Slankekure giver en følelse af kontrol

Allerede som ung teenager begyndte Kathrine Steffensen fra Søborg at eksperimentere med slankekure i håbet om at tabe sig og komme til at se ud som sine tynde klassekammerater. En WeightWatchers-kur blev skiftet ud med en Low Carb-kur, og nogle kure blev prøvet igen og igen. Sådan er det stadig, og med jævne mellemrum genoptages eller afprøves en slankekur i håbet om blive sundere og at komme de ekstra kilo på sidebenene til livs.

– Jeg har simpelthen ikke kontrol over det, jeg putter i munden. Men med en kur bliver det nemmere, siger 35-årige Kathrine Steffensen, der i dag har prøvet mere end en håndfuld forskellige slankekure i forsøget på at kontrollere det, hun spiser.

Præcis som i modebranchen opstår der trends inden for slankekure og diæter, og Kathrine Steffensen er blot en af de mange, der har shoppet rundt mellem de mange slanketilbud. Men om du går på en såkaldt stenalderkur eller sværger til Atkins-kuren betyder stort set intet i forhold til det endelige vægttabsresultat. Det viser et stort canadisk/amerikansk studie af 48 slankekure af forskellig slags.

Læs også: Giv os i dag vort glutefri brød

Det endelige vægttab er heller ikke den altovervejende grund til, at flere og flere går på slankekure, mener eksperter. Slankekure handler nemlig i højere grad om at skabe kontrol i tilværelsen end om at tabe sig.

Jeg har simpelthen ikke kontrol over det, jeg putter i munden. Men med en kur bliver det nemmere
Kathrine Steffensen, har været på et utal af slankekure

– Tilværelsen kan være meget skræmmende. Der er store krav til, at man handler rigtigt og former sit liv på den rigtige måde. I en tid, hvor alting er usikkert, kan slankekure og kroppen opfattes som et felt, hvor man kan opnå kontrol. De personer, der formår at opretholde en slank og sportstrænet krop, får en stor tilfredsstillelse og en følelse af at lykkes med tilværelsen, forklarer sociolog og professor Lotte Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Ifølge lektor Svend Skafte Overgaard fra Institut for Ernæring og Jordemoderkundskab på Metropol har mad i dag erstattet noget af det livsindhold, der har været i mere traditionelle samfund, inklusiv religionen, som tidligere har givet den yderste eksistentielle mening.

– Religionen har vi ikke rigtig med os på samme måde mere. Kroppen kan vi derimod tage at føle på. Hvis vi kan regulere den, så den har det godt, så får vi ret hurtigt svar på, om det går godt eller ej, forklarer han.

”Vi føler os truet af maden”
Det skal dog ikke underkendes, at en af hovedårsagerne til, at folk går på slankekur, skyldes et ønske om at tabe sig, siger sociolog Lotte Holm. Men vægttabet hænger uløseligt sammen med et ønske om kontrol, påpeger hun.

– For mange er det først og fremmest et æstetisk projekt at få kroppen til at passe til de idealer, der er, og i det hele taget at få kontrol over sit liv. Hvis man føler, at ens liv sejler, så kan man ”i det mindste” altid finde tryghed i, at man kan gøre noget for at blive tynd og smuk, siger hun.

I en tid, hvor alting er usikkert, kan slankekure og kroppen opfattes som et felt, hvor man kan opnå kontrol
Lotte Holm, sociolog fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Og særligt følelsen af tryghed er kendetegnende ved slankekure, mener Svend Skafte Overgaard. Ifølge ham bunder slanketrenden i, at vi føler os truet af den overflod, som vi oplever i det moderne velfærdssamfund, hvor der er mere mad til rådighed end nogensinde før.

– Hvis vi gerne vil slippe for fristelserne, føler vi, at vi bliver vi nødt til at følge nogle bestemte retningslinjer, understreger han.

Læs også: Forsker sulter sig hver anden dag

For Kathrine Steffensen er retningslinjerne altafgørende.

– Jeg skal ikke selv ud og opfinde den dybe tallerken, men kan derimod følge en fast guideline for, hvad jeg må spise. Det er selvfølgelig klart, at når man skal tabe sig, så er man nødt til at have nogle retningslinjer, og der er det nemmere, hvis det er noget, man har 100 procent kontrol over, siger Kathrine Steffensen, der til dagligt sidder meget ned i sit job som kunderådgiver i et forsikringsselskab .

Flere slankekure – samme effekt
Ifølge det canadisk/amerikanske studie tabte forsøgspersonerne sig uanset, hvilken slankekur de var på, så længe antallet af kalorier blev begrænset. Derudover var der så lidt forskel på vægttabet de forskellige slankekure imellem, at det ikke var statistisk relevant at lægge betydning i. Det konkluderede forskerne bag projektet.

Bjørn Richelsen, der er professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, tror grundlæggende ikke på slankekure, og ifølge ham understøtter forskningsresultaterne blot den nuværende viden om, at slankekure ikke har påviste længerevarende effekter.

– Slankekure sikrer kun midlertidige vægttab, så på længere sigt er der ikke stor forskel på den ene kur frem for den anden. Hvis der var en kur, der havde en varig effekt, var det nok den, der dominerede i verden, og forekomsten af fedme ville ikke stige år for år. Vægttab er en meget mere ”tricky” problematik og meget mere biologisk styret, end hvad folk går og tror, forklarer han og tilføjer:

– Man kan tabe sig ved hjælp af stort set alt, men på længere sigt ophører virkningen, og vægten øges igen, hvis man ikke holder ved den sunde livsstil.

Kur efter kur
Kathrine Steffensen er et levende bevis på, at det midlertidige vægttab ophører efter endt kur, hvis de sunde vaner ikke holdes ved lige. Selvom hun har prøvet at gøre den sunde livsstil permanent alle gange, er det ikke lykkedes i mere end kort tid. Derfor har hun også hoppet fra kur til kur.

– Når jeg falder tilbage i mit gamle mønster, bliver jeg vred på mig selv. Jeg føler, at jeg har spildt hele den proces, jeg har været igennem, og så starter jeg forfra på kur, fortæller Kathrine Steffensen og fortsætter:

– Det handler ene alene om, at der skal en livsstilsændring til. Men når det så er sagt, så har jeg bare ikke kunnet finde ud af det.

  kost, livsstil, slankekur, vægttab