Nej, til at have travlt. Ja, til ærlighed. Nej, til at sidde stille. Ja, til at bestemme selv.
Sådan lyder et par af kandidaternes slagord i dette års valgkamp. Det er dog ikke kommunalvalget, der her er tale om. Udover kommunalvalg er der nemlig også børnevalg i Rudersdal og resten af landet. I dag er sidste dag, hvor børnene kan sætte deres kryds i kommunens stemmebokse, som er at finde på Holte Bibliotek, Birkerød Hovedbibliotek og Nærum bibliotek.
På stemmesedlen kan man finde kandidater fra børnebøger som ‘Ternet Ninja’, ‘Naja Münster’ fra ‘Den store fuglefest’ og ‘Karen’ fra ‘Karen begynder ikke i skole’. I år er der elleve kandidater på stemmesedlen, som børn i alderen fire til 12 år kan stemme på.
Børnevalget er et samarbejde mellem landets folkebiblioteker, arrangeret af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening. Det går ifølge deres hjemmeside ud på at være en del af børnenes demokratiske dannelse. I en pressemeddelse fra sidste folketingsvalg sagde én af initiativtagerne at, det handler om at gøre det diffuse begreb ‘valg’ konkret for børnene.
– Børnene får en stemmeseddel med kandidaterne, og så kan de kigge på alle valgplakaterne med kandidaternes slogans som f.eks. ”Ja til at passe på hinanden” eller ”Nej til stress om morgenen”. Og så skal børnene ellers ind i deres egen stemmeboks og sætte kryds ved deres favorit. Valget bliver afgjort ved stemmeflerhed, ligesom ved de voksnes valg. Vi synes, det er en skøn måde at arbejde med formidling af både litteratur og demokrati på, sagde Camilla Duvald, som er børnebibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne og koordinator for Børnevalget i en pressemeddelse.
Hvor bliver folkeskolerne af?
Linda Vinding Pedersen er børnebibliotekar på Birkerød Hovedbibliotek. Hun står for at koordinere arrangementer for folkeskoleklasser og børneinstitutioner. Her kan lærer og pædagoger booke en time, hvor børnene kan komme for at stemme og lege valg-lege. Hun forklarer, at bibliotekerne egentlig mest får besøg af børnefamilier, og at de ikke endnu har fået fat i folkeskoleklasser og børneinstitutioner.
Kandidater til børnevalget 2021
- Lasse-Lief: Ja til at bestemme selv
- Ruth-Viola: nej til at sidde stille
- Hanne Hundige: Ja til at prinsesser må bande
- Naja Münster: Ja til pranks
- Minimund: Ja til at være den man er
- Axel: Ja til at følge sine drømme
- Anker: Nej til at have travlt
- Sallys far: Nej til pinlige forældre
- Skammerens datter: Ja til ærlighed
- Karen: Ja til at være stor når man er lille
- Ternet Ninja: Ja til sværd og koldskål til alle!
– Det er mest børnefamilier der kommer og stemmer, og vi savner egentlig folkeskoleklasser og børneinstitutioner. Vi har skrevet i vores dagsarrangementer, at børnehaver og folkeskoler er velkommen til at booke et besøg, så børnene kan komme ind og stemme, og så vil vi lave noget særligt for dem, altså læse op af en af bøgerne og forskellige lege, siger Linda Vinding Pedersen.
Mødre kan gøre den store forskel
Hun ærger sig over, at der ikke bliver gjort brug af deres tilbud, men ifølge Johannes Andersen er det ikke helt dårligt, at børnefamilier er de hyppigst besøgende.
Johannes Andersen er lektor emeritus på Aalborg universitet ved institut for politik og samfund. Han fortæller at forældre og særligt mødre er dem, som har størst succes med hive deres børn ind i stemmeboksen.
– Der er ingen tvivl om, at den vigtigste erfaring vi har, med hensyn til at engagere flere vælgere, er, at det er forældrene, og især mor, som skal opfordre deres børn til at stemme. Mor har en vis autoritet i den sammenhæng. Vi kan se, at dem der er blevet opfordret hjemmefra til at stemme, de har en langt større tilbøjelighed til at stemme. Dem der opfordrer er som regel også mor, siger Johannes Andersen.
Ifølge Johannes Andersen, kan børnevalget være med til, at opfordre børn til at stemme. Han mener, at børnevalget på lang sigt måske vil motivere flere unge vælgere, fordi de allerede i en ung alder får en fornemmelse for politik og demokrati.
– Børnevalget er en af de muligheder, man har, for at motivere børn. For det første motiveres børnene til at følge med i politik, og for det andet får de også en fornemmelse for, hvad demokrati er for noget, og måske får børnene koblet de to ting sammen. Man kan derved motivere dem, til at være med til at stemme senere i livet, siger Johannes Andersen.
Linda Vinding Pedersen, Børnebibliotekar på Birkerød Hovedbibliotek, fortæller også, at bibliotekerne netop spiller en vigtig rolle, når det kommer til demokrati og samfund.
– Bibliotekerne er jo en demokratisk institution. Det er sådan vi har opfattet os siden helt tilbage fra biblioteksloven i 1920, hvor det handlede om lige adgang, og om at folk skulle have oplysning. Børnevalget skriver sig ind i denne historie, fordi oplysning selvfølgelig også gælder børn, siger Linda Vinding Pedersen.
Der afholdes børnevalg i forbindelse med både folketingsvalg, kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet. Første gang, der blev holdt børnevalg, var i forbindelse med Folketingsvalget i 2015, og i år er det fjerde gang, børnene kan sætte deres kryds.
Sådan gjorde vi: Journalisten læste om børnevalget på Rudersdal kommunes hjemmeside. Derefter besøgte journalisten Birkerød Hovedbibliotek og Holte bibliotek. I Birkerød blev Linda Vinding Pedersen interviewet, og efterfølgende blev Johannes Andersen interviewet over telefon.