674.000 danskere ser verdens bedste atleter lave stilfulde og akrobatiske tricks på ski og snowboard, når DR3 viser X-games – det uofficielle VM i freestyle.
Den 3. og 4. november 2017 kommer atleterne til Copenhagen Winter Games, hvor vi vil se dem køre ned af en 50 meter høj rampe ud over et 25 meter langt hop. Begivenheden bliver ikke kun for professionelle, men giver plads til alle niveauer.
– Danske skientusiaster kan også være en del af den store begivenhed, hvor man kan blive anerkendt, selvom man ikke er fuldtidsprofessionel, siger Frederik Højgaard Larsen, der er medarrangør af amatørkonkurrencen Copenhagen Street Fighter.
Læs også: Endelig positivt nyt om den skandaleramte bro: Sætter ny cykelrekord
Dansk skimiljø bliver vist på den største scene
Copenhagen Street Fighter skal inddrage og vise tusinder, at freestylesporten ikke kun udøves af professionelle fra bjergene, men også af entusiaster i Danmark. Fredag og lørdag kører de ned af en 8 meter høj snedækket rampe for at hoppe op på metalgelændre og bokse, hvor kreativitet, stil og bedste trick skal få dem på podiet.
– Folk, der følger sporten udefra, har svært ved at relatere til det, vi laver, fordi det ikke er noget, de oplever. Med eventet vil det gå op for dem, at der er nogen i Danmark, der dyrker det, vi ser på fjernsyn, fortæller 23-årige skiløber Andreas Mørch Secher begejstret.
Copenhagen Winter Games er en World Cup-konkurrence. De professionelle kæmper om afgørende point, der skal sikre dem billet til Vinter-OL 2018 i Sydkorea.
– Jeg glæder mig til at se de store internationale idoler fra tv og film, men med Copenhagen Street Fighter kombineres vores store interesse med at holde en konkurrence for danskere, som ikke er professionelle, siger tilskuer Andreas Lindtner, der netop har købt billet.
Alle kan tage ski og snowboard med
Samtidig bygger man et børneområde til alle aldre og niveauer. Her kan man træne på et klassisk PVC-rør. Et rør vi kender fra byggepladser, men som freestyle-skiløbere og –snowboardere ynder at øve på.
– Det er fedt, at man også kan prøve at være med i en konkurrence. Lige præcis denne begivenhed vil vise hvor mange interesserede, vi er, siger 11-årige skiløber Maria Elisabeth Andreassen. Hun håber på at komme øverst på skamlen i sin aldersgruppe.
Tyske Schneestern er i gang med at levere de 8000 tons sne og bygge ramperne, så alle kan få sne under fødderne
– Dette er en konkurrence til det danske miljø, hvor man ikke behøver at stå og kigge på, men hvor mange kan deltage, fortæller Frederik Højgaard Larsen, der er i gang med forberedelserne.
Læs også: Phlake vinder Årets Udgivelse til DMA
Her får du et overblik over Copenhagen Winter Games: