Foto: morguefile.com
Personlighedstests er blevet mere udbredt i danske virksomheder. Men personlighedstestene møder både ros og modstand.
Læs også: Synoptik: Hos os virker personlighedstests
Testene bruges typisk til at lave en personvurderinger af medarbejderne, så man får et fingerpeg om, hvor deres styrker og svagheder ligger henne. Men der er stor uenighed om, hvorvidt personvurderinger er en god idé.
Det er utroligt svært at sige noget helt præcist om, hvordan en person vil agere i en konkret eller en kommende arbejdssituation
Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitet
Personlighedsstests kan være en god guideline
Rikke Kristine Nielsen, som er i gang med at tage en erhvervs-Ph.d., mener, at personlighedstests kan være et godt værktøj for virksomheder og kan bruges, så længe de ikke står alene. Hun forklarer, at det kan være med til at underbygger et valg i forskellige udvælgelsessituationer.
– Udfordringen for virksomheder i udvælgelsessituationer er jo, at man gerne vil forsøge at spå om fremtiden; det vil sige forudsige om en medarbejder vil komme til at præstere og trives i en given jobsituation. Og her kan personlighedstests være et ud af flere værktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at træffe valg i udvælgelsessituationer, for eksempel ved nyansættelser eller rekruttering til talentprogrammer, siger hun.
Læs også: Forsker: Demokrati på jobbet giver godt arbejdsmiljø
Rikke Kristine Nielsen mener dog ikke, at personlighedstestene bør stå alene, og at testene derfor helst skal bruges som supplement til eksempelvis arbejdsprøver eller strukturerede interviews.
– Der er mange etiske overvejelser, man som forbruger af personlighedstests skal gøre sig, da der ligger en indbygget fare for at sætte folk i båse, fortæller hun.
– Når personlighedstest så alligevel er udbredt i mange danske virksomheder, skyldes det formentlig, at man gerne vil kunne kvalitetssikre og dokumentere sine valg – i modsætning til at udvælge for eksempel via lodtrækning, afslutter hun
Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at de her tests er fuldstændig overflødige, men jeg mener ikke, man kan forsvare den mængde ressourcer, man bruger på det, i forhold til hvad man får ud af det
Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitet
Personlighedstests er stort set overflødige
Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi ved Roskilde Universitet, mener ikke, at man kan sætte et mærkat på en person. Han mener, at personlighedstestene ofte er overfladiske og minder om horoskoper, som man finder i dagbladene.
– Der er selvfølgelig nogle helt generelle træk, som vil være gennemgående hos en person, som en test ville kunne afsløre, men det er utrolig svært at sige noget helt præcist om, hvordan en person vil agere i en konkret eller en kommende arbejdssituation; eller hvad der trigger dem, siger han.
Læs også: Bureaukratillid
Arne Poulsen uddyber, at mennesker konstant udvikler sig. Derfor kan en test, som sagde noget for to måneder siden, sige noget helt andet senere hen.
– Det er ligesom økonomer, som prøver at forudsige bankrenternes udvikling. Det kan man ikke helt præcist. Man kan have en fornemmelse af, hvor vi på vej hen, men vi har jo set igen og igen, at økonomerne vurderer forkert. Det samme gælder for mennesker. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at de her tests er fuldstændig overflødige, men jeg mener ikke, man kan forsvare den mængde ressourcer, man bruger på det, i forhold til, hvad man får ud af det, afslutter han.