tillader nemlig ikke overtøj i salen. Er du særligt øm overfor frakken, kan du dog de fleste steder bede om en særlig ”pels-bøjle”, der holder faconen i frakken.

Du må gerne være menneske

Mika Şahbaz kan godt forstå, at det kan virke stift at gå til klassisk koncert. Han har dog et sidste råd, han håber alle koncertgængere vil følge:

– Når  alt det her er sagt, skal man huske, at man også er et menneske. Man skal ikke få dårlig samvittighed, hvis man er nødt til at hoste, og har du lyst til at tage skoene af og pakke dig sammen i sædet, så gør det. Når koncerten er slut, kan du klappe og huje lige så tosset, du vil. Man skal selvfølgelig respektere rammen og de andre publikummer, men man skal også have en god oplevelse. Og man skal bestemt ikke være nervøs for at tage til klassisk koncert, siger han.

Sådan gjorde vi: Journalisten hørte om episoden i Malmø fra andre medier, og historien affødte idéen om at lave guiden. Kilden er interviewet over telefonen. Det interaktive kort er lavet efter research på nettet.

Leave a Reply

Your email address will not be published.