Har du nogensinde prøvet at blive stoppet for at køre uden lys på cyklen? Eller nå hen til din bil, netop som p-vagten sætter bøden fast under vinduesviskeren? Kan du huske mavefornemmelsen og den pludselige vrede mod p-vagten? Også selvom du godt vidste, at du ikke måtte parkere der.
Det er ikke bare bøden, der gør, at du reagerer sådan. Det er også, fordi p-vagten eller betjenten minder dig om, at du, selvom du er en fri person, ikke har endeløs frihed. Og at dine handlinger stadig kan blive bremset af en person med myndighed til at bestemme over dig.
Det fortæller ph.d. og psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Lars Peter Andersen.
Det er de samme følelser, der kan få nogle mennesker til at slå p-vagten eller betjenten. Det er nemlig ikke alle mennesker, der kan håndtere frustrationen ved at blive bremset i en handling.
– Der er nogle mennesker, der ikke kan forvalte følelsen af at være ærgerlig, men må handle den ud. Og p-vagten var ham, der gav bøden, så er det ham, der får en på hovedet, forklarer Lars Peter Andersen.
Han tilføjer at der kan være mange forskellige grunde til at folk ikke kan håndtere frustrationen, fx krise, psykisk sygdom eller stoffer.
Ikke kun folk der giver bøder
I mandags blev en 48-årig p-vagt slået ned på Amager i København. P-vagter og andre, der kan give bøder, er dog langt fra de eneste, der er i farezonen. Folk i mange forskellige job, der giver magt over folks handlinger, bliver ofre for vold.
Arbejdstilsynets vejledning om voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse nævner ud over politibetjente, p-vagter og billetkontrollører også fx fængselsbetjente, skolelærere, pædagoger og socialrådgivere.
Generelt beskriver vejledningen alle job, hvor de ansatte udfører en kontrol- eller magtfunktion, som en risikogruppe.