Foto: Freja Holfelt
Naturnationalparken, som skal ligge i Gribskov Kommune, er ikke blevet ført ud i virkeligheden endnu – det skyldes, at der er klaget over projektet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af blandt andet foreningen ‘Bevar de danske skove’, der ikke mener at projektet vil hjælpe biodiversiteten, tværtimod.
– De vil rydde skov og lade det falde sammen og dø, og så vil man kalde det en urørt skov – de designer det til urørt skov, siger Kim Vestergaard, Formand for den privatejede foreningen ‘Bevar de danske skove’. En forening på 500 medlemmer, og 10.000 følgere på deres Facebook-side.
“De vil rydde skov og lade det falde sammen og dø, og så vil man kalde det en urørt skov – de designer det til urørt skov”
Kim Vestergaard, formand, Bevar de danske skove
I projektbeskrivelsen for Gribskovs naturnationalpark står der, at de vil man gøre ved at fjerne noget af det menneskeskabte skov, og danne arealer i skovbunden, hvor biodiversiteten kan “forbedres”. Dette er foreningen ‘Bevar de danske skove’ stærkt uenige i er formålet med projektet.
Projektlederen Anna Thormann fastholder, at det rette valg for biodiversiteten er at skabe en indhegnet naturnationalpark i Gribskov.
– Der da masser af naturtyper og levesteder, som der sagtens kan blive mange flere af og deres kvalitet kan blive væsentligt bedre i Gribskov, siger Anna Thormann.
Læs også: Et nyt dansk landbrug: Mere skov og økologi er bedre for klimaet
Fokus på biodiversiteten
– Formålet er at få gang i de her økosystemer og få restaureret nogle af dem, som er blevet ødelagt af over 100 års skovdyrkning. Målet er at sikre bedre og flere levesteder for alle mulige forskellige levende organismer. Det er naturgenopretning, siger Anna Thormann, projektleder for Gribskovs naturnationalpark.
Naturnationalparkerne i Danmark
- Der drives ikke landbrug, og skoven henlægges som “urørt skov”.
- Der bliver udsat store græssende dyr, som har intentionen at skabe en natur, hvor der er mange levesteder for dyr og planter.
- De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og sikre, at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har egnede levesteder.
- Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt – småsøer, vandhuller og sumpe vil komme tilbage i landskabet.
- Hegnene skal holde dyrene inde, men der skal stadig være mulighed for at opleve naturen.
Kilde: naturstyrelsen.dk
Kritik af projektet
‘Bevar de danske skove’, kritiserer projektet om naturnationalpark Gribskov for at ville rydde skov for at skabe naturparken, da de mener at biodiversiteten netop eksisterer i de træer Naturstyrelsen vil fælde med dette projekt.
– Jeg er fuldstændig enig i at vi har en biodiversitetskrise, men det er sgu ikke i skoven, og det skal frem, inden de når at rydde alt vores skov, siger Kim Vestergaard, formand for foreningen ‘Bevar de danske skove’.
Anna Thormann, projektleder på Gribskov Naturnationalpark mener, at det er bedre at bruge et område i skoven end udenfor til naturnationalparken.
– Når man har valgt at lægge en natur nationalpark i Gribskov, og ikke på en eller anden bar mark, hvor man starter helt forfra, så er det fordi de har rigtig mange sjældne arter og rigtig mange skovlevende arter, så man har nogle bestande og nogle systemer som man kan bygge videre på, siger hun.
Kim Vestergaard mener dog ikke, at det vil styrke biodiversiteten at fælde træer og skabe bedre levesteder for truede dyrearter, som ellers er et led i planen fra Naturstyrelsen. Formanden for ‘Bevar de danske skove’ mener at ved at rydde de åbne arealer fjerner man levesteder for flere truede dyrearter, end man skaber
I Gribskov har Naturstyrelsen udvalgt et område på 1300 hektar, der skal indhegnes og udgøre en ny natur nationalpark, der skal styrke biodiversiteten, oplyser Naturstyrelsen på deres hjemmeside. Gribskov er blevet valgt til lokationen for den nye natur nationalpark, fordi der allerede er et “godt” miljø for mulighederne for biodiversiteten.
Klagesagens status
Klagesagen om Naturnationalpark Gribskov er stadig under behandling.
– Vi håber da og har en formodning om, at vi får en afgørelse der fra først på sommeren og så tager vi det derfra, siger Anna Thormann.
Sådan gjorde vi: Journalisten ringede til Naturstyrelsen for at få en opdatering på vulstbien der blev fundet i Gribskov i sommer, og kom derfor ind på en snak om biodiversitetstiltag, og sendt videre til projektlederen for naturnationalparken. Projetklederen informerede om at sagen var blevet påklaget, og på klagenævnets side fandt journalisten foreningen ‘Bevar de danske skove’.