Kritik af ”bæredygtigt” børnehus: Kommune svarer igen

En nybygget daginstitution i to planer vil fra den første maj stå klar til at tage imod 150 vuggestue- og børnehavebørn ved Greve Borgerhus. For et år siden offentliggjorde Greve Kommune Børnehuset Rådhushaven på deres hjemmeside og på Facebook, hvor de blandt andet skriver, at byggeriet er ”bygget med fokus på bæredygtighed”. Det har skabt reaktioner blandt borgerne, som beskylder kommunen for at ”greenwashe” og vildlede om byggeriets reelle klimaaftryk. 

– Når man som kommune, som myndighed, formulerer sig på en måde, som reelt set er repetition af den i forvejen massive vildledende markedsføring, som er i mediebilledet, risikerer det, at borgerne føler sig bekræftet i usandheder, siger Line Stougaard til Netavisen.

Line Stougaard efterlod en kritisk kommentar i sporet til kommunens opslag om børnehuset på Facebook. Hun arbejder selv som arkitekt og mener, at det er ”superproblematisk”, at kommunen anvender ord som ”bæredygtighed” i deres beskrivelse af byggeriet.

Man skal være meget opmærksom på, hvordan man bruger det ord og der er kommet meget mere fokus på det. Harpa Birgisdóttir, professor og forskningsgruppeleder i bæredygtigt byggeri på Aalborg Universitet.

Især kommunens udmelding om, at meget af daginstitutionen bliver bygget i træ, og at det skulle være klimavenligt, mener Line Stougaard er vildledende.

– Altså, i en bæredygtighedssammenhæng, er det ikke en god idé at bruge et materiale, som vi i forvejen ikke har nok af, til at skjule et massivt forbrug af beton, som er yderst klimabelastende, fortæller hun.

Line Stougaard sætter spørgsmålstegn ved, hvad kommunen egentlig mener, når de skriver, at børnehuset er ”bygget med fokus på bæredygtighed”.

Professor og forskningsgruppeleder i bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdóttir på Aalborg Universitet peger også på, at forskningen i højere grad viser, at man bør tale om at reducere klimaaftryk frem for at kalde nybyggeri bæredygtigt.

Ifølge hende, er begrebet bæredygtighed bredt og kan være misvisende, hvis det bruges uden at forklare, hvad der konkret ligger bag.

– Man skal være meget opmærksom på, hvordan man bruger det ord og der er kommet meget mere fokus på det, fortæller hun til Netavisen.

Kommunen svarer på kritikken

Derfor har Netavisen snakket med Jesper Jordansen fra Greve Kommune, projektleder på byggeprojektet.

– Jeg synes godt at vi kan stå på mål for det vi har skrevet, fortæller Jesper Jordansen.

Han fortsætter med at forklare, at kommunen som krav stillede i udbuddet, at der skulle afleveres en CO2-beregning, og at tilbuddene blev vurderet på, hvor langt ned de kunne komme i CO2-udledning. Det betyder, at entreprenørerne ikke kun blev vurderet på pris og kvalitet, men også på, hvor klimabelastende deres byggeløsninger var gennem hele bygningens livscyklus.

– Det gjorde klimaaftrykket synligt fra start og tvang entreprenørerne til at optimere deres løsninger, siger han.

I dialogen med den vindende entreprenør har han efterfølgende fået bekræftet, at deres bæredygtighedsleder derfor allerede var med i tilbudsfasen. Det førte blandt andet til mindre brug af beton, mere træ og et samlet CO2-aftryk, der ligger knap 20 procent under det daværende lovkrav, forklarer Jesper Jordansen. Det vil sige, at hensynet til klimaet blev tænkt ind fra starten af projektet og fik betydning for både materialevalg og den samlede belastning fra byggeriet.

– Det er en tilgang, som jeg ikke tidligere har oplevet blive brugt i udbud på samme måde, siger Jesper Jordansen. Han mener derfor, at Greve Kommunes formuleringer om byggeriet er rimelige.

Ekspert: Mindre aftryk – men større forbrug

Harpa Birgisdóttir fortæller, at der er kommet mere fokus fra Forbrugerombudsmanden på, hvornår man kan sige, at noget er bæredygtigt. Forbrugerombudsmanden fører blandt andet tilsyn med, at virksomheder og myndigheder ikke bruger vildledende formuleringer i deres kommunikation.

–  Man snakker om rebound-effekten, som viser, at det kan godt være vi reducerer klimaaftrykket per kvadratmeter, vi bygger. Men når vi samtidig vælger at bo i større bygninger, har vi brug for at bygge flere bygninger og flere kvadratmetre. Det resulterer i, at det større forbrug æder den mulige besparelse op, siger hun.

Det anerkender Jesper Jordansen, og han deler hans holdning til at bygge nyt:

– Man skal helst lade være, hvis man kan, mener han.

Dertil forsikrer han, at kommunen ikke havde andre alternativer, da der ikke var eksisterende bygninger eller institutioner at renovere i det område, hvor behovet var.

Håber bygningen holder i 100 år

Line Stougaard fortæller om hendes forventninger til daginstitutionens fremtid:

– Jeg håber, at børnehuset i det mindste bliver virkelig god, og at børnene bliver virkelig glade for at være der. At den holder 100 år mindst. Nu hvor de har brugt det hele, siger hun.

Jesper Jordansen deler samme forventning:

– Det håber jeg også på. Vi er i gang med at lave drifts- og vedligeholdelsesplaner, så den bliver driftet så godt som muligt. Så den holder så lang tid som muligt, forsikrer han.

Sådan gjorde jeg: Jeg faldt over børnehusets åbning på kommunens Facebook-side. I kommentarsporet opfangede jeg hurtigt stor kritik af kommunens måde at markedsføre byggeriet som bæredygtigt, og det synes jeg var spændende. Som det første fik jeg kontakt til en af borgerne som havde skrevet en kommentar mod kommunen, for at høre om hun stadig kunne stå på mål for sin kritik og få hende i tale. Det kunne hun i den grad. Dernæst kontaktede jeg en ekspert, som kunne sætte sagen i perspektiv. Da jeg havde snakket med de to, følte jeg mig klar til at ringe kommunen op, og høre hvordan de forholder sig til kritikken, i forbindelse med åbningen i næste måned. 

  bæredygtighed, børnehus, byggeri, daginstitution, Greve Kommune, Klimaaftryk, klimavenlig