Det får ikke flere danskere til valgstederne, at man gør det nemmere at stemme. Det vurderer Jonas Hedegaard Hansen, der er ph.d. studerende og forsker i politisk valgdeltagelse ved Københavns Universitet.Ved kommunalvalget i 2009 droppede over en tredjedel af danskerne at stemme, mens under halvdelen af de unge under 30 år fik besøgt en stemmeboks. Ifølge forskeren skyldes det dog ikke, at metoden for stemmeafgivelse er umoderne, at så få danskere får stemt til kommunalvalget.
I foråret kom regeringen med et lovforslag, der gik på at afprøve moderne stemmebokse, hvor man ville kunne stemme ved en computer på 12 forskellige valgsteder i landet ved kommunalvalget d. 19. november. Forslaget blev imidlertid skudt ned af et flertal uden om regeringen, og derfor kommer stemmeafgivningen til at foregå på gammeldags manér ved det kommende kommunalvalg.
Der er en idé i offentligheden om, at hvis man gør det let at stemme, så stemmer alle. Men udenlandsk erfaring viser, at det ikke er tilfældet. I Danmark er det heller ikke, fordi det er svært at stemme, og der er ofte korte køer ved valgstederne.
Jonas Hedegaard Hansen, ph.d. studerende og forsker i politisk valgdeltagelse ved Københavns Universitet
I andre lande er man imidlertid mere åben for teknologiske løsninger på området. Ved stortingsvalget i Norge i september var der eksempelvis både mulighed for at stemme ved elektroniske stemmebokse og over internettet, og i Estland har det være muligt at stemme online helt siden 2005. Men selv hvis danskerne kunne stemme hjemme foran computeren ved kommunalvalget i næste måned, havde det formentlig ikke gjort den store forskel, vurderer Jonas Hedegaard Hansen.
– Der er en idé i offentligheden om, at hvis man gør det let at stemme, så stemmer alle. Men udenlandsk erfaring viser, at det ikke er tilfældet. I Danmark er det heller ikke, fordi det er svært at stemme, og der er ofte korte køer ved valgstederne, siger han og tilføjer:
– Derudover fjerner man lidt af det vigtige sociale element i valgdeltagelsen, hvis man vælger en løsning, hvor man kan stemme over internettet. Så der er altså noget, der peger i den anden retning. I Estland har man gjort det muligt at stemme online, og der har det ikke umiddelbart haft en positiv effekt på den samlede valgdeltagelse. Så det er ikke nødvendigvis den helt store løsning bare at gøre det hurtigt at stemme.
Læs også: Stem i dit hjem
Teknologi skaber risiko for fejl
Da regeringen i sin tid kom med lovforslaget om elektroniske stemmebokse, lød udmeldingen fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse, at sikkerhedsrisikoen ved at stemme på internettet ville være for stor. Carsten Schürmann, leder af forskningsprojektet DemTech, som forsøger at udarbejde et sikkert system til at stemme elektronisk, medgiver, at der fortsat er visse tekniske udfordringer på området.
– Hvis du bruger teknologi, vil der være en risiko for, at der opstår fejl, og det er klart, at politikerne kigger på, hvor stor risikoen er. For eksempel er det rigtigt svært at garantere, at vælgerne kan stemme anonymt, når der skal afgives en stemme på internettet. Det oplevede de blandt andet i Norge, da de forsøgte sig med et internetvalg for fem uger siden. Der var en lille fejl i deres program, som gjorde, at der var 30.000 stemmer, som ikke blev krypteret, siger Carsten Schürmann.
Forskeren fortæller, at det er svært at gøre den enkelte stemme hemmelig på en måde, så det ikke sker på bekostning af vælgernes tillid til valgprocessen.
– Hvis en stemme skal være helt hemmelig ved et internetvalg, er det vanskeligt samtidig at lave valgprocessen transparent. Hvis stemmerne bliver krypterede, er det svært at forklare og vise offentligheden, hvordan man når frem til valgresultatet. Derfor risikerer man at digitalisere på bekostning af den folkelige kontrol, som skal være med til at sikre, at vælgerne har tillid til, at valgprocessen er forløbet efter forskrifterne. Det forhold finder mange problematisk.
Læs også: Derfor skal du stemme til regionsvalget
DemTech-projektet blev i juni 2011 påbegyndt af en international forskergruppe, som har base på IT-universitetet i København. Projektet løber frem til juni 2016.