Brødrene Løvehjerte, Palle alene i verden og Gummi Tarzan. Klassiske børnebøger. Men også bøger, der i stigende grad samler støv på skolebibliotekerne i Furesø.
En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at Furesø Kommunes skolebiblioteker er gået fra at udlåne 80.340 materialer i 2022 til 67.918 i 2023. Nedgangen af udlån på 15,46 procent i Furesø Kommune er kun overgået af Allerød med en nedgang på 15,97 procent.
Nedenfor kan du se Furesø Kommune sammenlignet med de andre kommuner i Nordsjælland.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Børnene betaler prisen
Hvis man skal finde årsagen til de faldende udlån, skal man kigge tilbage.
Efter folkeskolereformen i 2014, blev de traditionelle skolebiblioteker rebrandet til ‘pædagogiske læringscentre’. Formålet med ændringen var ifølge bekendtgørelsen at “fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel. Men hvordan dette skulle gøres i praksis blev tolket forskelligt, mener Klaus F. Svensson, der er formand for Landsforeningen Skole & Bøger.
– Der stod jo i den gamle lovgivning før 2014, at der på alle skoler skal være et skolebibliotek, og det tror jeg man i de små kommuner har tolket meget konkret. Det der sker efter sammenlægningen i 2007, det er, at man begynder at tolke lidt mere på det, og så kommer der den her lovgivning i 2014, som jo egentlig lægger op til en meget liberal tænkning omkring det, siger han.
Her mener Klaus F. Svensson, at nogle kommuner har skåret så meget på skolebibliotekerne, at de er nærmest ikke-eksisterende.
– Hvis jeg kører ind i en kommune, hvor man har afskaffet skolebiblioteket, så er der slet ikke noget vejledning. Der er ikke engang en HK’er der sidder der. Der er ingenting. Det er jo der hvor jeg begynder, som formand for Landsforeningen Skoler og Bøger, at få lidt ondt i maven, siger han.
Nedskæringerne har ifølge Klaus F. Svensson foregået efter ‘salamimetoden’ hvor man når et mål ved gradvist at skære i velfærden. Men i dette tilfælde er det børnenes trivsel det går ud over.
– Hvis du sidder og kigger ind i budgettet, så siger man “hvor gør det mindst ondt henne?” Og der bliver det ude i direktionerne en tænkning om, “jamen skolebibliotekerne, det er egentlig noget trivsels-agtigt noget, vi ikke rigtig kan måle på. Det kan vi godt spare lidt på.” Og det kan jeg da sådan set godt se logikken i det gør. Det er bare børnene, der betaler prisen.
Veluddannede skolebibliotekarer er fortid
Der er en direkte sammenhæng mellem overgangen fra traditionelle skolebiblioteker til de pædagogiske læringscentre, vurderer Ayoe Quist Henkel, der er lektor og forsker i formidling af litteratur i institutionelle kontekster på Aarhus Universitet.
– Reformen har givet belæg for at nedprioritere skolebiblioteket som et fysisk sted, hvor der er veluddannede bibliotekarer, der vejleder børnene i deres fritidslæsning, og laver forskellige tiltag, der kan kultivere læseglæden, siger hun.
Disse materialer låner eleverne flest af:
- Bøger
- Lydbøger
- Musikoptagelser
- Levende billeder
- Multimediematerialer
- Andre materialer
- Seriepublikationer
Kilde: Danmarks Statistik
Hun mener dog, at der er mange nuancer, og ændringen har givet legitimitet til skoleledere til også at prioritere andre vigtige ting som f.eks. skole- og IT-vejledning.
Hun fastholder dog vigtigheden i, at børn bliver vejledt i litteratur og fritidslæsning via skolerne.
– Det er tydeligt, at børn sætter pris på fysiske bøger og på bogens ‘boghed’, som det hedder i forskningsregi. Skolebiblioteket spiller en afgørende rolle for fritidslæsning, og man bliver nødt til at samarbejde mere mellem skole- og fritidslæsning, så fritidslæsningen i højere grad motiveres. Børn læser ikke bare bøger af sig selv længere, da de har andre muligheder for adspredelse og gode oplevelser og gode fortællinger i deres fritid, siger Ayoe Quist Henkel.
Statistikken dækker ikke over år før 2022, det er derfor ikke til at sige hvordan den generelle tendens ser ud.
Artiklens indhold er blevet fremlagt for PLC-netværket i Furesø Kommune, som ikke har ønsket at medvirke.
Sådan gjorde vi: Journalisten tog afsæt i en ny analyse fra Danmarks Statistik, om antallet af udlån på folkeskolebiblioteker i Danmark. Derefter kontaktede journalisten ekspertkilden, og formanden for Landsforeningen Skole & Bøger. Alle Interviews er foretaget telefonisk.