Kritik: Lærernes ytringsfrihed er under pres i folkeskolen

Mange lærere tør ikke længere åbent at stå frem og kritisere forholdene i folkeskolen, og dermed mister offentligheden faglige og pædagogiske indsigter i reformer, inklusion, undervisningsmetoder og andre relevante problematikker i folkeskolen.

Læs også: Fritidshjem er bekymrede for skolereformen

Kredsformand i Varde Lærerkreds, Kim Jørgensen, synes det er foruroligende, at ingen vil udtale sig offentligt, og han kan godt genkende problemet fra sine egne medlemmer og fortæller, at de har en konkret sag kørende, hvor en lærer fik sanktioner efter at have udtalt sig kritisk.

– Vi har en enkelt tjenstlig sag lige nu, som går på samarbejdsvanskeligheder, og som bunder i hvad ledelsen kalder ”en negativ holdning til folkeskolereformen”.

Han kan ikke kommentere på den konkrete sag, men beretter, at de generelt har mange tilfælde, hvor ledelsen er kommet med udmeldinger om, hvordan man forventer at medarbejderne forholder sig til folkeskolereformen.

– Det synes vi er uheldigt, for hvis man kigger på de offentlige retningslinjer, så bliver det fremhævet at offentlige ansatte faktisk har pligt til at deltage i debatten på både de indre og ydre linjer. Og det gør man ud fra den grundholdning, at konstruktiv kritik skal være med til at kvalificere de ledelsesbeslutninger som træffes og dermed også vores kerneopgave.

– Det sender nogle signaler til medarbejderne om, at de skal passe på med, hvad de siger.
Kim Jørgensen, formand for Varde Lærerkreds

Kredsformand i Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, siger til Netavisen, at hun også kan genkende problemet blandt sine lokalmedlemmer.

Én ud af fem skolelærere tør ikke ytre sig

Én ud af fem skolelærere, som skal stå og undervise vores børn i ytringsfrihed og demokratiets andre værdier, tør ikke selv udtale sig kritisk om folkeskolen. Det viser en undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen.

Læs også: Kun hver fjerde lærer tør ytre sig offentligt

Netavisen har haft kontaktet flere tillidsmænd for at få dem til at kommentere på undersøgelsen, men ingen af de ni vi har været i kontakt med tør udtale sig offentligt. Syv ud af de ni medgiver anonymt, at det er et problem. Èn vil ikke udtale sig, og den sidste mente ikke, det var et problem.

Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, erkender over for Netavisen, at det er et problem, som de jævnligt hører om fra tillidsrepræsentanter og lærere.

– Det er helt klart de ting ,som vi hører. Blandt andet bliver vi informeret om, at lærerne får at vide, at de ikke må fortælle forældre på f.eks. forældremøder, at det kan være vanskeligt at indfri de forventninger de måtte have, fordi de ikke har tid til opgaverne.

I Odense har der gennem de seneste måneder hersket en livlig debat, hvor den 62-årige skolelærer Erik Schmidt blev indkaldt til tjenstlig samtale efter at have ytret kritik om en ny ledelsesstruktur på et internt møde på skolen. Denne sanktion chokerede Erik Schmidt så meget, at han efterfølgende valgte at tage sin afsked.

– Jeg har været lærer 34 år på den samme skole, og har aldrig fået så meget som en uformel henstilling. Jeg er også sidenhen blevet bakket offentligt op af min tidligere skoleleder Eskild Kjær Madsen.

Skoleleder Muhammed Bibi fra Agedrup Skolen har ikke ønsket at udtale sig om den konkrete sag.

– Det er vigtigt, at lærere, ledere og borgere kan indgå i en åben dialog om folkeskolen.
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

Lærerne føler sig overvåget

Kredsformanden i Varde Lærerkreds, Kim Jørgensen, beskriver også, hvordan lærerne oplever, at blive konfronteret med deres kritiske udtalelser fra sociale medier og andre fora.

– Ledelsen agerer på (lærernes. red.) udtalelser og så er der en tendens til, at de baggrund af nogle af dem, kommer med en generel udtalelse til alle medarbejderne om, at man skal være opmærksomme på den måde, man kommunikerer på, udtaler han.

Kim Jørgensen mener, at dette er et problem i forhold til at udtale sig kritisk .

– Det sender nogle signaler til medarbejderne om, at de skal passe på med, hvad de siger.

Både Kim Jørgensen og Næstformanden i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, fortæller, at lærerne generelt oplever, at der er fokus på, hvordan de agerer på de sociale medier.

– Vi har også hørt om, at lærerne kommer til at hører for, hvad de har skrevet på Facebook. Det er jo et privatmedie, som lærerne burde kunne bruge som en ventil for de ting, som man ikke længere må sige indadtil på skolen. Det er meget bekymrende, slutter Dorte Lange.

Læs også: Lærerforening: Tillidsreform klinger hult

Lærerne er bange for sanktioner

Kim Jørgensen har flere eksempler på medarbejdere, som er blevet indkaldt til tjenestelige samtaler på baggrund af udtalelser. Og han beskriver, hvordan denne tendens er med til at gøre medarbejdere nervøse for at udtale sig kritisk, og for andre sanktioner som advarsler eller fyring.

– Hvor man før har tænkt, at uenigheder var noget man kunne drøfte og diskutere, ser man nu, at ledelsen ikke længere ønsker at diskutere det, og i stedet kan kritik få karakter af en tjenestelig forseelse. Og derfor opdager man nu, at sanktioner også bliver brugt i forhold til uenigheder.

Han tilføjer, at det er med til at presse medarbejderne og gøre dem utrygge.

Et demokratisk problem

Danmarks Lærerforeningen mener ikke, der på nuværende tidspunkt er tale om, at lærernes ytringsfrihed generelt begrænses, da de ikke indtil videre har kendskab til dokumenter fra skoleledelser, som begrænser lærernes ytringsfrihed. Men de kritiserer, at der er en tendens, som er imodstrid med dansk ledelseskultur i det offentlige.

Hun fremhæver, at der i de officielle retningslinjer lægges vægt på at inddrage læreren og dennes faglige og pædagogiske viden i ledelsens overvejelser og beslutninger. Og der i Danmark er tradition for at følge denne praksis.

Og tilføjer, at det i høj grad er et problem for udviklingen af folkeskolen, hvis lærere ikke længere må udtale sig kritisk.

– Det er vigtigt, at lærere, ledere og borgere kan indgå i en åben dialog om folkeskolen, siger hun, og henviser til folkeskoleloven første paragraf, som siger at folkeskolen først og fremmest bygger på samarbejde.

– Lederne er presset og har mindre resurser og færre lærere til rådighed, men det nyttet ikke noget, at de springer over hvor gæret er lavest og ikke vil tage diskussionen om, hvordan man kan skabe en bedre folkeskole.
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening samler beviser ind

Dorte Lange udtaler, at Danmarks Lærerforening ikke på stående fod har en færdig plan for, hvordan de skal tackle den her problematik, fordi den stadig er så ny, og er opstået i kølevandet på skolereformen og de nye arbejdstidsregler.

Dorte Lange uddyber:

– Det er noget som, vi sætter meget skarp fokus på det næste stykke tid. For det første handler det om at få dokumenteret det, da det handler om at kende udstrækningen og grundlaget. Derefter vil vi tage det op for skoleforvaltningen og andre, og hører om de holdningsmæssigt kan stå inde for den udvikling, også håber vi på, at vi kan stå sammen og gå ud og fortælle, at det ikke er den her udvikling vi ønsker.

Danmarks Lærerforening skyder skylden på skolereformen

Hun ønsker endvidere også at påpege, at man fra Lærerforeningens side ikke anklager skolelederne for denne udvikling:

– Lederne er presset og har mindre resurser og færre lærere til rådighed, men det nyttet ikke noget, at de springer over hvor gæret er lavest og ikke vil tage diskussionen om, hvordan man kan skabe en bedre folkeskole.

I stedet mener hun, at årsagen har sit udspring længere oppe i det politiske hierarki.

– Den lovgivning og skolereform som er blevet gennemført, det er en cocktail, som er rigtig rigtig giftig både for arbejdsmiljø og for ledernes muligheder for at tage ansvar for god kvalitet i skolen. Fordi der er blevet pålagt os flere opgave, og det er meningen de enkelte lærere skal undervise mere, og har derfor mindre tid til at forbedre sig. Og det er et dilemma, som alle skoleledere står i i dag.

Rapport på vej om offentlige ansattes ytringsfrihed

Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere kritikken fra lærerne, men henviser i stedet til, at de sidder med i et udvalg nedsat af Justitsministeriet, som er i gang med at undersøge offentlige ansattes ytringsfrihed. Udvalgets rapport kommer til december, og indtil da ønsker KL ikke at kommentere emnet.

Udvalget består af en bred sammensætning af forskellige samfundsaktører med bl.a. deltagelse af repræsentanter fra universiteterne, Danske Mediers Forum, Danmarks Journalistforbund, KL, Danske Regioner, FTF, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikerne (AC), Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.

  kommunernes landsforening, offentligt ansatte, Skolelærere, skolereform, ytringsfrihed