Nutidens aktivister og bz’ere mangler det mod som 80’ernes bz’ere havde. Og de kommer ikke til at ændre noget som helst, før de får modet til for alvor at gå imod systemet. Det mener Ulrik Winding, som var i inderkredsen i 80’ernes københavnske bz-miljø.
»Der er brug for nogle folk der er konfrontative. Folk skal turde at gå mod staten, og det kræver personlig mod. Det kræver, at man tør at engagere sig. Der er folk som skal gå forrest,« fastslår Ulrik Winding, som møder opbakning blandt to nuværende aktivister, der har besat deres eget fristed.
»Det er vigtigt at vise folk, at der ikke er nogen grund til at være bange. At man godt kan skabe noget der er ens eget. Sådan kan man få folk med. Der er bare nødt til at være nogle som skal stå i spidsen for det, og det synes jeg blandt andet at vi har gjort med ”Fatamogana”, som er det hus vi har besat« siger ”A” og ”L”, der ønsker at være anonyme.
Han tilkendegiver, at der har været en stigende opbakning til bz-miljøet siden Ungdomshuset blev ryddet i 2007, men de efterfølgende aktioner har ikke været på samme niveau, som i 80’erne.
»Det eneste tidspunkt, hvor aktionerne lignede 80’er tilstande, var gadekampene efter rydningen af Ungdomshuset. BZ-aktionerne på Søminen og aktionerne i forbindelse med Occupy Wall Street demonstrationerne, kommer på ingen måde i nærheden af det niveau,« mener Ulrik Winding.
Samfundsændringer har haft indflydelse
Ulrik Winding underviser politiet i social – og kulturforståelse på politiskolen. Han mener, at det er svært at sammenligne 80’ernes bz-miljø med nutidens på grund de mange samfundsændringer.
»Der er helt andre vilkår for besættere i dag, end der var tilbage i 1980’erne. Dengang havde vi jo ikke mobiltelefoner, internet og hjemmesider. Overvågningen er blevet meget større, men muligheden for at organisere sig er også blevet meget bedre. Så der er kommet helt nye præmisser, og på den måde kan man ikke sammenligne kulturen i dag med dengang. Det er som at sammenligne pærer og bananer,« mener Ulrik Winding
Han kan dog godt finde lighedspunkter mellem nutidens og datidens bz-bevægelser. Det handler især om de klassekampe der bliver kæmpet i bz-miljøet.
»Der findes samfundsmæssige ligheder med 1980’erne i dagens samfund. Den middelklasse som bz-bevægelsen udspringer af, er under pres, og det var den også i 1980’erne. Der er masser af klassekampe og det var der også dengang, for modsætninger er uforanderlige,« lyder vurderingen fra Winding.
BZ-miljø kan nå 80’er niveau
Græsrodsaktivisten med 35 års aktivisme på bagen, som Ulrik Winding selv agter at kalde sig, og de to unge og en del mere uerfarne besættere ”A” og ”L”, er enige i, at der er håb forude for bz-miljøet. Tendenserne i samfundet peger nemlig i retning af, at vi på længere sigt godt kan ende med et bz-miljø som minder om 80’ernes.
»Det handler om at vise folk, at det rent faktisk kan lade sig gøre, at vi kan besætte de forladte huse og holde dem. Hvis man viser, at det ikke nødvendigvis ender galt og prøver at få folk med i kampen, så kan man godt danne en bevægelse som vil minde utroligt meget om den i 80’erne. For der er stadig lige så mange mennesker som gerne vil være en del af miljøet, det har vi i hvert fald oplevet« siger ”A” og ”L”.
Ulrik Winding er lidt mere skeptisk med hensyn til, om bz-miljøet kan nå samme niveau som i 80’erne. Muligheden er dog tilstede, og der er brug for et stærkt bz miljø, mener han.
»Muligheden for at bz-miljøet i dag når 80’ernes niveau, eller bliver større, er tilstede, men jeg er ikke sikker på, at det bliver det. Miljøet i dag kan som sagt ikke sammenlignes med 80’ernes på grund af de nye vilkår, men muligheden er absolut tilstede. Bz-bevægelsen kan sagtens gå hen og blive et større miljø igen, og det er der er i den grad brug for.« slår Ulrik Winding fast.