Sager med psykiske arbejdsskader er en langvarig og svær proces, som spærrer vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra medarbejdere, der har haft arbejdsskadesager i forbindelse med en psykisk arbejdsskade.
18 procent af dem svarer i en spørgeskemaundersøgelse, at arbejdsskadesagen forhindrede eller forsinkede, at de kom tilbage på arbejdsmarkedet. Det fremgår fra en ny ph.d.-afhandling, “Work-related mental disorders”, som er udarbejdet af Yun Ladegaard, der forsker i psykiske arbejdsskader på Københavns Universitet.
Arbejdspladsens forhold bliver glemt
Et af de generelle problem med sagsbehandlingen af psykiske arbejdsskader er ifølge Yun Ladegaard, at arbejdskadesystemet ikke fokuserer nok på at forebygge arbejdsskader. Det gør, at den arbejdsskadede kan få svært ved at vende tilbage til jobbet.
– En del af dem, jeg har interviewet, oplevede, at man har mere fokus på dem, i stedet for at tage ud på arbejdspladsen, og se hvad der faktisk foregår der. Når man har oplevet, at man blev syg på grund af arbejdet, vil man ofte gerne have, at den type arbejdsskader bliver forebygget på arbejdspladsen, siger Yun Ladegaard.
Sårbarhed over for chefen
Udover fokus på arbejdspladsen, er partshøringsprocessen et af de områder, hvor Yun Ladegaard mener, at problemerne også opstår. I partshøringen bliver informationer om, hvad den arbejdsskadede har sagt, fremlagt for lederen. Det kan indebære psykolograpporter, medicinjournaler og anklager imod chefen.
Yun Ladegaard understreger, at det kan være ubehageligt for den ansatte at skulle fremlægge al information til chefen.
– Fremlæggelsen af sagen kan være problematisk i forhold til relationen mellem lederen og medarbejderen. Og hvis lederen rent faktisk bekræfter, at det er sket, så kan det blive brugt i en sag mod arbejdsgiver efterfølgende, siger Yun Ladegaard.
Hun peger derfor på at, det kan være problematisk for relationen til lederen, hvis den arbejdsskadede skal tilbage på sin arbejdsplads.
Yun Ladegaard erkender, at partshøring har et formål, men hun mener ikke, at der bliver taget nok hensyn til de mennesker, som på grund af den psykiske arbejdsskade står i en specielt sårbar situation.
Bedre kommunikation
Hvis man vil beholde det nuværende arbejdsskadesystem, bør der sættes ind på klarere kommunikation imellem de forskellige aktører i systemet, vurderer Yun Ladegaard. Hun mener også, at systemet skal revurderes, og at forebyggelse er vejen frem.
– Man burde overveje, hvad vi egentlig gør med dem, der bliver ramt af en psykisk lidelse på grund af arbejdet. Er der god nok hjælp til dem? Sådan at vi i højere grad sætter ind i forhold til behandling og forebyggelse på arbejdspladsen, siger Yun Ladegaard.
Det system, som Yun Ladegaard kritiserer er komplekst og involverer mange aktører. Én af de mest centrale er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den står for sagsbehandlingen af de erstatningssager, der vedrører psykiske arbejdsskader. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke ønsket at udtale sig i sagen.
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt en pressemeddelelse om en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet. Afhandlingen undersøgte psykiske arbejdsskader i Danmark. Journalisten interviewede Yun Ladegaard, der stod bag afhandlingen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er en af de aktører, der bliver kritiseret i ph.d.-afhandlingen. AES ønskede ikke at udtale sig om sagen.