Røde, hvide, gule og grønne. Lange, korte, tykke og tynde. Det er ikke en børnefødselsdag, men en fest på Vesterbro, der flyder over med balloner i alle regnbuens farver. Ballonerne bliver ikke brugt som pynt, men som et rusmiddel. Foran et lille bord og et skilt med skriften – lattergas – 10 kr. – står Christian V. Hauen og hans venner. De er i færd med at holde fest og langer balloner fyldt med lattergas over disken i den lille, hjemmelavede bod. De 200 indkøbte gaspatroner er hurtigt udsolgt.
– Der var mange, der var skeptiske i starten, men så snart der lige var én, der havde prøvet en ballon, og de kunne se, hvor sjovt og underligt personen fik det, så var der flere og flere, der købte, fortæller Christian V. Hauen, der kalder salget af de små sifonpatroner for en kæmpe succes.
– Folk er vilde med lattergas, siger han.
Christian V. Hauen og hans venner er blot et af flere eksempler på festglade mennesker, som eksperimenterer med sifonpatroner fyldt med lattergas, der nemt kan anskaffes på flere klubber og festivaller med adresse i København.
De unge mennesker suger gassen fra ballonerne ned i lungerne til fester for at få et meget kortvarigt, men kraftfuldt kick af eufori, som er overstået efter et halvt minut og en udånding. Men legen med gassen – som i kemiske vendinger også kaldes kvælstofforilte – kan være forbundet med sundhedsskadelige risici og i værste tilfælde medføre døden.
Niels Ebbehøj, overlæge på Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital, fortæller, at der er dokumenteret flere dødsfald på grund af lattergas og at indtaget af gassen blandet med fest og farver ikke gør, at risikoen for de sundhedsskadelige konsekvenser bliver mindre.
Fakta om lattergas
– Lattergas kaldes også kvælstofforilte.
– Lattergas bruges normalt af tandlæger og på hospitaler
– Bruges som bedøvende middel til fødsler og operationer
– Lattergas har udviklet sig som festsupplement blandt unge
– Lattergas kan købes hos eks. Inco og Imerco og på flere internetsider.
– Flere diskoteker og festivaler sælger lattergassen.
– Lattergas kan indtages direkte via sifonflasker eller balloner
– Lattergas er helt lovligt at sælge og indtage
– Det er set ude i verden, at folk er døde ved indtag af lattergas. En del af effekten er svær iltmangel, og det er ikke sundt. Derfor er der en langtidseffekt, som er hjerneskade, og så er der den akutte død på grund af iltmangel, forklarer han.
Læs også: Til kamp mod hverdagens mange piller
Det er en del af charmen
Selvom Christian V. Hauen, der er 27 år og tv-tilrettelægger for et produktionsselskab i København, er bekendt med de sundhedsmæssige risici ved at indtage lattergas, skal der noget mere end blot en ekspert til, før han selv vil overveje, om inhaleringen af den farlige gas er forbundet med for stor risiko.
– Hvis jeg får at vide, at det er rigtig farligt, så kunne jeg godt overveje at lade være, men som det er nu, så skal der meget til. Jeg har ikke set nogen negative konsekvenser. Så der skal nok et dødsfald til, før jeg vil genoverveje, fortæller Christian V. Hauen
Så der skal nok et dødsfald til, før jeg vil genoverveje.
Christian V. Hauen, lattergasbruger
Det er der en forklaring på, fortæller lektor i rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Sébastien Tutenges. Trangen til rus er nemlig en grundlæggende, menneskelig drift, der kan siddestilles med trangen til at sove, spise og dyrke sex. Også selvom det anvendte rusmiddel kan være forbundet med fare.
– En del af charmen ved rus er, at det er uforudseeligt, risikofyldt og åbner op for alternative måder at være i verden på. Så det, at det er truende, er nødvendigvis ikke nok til, at man lader være med det. Tværtimod, forklarer han.
#lattergas
Sébastien Tutenges bakkes op af den tidligere overlæge ved Hvidovre Hospital og rusmiddelekspert, Henrik Rindom. Det er svært at forklare specielt unge mennesker, at de er i færd med at gøre noget livsfarligt. De føler sig nemlig udødelige.
– Det er den eksperimenterende risikovillighed, der får en til at gøre helt vanvittige ting, når man er ung. Man er udødelig. Det har intet med mig at gøre, det er heller ikke mig, der får cancer, det er min nabo. Det er heller ikke mig, der kører galt på motorcykel, det er min nabo, fortæller Henrik Rindom, der selv har været med til at finde en 23-årig mand død i hans seng med en sifonflaske i den ene hånd og lattergaspatroner på hans dyne foran ham. Kvalt på grund af iltmangel.
Læs også: Gadepris for stoffer i København
Udbredelsen af gassen som en del af de unges fest er ikke svær at finde tegn på. En hurtig søgning på internettet efter lattergas bevidner dette. Eksempelvis er der flere internetsider, der distribuerer lattergassen direkte fra deres lejligheder. Kun til formålet fest.
Men også på det sociale medie Instagram kan man få en fornemmelse af dette. Her ligger der nemlig store mængder af billeder og videoer fra feststemte mennesker, der inhalerer flødeskumspatronernes indhold. Dette på diskoteker såvel som privat, hvor de mangefarvede balloners indhold bliver tømt ned i lungerne som underholdning for omverdenen.
Ingen retningslinjer
Det er ikke svært at anskaffe sig lattergassen. Sifonflasken og flødeskumspatronerne, som Christian V. Hauen og hans venner eksempelvis brugte til at fylde de slatne balloner med til deres fest, blev købt hos Inco i Kødbyen på Vesterbro.
Men også på flere barer og diskoteker rundt om i byen er det muligt at få et latterfrembringende kick. Alt sammen helt lovligt og uden nogen former for restriktioner eller retningslinjer for anvendelsen af dem. Og det er et problem, mener Henrik Rindom.
– Jeg synes jo dybest set, at vi skulle sikre, at de der firmaer, de må finde noget andet gas at stoppe i de patroner. Sundhedsstyrelsen burde gå ind og se på, om man kan lave nogle overordnede restriktioner omkring det her. Hvor mange lig skal vi have på bordet, før der er nogen, der fatter det?
Navisen.dk har prøvet at få flere af de lattergassælgende klubber og barer til at udtale sig, men ingen er interesserede i at stille op til interview.