I et kvindefængsel i Shelbyville Kentucky har Elaine Blanchard formået at få hårdkogte kriminelle til at åbne deres hjerter og ærligt berette om deres liv inden de kom i fængsel.
Kvinderne fortæller historier om livet i de amerikanske ghettoer, om seksuel misbrug, om at være offer- og gerningsmand til fysisk og psykisk vold og i mange tilfælde et liv præget af narkotikamisbrug.
Historierne omskriver Elaine Blanchard derefter til et teaterstykke, som bliver opført af lokale skuespillere. Målet med projektet er ifølge Elaine at gøre lokalsamfundet opmærksom på hvilke omstændigheder, der har ledt til at de er endt i fængslet.
– Jeg håber at mit arbejde, med at tage kvindernes historier ud af fængslet, og ind i teateret kan hjælpe til, at nedbryde de negative stereotype billeder folk har af indsatte, skriver Elaine Blanchard i en mail til Netavisen.
Læs også: Indsatte bygger legepladser og dyrker økologiske grøntsager
Premieren foregår altid inde bag murene. Her har de indsatte mulighed for at invitere deres familier og pårørende, som kan se stykket sammen med de indsatte.
“Inside story” vinder regional Emmy
Elaine Blanchards projekt er blevet rammen om en dokumentarfilm kaldet “Inside story”. Filmen er produceret af Craig Leake, som er professor i kommunikation på Memphis Universitet, og studerende på hans linje. Filmen vandt sidste år en regional Emmy i kategorien dokumentar.
Det, der er svært er, at man kan se deres potientiale, men de har ikke nogen muligheder
Filmen fokuserer ikke på kvindernes kriminalitet eller længden af deres dom, hvilket ofte efterlades i uvished. Derimod fokuserer den på deres historier, og virker dermed til at være tro mod Elaines oprindelige tanke.
Læs også: “Er jeg normal”? Nyt teater iscenesætter unges seksualitet
Filmen giver samtidig et indblik i, hvor hårdt det kan være at vokse i en amerikansk ghetto. De fleste historier er præget af svigt, seksuel misbrug, vold og stofmisbrug.
Grunden til at Elaine har held til at få kvinderne til at dele intime historier om deres liv, ligger i hendes evne til at lytte fordomsfrit. Bare det at blive hørt kan være fremmed for nogle af kvinderne. En indsat udtrykker det således.
– Elaine hun lytter til mig. Det elsker jeg hende for.
Svært for sorte
Lennie Huettner er opvokset i Mephis Tennesse. Hun har deltaget i ElainesBlanchards projekt ad flere omgange, både som skuespiller og stage manager. Lennie Huetner kommer fra et middelklassehjem, og har haft et liv fyldt med muligheder. Hun mener desværre ikke, at den afroamerikanske befolkning har de samme muligheder.
– Det er meget svært at se, at det er nemt for mig og svært for dem. Så får man dårlig samvittighed.
Læs også: »Jeg kommer til at dø af det her«
Som skuespiller i Elaine Blanchards projekt kom Lennie helt tæt på de mennesker, som har haft svære vilkår. I den forbindelse blev det klart for hende, at de allesammen havde en masse potentiale. De manglede bare mulighederne for at realisere dem.
– Det, der er svært er, at man kan se deres potientiale, men de har ikke nogen muligheder, fortæller Lennie Huettner.
At være en del af projektet var en rørende oplevelse for Lennie Huettner. Det var dog en lidt underlig fornemmelse, at skulle portrættere en virkelig person, man har opbygget et forhold til, og som endda sidder iblandt publikum. Men hun så hvor meget det betød for de indsatte kvinder endelig at blive hørt.
– Man kan se i deres øjne, at det er første gang, at nogen virkelig har lyttet til dem og hørt deres historie.