FOTO: www.morguefile.com
En ung der lige skal tjene penge til backpackerturen efter gymnasiet er ikke det samme som en skolet lærling, og risikoen i deres arbejde er ikke ens. Derfor bør gruppen ’ung’ deles op i 5 kategorier, der siger mere om, hvor de er i deres liv, hvad de vil med deres arbejde og hvilke arbejdsopgaver de har. Det mener forskere bag en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
– De unge er lige så forskellige som de andre. Så hvis man bare skærer dem over en kam, så mister man en masse detaljer omkring hvad deres reelle arbejds- og livsvilkår er, siger forsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Der er stor forskel på følgende fem grupper af unge
1. Uddannede medarbejdere
2. Elever/lærlinge
3. Unge, som holder et sabbatår
4. Studerende
5. Unge, som er droppet ud af skolen
Undersøgelsen viser nemlig, at risikoen for at komme ud for en ulykke er ulige fordelt blandt de 5 kategorier af unge. De unge er nemlig mere forskellige end som så.
Læs også: Ekspert: Hjemmesider og rap-musik mindsker ikke antallet af arbejdsulykker blandt unge
– De har dels meget forskellige eksponerings- og arbejdsforhold, dels har de meget forskellig livsbaggrund og dels har de meget forskelligt sigte med det arbejde de laver, siger Johnny Dyreborg.
Forskerne konkluderer, at forebyggelsen af arbejdsulykke kan effektiviseres ved at inddele unge i de 5 kategorier.
’Jamen de unge er jo også så risikovillige’
Siden det så ofte er de unge der kommer galt af sted på arbejdspladsen, må det jo være dem den er gal med. Men den korte forklaring er anderledes – blandt andet fordi de unge ofte er nederst i hierarkiet på arbejdspladsen.
– Det er simpelthen fordi, de unge får noget arbejde, der er mere risikabelt end andre, siger Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Læs også: Rap om sikkerhedssko og afskårne fingre
I 2020-planen er det et mål, at der skal være 20 procent færre arbejdsulykker i 2020. Men stereotypiseringen af de unge betyder, at kampagner rammer forkert.
– Hvis vi ser dem som uerfarne, uuddannede, risikovillige og så videre, så laver man hurtigt nogle tiltag som handler om at ”rette op på deres hoved”, så de tænker på den rigtige måde, i stedet for at fokusere på, hvad det er for noget arbejde de udfører, siger Johnny Dyreborg.
I stedet for de mange individuelle kampagner, bør indsatsen dreje sig om kollektive tiltag.
– Holdningsbearbejdning og adfærdsændringer har ikke særlig stor effekt. Man skal lave nogle mere strukturelle ændringer ude på arbejdspladsen, siger Johnny Dyreborg.