Efterhånden tilbringer mange danskere mere tid på jobbet end sammen med deres familier. Tendensen til at identificere sig med sit arbejde er stigende, og mange har problemer med at sætte grænser for deres arbejde. Denne tendens kan Peter Busch-Jensen, adjunkt i arbejdsliv og læring fra Roskilde Universitet nikke genkendende til.
”Moderne arbejdsliv er præget af en hidtil uset sammenskrivning af arbejdsliv og privatliv,” forklarer Peter Busch-Jensen. Mange af de ting, der før i tiden fandt sted i privatlivet, er nu rykket ind på arbejdslivet. F.eks. medarbejderes rygevaner, madvaner og generelle sundhed, for ikke at tale om den demokratiserende omgangstone på arbejdspladsen og anerkendende kommunikation. Arbejdsmarkedet er blevet meget mere end lønarbejde. Det kan gøre det svært at skelne mellem, hvor grænserne for arbejdet skal gå, forklarer Peter Busch.
”Der er store forventninger til, at arbejdet skal fylde meget i vores liv, og at det skal være en del af vores personlighed.” Ifølge Peter Busch-Jensen, ville det ikke gøre noget, at give mere plads til andre områder end arbejdet. ”Det at have et lidt mere kritisk forhold til sit arbejde, det kan sådan set også være en styrke. Det behøver jo ikke at være her, alt det sjove sker i ens liv.”
Når dagen på jobbet bliver for lang, og arbejdet optager for meget tid og energi, vil det måske være sundt at kigge på de andre områder, der er eller kunne være tilstede i ens liv. Peter Busch-Jensen siger i den forbindelse, at der også er mange andre steder end på jobbet, hvor man kan finde værdier, og muligheder for at realisere sig selv, som f.eks. i det politiske foreningsliv, fritidsaktiviteter for ikke at tale om familielivet og venskaberne.
”Der ville være noget sundt i at have nogen røster, der siger, mit arbejde er altså ikke verdens sjoveste, jeg går på arbejde for at tjene nogle penge, og går ellers op i min fritid, hvor jeg kan nyde en masse ting jeg også går op i,” siger han.
Jobbet har fået mere betydning
Jobbet er kommet til at betyde mere for vores identitet, mener Peter Busch Jensen.
”Vi arbejder rigtigt meget, og der er mange funktioner, der er lagt ind i vores arbejde som måske ikke tidligere var der,” forklarer han. Det er i stigende omfang på jobbet, at man etablerer venskaber, får anerkendelse og kan realisere sig selv.” Han tilføjer at ”der er en masse funktioner, som tidligere var i familien, og i venskaberne, som nu er rykket ind på arbejdspladsen.”
Funktionsleder på Glostrup jobcenter, Lotte Svilling, bekræfter, at folk bruger størstedelen af deres tid på at arbejde, også mere end på deres familier. Igennem sit arbejde har hun erfaret, at ”når folk lige pludselig ikke har et arbejde mere, så skal de til at finde ud af, hvem det her menneske er, og det kan nogle gange være lidt svært, fordi man i stort omfang er sit arbejde.”
Det handler ikke længere bare om at få mad på bordet
Lotte Svilling forklarer, at de nyledige, der kommer ind på jobcenteret, har en forventning om, at deres nye job skal leve op til det job de tidligere havde.
”De forventer at få nogle faglige udfordringer, hvor de får lov til at bruge de kvalifikationer, de har, og at de bliver værdsat som arbejdskraft.” Det er først efter 1-2 år, når jobcenterets brugere bliver langtidsledige, at de begynder at søge mere bredt, og arbejdet primært skal skaffe dem mad på bordet, forklarer hun. ”De holder motivationen og troen på, at et arbejde nok skal dukke op, som passer til deres profil,” siger hun.
Peter Busch mener at tendensen til at ville mere med sit job end at tjene penge, er noget der hører vores tid til. ”Tidligere gik vi på arbejde, for at få mad på bordet, og have mulighed for at have et spændende fritidsliv, nu handler det også om identitet,” siger han.