Overlæge: Dem der får antidepressiver, har behov for det

Den virkelige problemstilling er, at så mange danskere døjer med psykiske lidelser, fortæller Martin Balslev Jørgensen, som er overlæge i psykiatri på Rigshospitalet. I mediedebatten om antidepressiv medicin lægges der vægt på, at for mange danskere får det, men dem der får antidepressiv medicin, har behov for det, mener Martin Balslev Jørgensen.

Undersøgelser peger i retning af, at medicineringen svarer til sygdomsraten, siger overlægen:

– Undersøgelser over forekomst af disse lidelser fra eksempelvis USA peger på, at det medicinske forbrug er, som man kan forvente, når man ser på sygeligheden, siger Martin Balslev Jørgensen.

Fagfolk kritiserer ofte forbruget af antidepressiv medicin, for at være for højt. En af dem er, Peter C. Gøtzsche, som er professor ved Det Nordiske Cochrane Center, som er et uafhængigt forskningscenter, der forsker i behandling og forebyggelse indenfor sundhedsvæsenet. Han mener, at lægerne bør udskrive færre recepter på antidepressiv medicin, og at medicinen har alvorlige bivirkninger.

– Stigningen i antallet af psykiske lidelser hænger sammen med, at man har udvidet kriterierne for, hvad man kalder en depression. Rigtig mange raske mennesker kan få en depressions diagnose.

Peter Gøtszhe, professor ved Det Nordiske Cochrane Center.

”Antidepressiv medicin er nødvendig ved gentagne sindslidelser”
Martin Balslev Jørgensen mener ikke, at behandling med antidepressiver er ude af proportioner. Ved alvorlige psykiske lidelser vil behandling med antidepressiv medicin ofte være vejen frem, forklarer han:

– De, der tager antidepressiver, tager det jo ikke, fordi at de er deprimerede her og nu. De tager dem fordi, at de flere gange har været deprimerede, haft angst eller OCD, det vil sige tvangsneuroser, siger Martin Balslev Jørgensen.

Læs også: Psykiaterne går i krig mod overlæge: Peter Gøtzsche er ekstrem og useriøs

Forbrug af antidepressiv medicin
Det mener Peter C. Gøtzsche slet ikke er tilfældet. Han påpeger, at patienter med milde depressioner behandles med antidepressiver:

– Der er et massivt overforbrug af antidepressiver i Danmark, og det er beviseligt. Det passer ikke at forbruget af antidepressive, stemmer overens med antallet af sygdomsramte, da mange patienter med milde depressioner behandles med antidepressiver, selvom det ikke virker på dem. Det sker på trods af, at de praktiserende læger frarådes at behandle milde depressioner med antidepressiver, siger han.

”Læger kan ikke håndtere antidepressive”
Professor Peter C. Gøtzsche mener, at forbruget af antidepressive er ude af proportioner, og at alt for mange raske patienter bliver diagnosticeret som sindslidende. Han siger:

– Det er fortsat sådan, at det er et yderst lukrativt marked at sælge antidepressiver, fastslår han og uddyber:

– Jeg ved, at mange praktiserende læger behandler milde depressioner med antidepressiver, selvom det frarådes. Det skyldes manglende viden blandt lægerne, og at mange læger stadig tager imod besøg fra lægemiddelsælgere. Og de fortæller jo ikke lægerne sandheden, men kun det som fremmer salget af deres lægemidler. Det er påvist, at forbruget af antidepressiver hænger meget snævert sammen med, hvor mange præparater der er på markedet, siger Peter C. Gøtzsche.

Læs også: Toneangivende psykiatere er fortsat på afveje af Peter C. Gøtzsche

Patenters betydning for anvendelsen af antidepressiv medicin
Overlægen mener ikke, at der er grundlag for den vurdering. Han fremhæver, at lægerne ikke drager nogen fordel af, at behandle med antidepressiver, hvis det ikke er nødvendigt:

– Der er flere af Peter Gøtzsches antagelser, som ikke holder. For eksempel er patenterne på de mest anvendte antidepressiver udløbet, så medicinindustrien har ikke noget økonomisk incitament for at udskrive recepter på antidepressiva, siger Martin Balslev Jørgensen.

Peter C. Gøtzsche mener, at patenterne har en betydning for, hvilke præparater der udskrives recepter på:

– Det passer ikke, at der ikke er kommerciel interesse længere, fordi patenterne på antidepressiv medicin er udløbet. For eksempel udløb patentet på Lundbecks Cipramil for mange år siden. Men så patenterede Lundbeck den aktive del af Cipramil, og kaldte det Cipralex, og selvom det var det samme aktive stof, lykkedes det for Lundbeck at få lægerne til at bruge den meget dyrere udgave, selvom det ikke er bedre. Og det solgte man i mange år – også i Danmark, siger han.

Martin Balslev Jørgensen mener ikke, at patenterne har nogen betydning for, hvor mange danskere som får antidepressive. Han påpeger, at forbruget er steget på samme måde, som omfanget af behandling med psykoterapi, og at der derfor blot er flere, som behandles for sindslidelser:

Sammenhæng mellem antidepressiv medicin og psykoterapi

– Problemet med Peter C. Gøtzsches antagelse er, at der i samme periode er sket en stigning i behandling med psykoterapi på nøjagtig samme måde. Hvis man går 30 år tilbage var der langt færre der gik til psykolog eller psykoterapeut. Der er simpelthen flere, som bliver diagnosticeret med psykiske lidelser i dag, siger han.

Det mener Peter C. Gøtzsche er lodret forkert. Han henviser til data, som viser, at forbruget af antidepressiv medicin er steget markant mere, end omfanget af terapeutisk behandling:

– Fra 1992 til 2007 er forbruget ligefrem steget med, hvad der svarer til 18 gange. Og det er da helt forkert at behandling med psykoterapi er steget på samme måde, som Martin Balslev Jørgensen siger. Det ville der slet ikke være ressourcer til, siger Peter C. Gøtzsche og fortsætter:

– Stigningen i antallet af psykiske lidelser hænger sammen med, at man har udvidet kriterierne for, hvad man kalder en depression. Rigtig mange raske mennesker kan få en depressions diagnose, siger han.

  fejlmedicinering, psykiatri, Psykisk sygdom