Obama og Romney kender hver enkelt vælger

 Når Obama eller Romneys støtter ringer på amerikanernes døre, kender de allerede ham eller hende, der lukker op. Informationer om husstandens indkomst, personens fødselsdato, hvilken bil personen kører i, om vedkommende er forsikret og sågar hvilke tidsskrifter, personen holder, gør det nemlig muligt for kampagnegrupperne at målrette deres valgkamp ned til den enkelte vælger.

”Man har vedligeholdt de her databaser i snart et årti. Og hver gang, der er valg, sender man sine frivillige ud for at snakke med vælgerne. De spørger så ind til hvilke emner, der er vigtige, og hvem man kunne forestille sig at stemme på. Al den information gemmer man i de her databaser, så man har et portræt af vælgeren, som kombinerer hel basal demografisk information med en lidt bredere social profil og politiske data,” forklarer Rasmus Kleis Nielsen, der forsker i politisk kommunikation og kampagneaktivitet ved Roskilde Universitet.

Det er først og fremmest reglen om, at man skal registrere sig som vælger for at få mulighed for at stemme, der giver kampagnekontorerne et overblik over de enkelte vælgere. Vælgerne skal nemlig opgive deres navn, fødselsdato, køn, hjemmeadresse og telefonnummer – og i nogle stater også etnicitet og partimæssigt tilhørsforhold.

”Al den information er offentligt tilgængelig for et beskedent beløb, så den kan partierne købe sig til. Så har de simpelthen en liste over alle, der kan stemme. Det er rygraden i de her databaser, som de opbygger,” siger Rasmus Kleis Nielsen.

Mindre udbredt i Danmark

Christian Elmelund-Præstekær er ph.d. ved Statskundskab på Syddansk Universitet. Han understreger, at dataindsamlingen i Danmark ikke når de amerikanske højder:

”En af grundene til det er, at der simpelthen er grænser for, hvor meget partierne må lagre om den enkelte vælger. Og i USA har man jo den store fordel, at man registrerer vælgerne. Det gør vi ikke i Danmark,” siger han.

At samle data om sine vælgere er dog ikke ukendt herhjemme. Det finder bare sted på et langt mere generelt niveau:

”Det er jo ikke nogen hemmelighed længere, at partierne benytter sig af kort, hvor de ved nogenlunde, hvilke typer mennesker, der bor i de forskellige bydele,” siger Christian Elmelund-Præstekær, og forklarer, at vælgerdata også herhjemme bliver brugt i højere grad end tidligere.

Hos Socialdemokraterne kan man bekræfte, at dataindsamling spiller en vigtig rolle:

”Det er noget, vi bruger til at målrette vores dør-til-dør-kampagner, så vi kommer med nogle budskaber, der er så relevante som muligt. Det er jo ikke sådan, at vi mener et i det ene område og noget helt andet i det andet område, men det er med til at målrette vores budskaber,” fortæller Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby.

Får vælgerne op af sofaen

I den amerikanske valgkamp er indsamlingen af data dog også et langt mere afgørende værktøj, end det er herhjemme, fordi sofavælgerne spiller en enorm rolle i valgkampene:

”Ved hvert valg i amerikansk politik siden anden verdenskrig, har det største parti været ’sofapartiet’. De to andre partier har ligget nummer to og tre. Så det at mobilisere de af dine kernevælgere, der potentielt ville blive hjemme, er helt enormt vigtigt. Der er mange flere stemmer at hente ved at mobilisere vælgere, end der er ved at kæmpe om svingvælgerne. Det er helt essentielt,” understreger Rasmus Kleis Nielsen.

Ifølge Rasmus Kleis Nielsen er dataindsamling noget, der bliver brugt enorme summer på. Alene oprettelsen og vedligeholdelsen af datasystemerne koster et tocifret millionbeløb i dollar.

Læs også:

Er Obama og Romneys vælgere forskellige som dag og nat?

Hvis Obama vinder …

Hvis Romney vinder …