Foto: Morguefile
Efter sommerferien skal lærerne i folkeskolen bruge meget mere af deres arbejdstid på skolerne. Møder, forberedelse og retning af opgaver må ikke længere laves derhjemme, og det stiller store krav til pladsen på skolerne.
Og Danmarks Lærerforening mener ikke, at skolerne bliver klar til at opfylde de krav efter ferien. De får jævnligt tilbagemeldinger fra tillidsmændene i de forskellige kommuner, og nogle steder halter skolerne langt efter.
– Arbejdspladserne med bord, computer, lys osv. har lærerne jo tidligere kunne have derhjemme, men det er jo så slut nu. Det kommer til at knibe nogle steder at få løst problemerne, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for forhandlingsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Stor forskel
Han siger, at der er stor forskel på skolernes håndtering af de nye arbejdstidsregler, der altså træder i kraft efter ferien. Nogle steder vil de nye arbejdspladser til lærerne betyde, at der skal indrettes nye lokaler eller bygges om.
– Mange kommuner har taget opgaven alvorligt og har afsat de penge, der skal til. Men andre kommuner har lagt planer for, at det først skal ske hen over nogle år. Så der vil simpelthen ikke være plads til lærerne, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han understreger, at udmeldingen ikke bygger på indsamlet data, men på de tilbagemeldinger, som Danmarks Lærerforening får fra tillidsmændene på skolerne. Han mener, at det er et spørgsmål om penge.
– Nogle steder synes kommunerne, at det er for dyrt. Så der bliver enten ikke gjort noget, eller også finder man billige løsninger, hvor lærerne skal sidde i klasserne, mens eleverne er der. Det er jo ikke en ordentlig arbejdsplads, hvis man ikke i det mindste har ro, siger Gordon Ørskov Madsen.
”Ikke vores ansvar”
De nye regler er et resultat af den lærerlockout, der sidste år i april holdt lærerne fra deres arbejde i lidt under en måned. Konflikten endte med, at regeringen greb ind i konflikten og blandt andet pressede de nye regler igennem, der betyder, at lærerne skal lave arbejdet på skolerne.
Selvom de nye regler er et resultat af regeringens indgreb i konflikten, mener Socialdemokratiet ikke, at de bærer en del af ansvaret for, at lærerne nu måske får problemer med plads og ro.
– Det her er et kommunalt anliggende, som vi ikke har noget med at gøre. Det er kommunerne, der er arbejdsgivere, og derfor er det deres ansvar, at der er styr på tingene, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører Annette Lind.
Hun fastholder, at regeringen ikke vil gribe ind, selvom det skulle vise sig, at mange skoler ikke skaber et ordentligt arbejdsmiljø.
– Det ville være at bryde med det kommunale selvstyre, og det mener jeg ikke, vi skal. Jeg ved, at der bliver gjort rigtig meget i mange kommuner, og jeg går ud fra, de får styr på det, siger hun.