Til kamp mod hverdagens mange piller

Mange patienter med diagnosen skizofreni indtager hver dag store mængder medicin.
Mange patienter med diagnosen skizofreni indtager hver dag store mængder medicin.

Karina Lund får minimum 25 piller hver dag. Ni forskellige præparater bliver hver dag blandet i hendes krop. Fire gange i døgnet banker det på døren ind til hendes værelse på bostedet i Slagelse, og hun får udleveret en lille plasticpose med piller, som hun skal tage, mens personalet kigger.

– Jeg ville ikke kunne styre det selv, forklarer hun. Jeg ville samle til bunke og tage hele lortet på én gang.

Karina Lund er en af mange patienter med skizofreni, der er får flere forskellige typer medicin i sin behandling. Det er der de næste tre år ekstra opmærksomhed på i Region Sjælland, hvor der via et satspuljeprojekt er sat fem millioner af til blandt andet at gennemgå hver enkelt skizofrenipatients medicin. Og det kan være en god idé, mener leder af forskningsenheden Center for Skizofreni, Jimmi Nielsen, der påpeger, at behandlingsforløbene er meget forskellige fra patient til patient.

– Det er en vanskelig gruppe og en meget bred gruppe. Nogen vil ikke tage medicin, nogen tager for meget, nogen har et misbrug ved siden af og nogen får mangelfuld behandling for deres fysiske sygdomme. Det er en sammensat gruppe og en gruppe, der er meget udsat for bivirkninger, forklarer han.

En udsat gruppe 

Netop bivirkninger og risikoen for fejlmedicinering har både myndighedernes og politikernes opmærksomhed. Ifølge forskning fra blandt andet Aarhus Universitet lever patienterne nemlig 15-20 år kortere end gennemsnittet.

– Det store fokus på skizofreni generelt hænger nok sammen med, at der er meget stor overdødelighed blandt de her patienter, fortæller lederen af forskningsenheden Center for Skizofreni, Jimmi Nielsen.

Læs også: Overlæge: Dem der får antidepressiver, har behov for det

Patienterne lever kortere dels på grund af deres livsstil, hvor op mod 40 pct. er daglige rygere. Ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil er det er dobbelt så mange som blandt resten af befolkningen. Men nogle af patienterne med skizofreni får også forkert medicin. Enten for lidt, for meget eller uhensigtsmæssige cocktails. Det er den risiko for fejl- eller overmedicinering der er i fokus hos Region Sjælland de næste tre år.

– Det, vi gerne vil sikre os med den her medicingennemgang, er dels, at de får den medicin, som de har behov for og dels at tage stilling til, om der er noget af den medicin, de får, som de kan undvære, forklarer vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland, Søren Bredkjær.

Når der er flere kokke, så risikerer man, at det ikke bliver ordentligt koordineret
Thomas Middelboe, ledende overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Men hvad der en den rigtige medicin, er ikke givet på forhånd. Sygdommen viser sig meget forskelligt fra patient til patient og medicinen kan også give forskellige udslag afhængig af, hvordan det blandes. Det forklarer af formand for det lægevidenskabelige selskab Dansk Psykiatrisk Selskab, Thomas Middelboe:

– Når man giver to præparater til den samme patient, interagerer de ofte på en uforudsigelig måde som også i sig selv kan give nogle bivirkninger, fortæller han.

Flere kokke fordærver medicinen

Der kan være flere grunde til, at nogle af patienterne får forkert medicin.

Leder af forskningsenheden Center for Skizofreni, Jimmi Nielsen, fortæller, at manglen på psykiatere og den deraf følgende travlhed kan være en del af forklaringen. Han bakkes op af Thomas Middelboe, formand for det lægevidenskabelige selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, der desuden peger på at antallet af behandlere der er inde over hver patient, kan være en årsag:

– Når der er flere kokke, så risikerer man, at det ikke bliver ordentligt koordineret, og man risikerer også overbehandling. Jo mere kompleks en behandling er, jo vigtigere er det, at der kun er én læge, der har hovedansvaret, fastslår han.

Jeg tror ikke, at det bliver meget anderledes end alle de andre gange
Karina Lund, skizofrenipatient gennem ni år

Fakta om skizofreni

  • Man har svært ved at skelne mellem virkeligt og uvirkeligt
  • Man trækker sig socialt og føler tristhed og tomhed
  • Man har hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Cirka 25.000 danskere har i dag diagnosen skizofreni
  • Man mener at sygdommen udspringer af en kombination mellem arv og miljø
  • Alle sygdomsforløb er forskellige

Det har man også fokus på hos Region Sjælland, som oplever, at de mange forskellige behandlere især er et problem for patienter som Karina Lund, der bor på bosteder.

– Der er en del patienter med diagnosen skizofreni, der bor på bosteder, og som har skiftet behandler undervejs. Hvor for eksempel også egen læge, en praktiserende speciallæge eller den regionale psykiatri kan være inde over. Her kan der kan være behov for nu at se på behandlingen, fortæller vicedirektør for psykiatrien i Region Sjælland, Søren Bredkjær.

At der er mange forskellige behandlere inde over hendes journal og recepter, oplever Karina Lund også som en smule forvirrende. Men hun ved også godt, at det kan være svært at finde den rigtige medicin uden at afprøve det:

– De famler lidt rundt i blinde på et eller andet plan. For de ved godt hvordan medicinen virker, men de ved ikke, hvordan det virker på mig, forklarer hun.

Kæmper for gratis psykosemedicin

Hos patientforeningen for skizofreni, Skizofreniforeningen, er man positiv over for initiativet, men påpeger, at en medicingennemgang ikke er hele løsningen. For selvom patienterne får ordineret den rigtige medicin, er det ingen garanti for, at de tager den. Mange patienter med skizofreni har nemlig en meget lav indtægt og medicinen er ikke billig.

– Deres økonomi er meget lav gennem hele livsforløbet og masser af dem går i årevis på kontanthjælp. Det er et problem, forklarer formanden Bente Friborg.

Foreningen er netop nu ved at kæmpe for at dele af medicinen, den såkaldte psykosemedicin, skal gøres gratis. Et måske utopisk mål, erkender Bente Friborg, men de håber at kunne nå delmål i den retning.

Læs også: Psykiatrifonden opretter hotline for arbejdsgivere

Medicingennemgang er ikke første gang

Skizofrenipatienten Karina Lund, der har været en del af psykiatrien de sidste ni år, tror ikke at regionens medicingennemgang vil ændre det store for hende og hendes situation. Det er nemlig ikke første gang, at hun skal igennem det.

– Der har været nogen gange, hvor de har fjernet al min medicin og startet forfra med noget andet. Så jeg tror ikke, at det bliver meget anderledes end alle de andre gange, hvor det er sket, fortæller hun. Der bliver alligevel altid justeret, når jeg er til psykiater, som jeg er hver tredje måned.