
Foto: Pia Maagaard Hansen
Den første onsdag i maj lyder sirenerne gennem hele landet, hvilket næppe kommer som et chok for danskerne. Men hvad gør man som borger, hvis alarmen ikke længere er en øvelse. Hvor søger man hen, hvem hjælper os på vej, og hvor finder man information?
Krig og ødelæggelse fylder i dagens nyhedsbillede, derfor er det aktuelt at tænke over, hvordan man som borger sikrer sig selv, skulle det utænkelige ske, og krigen kom til Danmark.
Man skal jo ikke male fanden på væggen, men med det, der sker i verden lige nu, så syntes jeg, man bør være forberedt.
– Birthe Drobek Ahm, Borger i Allerød Kommune.
Tilbage i januar 2024 stillede Allerøds byrådsmedlem Eric Lerdrup Bourgois (K) spørgsmål til, om kommunen lever op til deres forpligtelser som beskrevet i beredskabsloven.
Sagen om kriseberedskabsplanen endte i økonomiudvalget som i august besluttede at vente på, at der kommer yderligere udmeldinger fra beredskabsstyrelsen, efter de officielle anbefalinger kom ud i juni 2024.
Nu vil borgmesteren Karsten Längerich (V) ikke vente længere på beredskabsstyrelsen. Så han har igen taget sagen op. På torsdag den 10. april skal byrådet tage stilling til, om kommunen skal bruge 200.000 på at lave en krise beredskabsplan.
Kommunen skal oplyse borgerne
Spørger man byrådsmedlem Eric Lerdrup Bourgois (K) er det dybt problematisk, at der ikke er nok information tilgængelig for borgerne.
Allerød Kommune har 14.337 sikringspladser til deres 25.962 borgere pr. 2024, det viser den nyeste opgørelse fra Beredskabsstyrelsen.
Det betyder, at der mangler omkring 12.000 sikringspladser. Den og andre informationer omkring Allerød Kommunes krise beredskab skal man lede længe og, i flere tilfælde, forgæves efter på Allerød Kommunes hjemmeside.
– Først og fremmest skal vi oplyse borgerne om de 14.337 pladser, som vi pt. har, for det nytter ikke noget at have 26.000 pladser, hvis der ikke er nogen der ved, hvor de skal gå hen, siger byrådsmedlem Eric Lerdrup Bourgois (K).
Læs også: Hvor er beskyttelsesrummene? Folk ønsker svar, men kommunen må vente
Nej, det har kommunen ikke, for det ligger ikke i kommunens ansvars område i dag, men det burde det nok gøre
– Karsten Längerich (V)
– Der mener jeg faktisk, at det er en kommunal pligt, lyder det fra Eric Lerdrup Bourgois, når man spørger ind til, hvem der har ansvaret når borgere, ligesom Birthe Drobek Ahm, forgæves må lede efter information omkring kriseberedskab på kommunens hjemmeside.
– Det kan godt være, at det er en statsligt opgave at sørge for det nationale beredskab, men på kommunalt niveau så burde man i det mindste sørge for, at borgerne kan få den nødvendige information ét centralt sted, nemlig fra kommunens hjemmeside. Det kan man ikke pt, siger Eric Lerdrup Bourgois (K).
Eric Lerdrup Bourgois har tidligere rettet kritik til kommunens manglende plan for beredskab i tilfælde af krise, og det er ikke blevet mindre aktuelt nu.
Beredskabsstyrelsens tjekliste:
- 3 liter pr. person pr. døgn og evt. vand til husdyr
- Mad til tre døgn, der er langtidsholdbar og let at tilberede
- Nødvendig medicin for husstanden
- Førstehjælpskasse
- Evt. jodtabletter for personer under 40 år samt gravide og ammende
- Toiletpapir
- Hånddesinfektion
- Bleer, bind/tamponer eller andet relevant for din husstand
- Tæpper, dyner, varmt tøj
- Powerbank eller batteripakke til fx din mobiltelefon, lommelygte og batterier
- Fysiske betalingskort og pin kode
- Stearinlys og tændstikker
- FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller (eller evt. din bilradio).
- Overvej særlige behov
Kilde: Beredskabstyrelsen
Borgerne savner information
Den manglende plan er et problem, mener Birthe Drobek Ahm, der er borger i Allerød. Hun mener, at kommunen skylder deres borgere at dele information omkring deres planer for kriseberedskab.
– Jeg syntes, der mangler virkelig meget information til borgerne om, hvor man skulle søge hen, hvis der skulle ske noget, det kan jo ikke hjælpe noget, at vi har plads nok, hvis vi ikke ved, hvor vi skal hen. Det skal jo ikke først ske, når skaden er sket, siger Birthe Drobek Ahm.
Birthe Drobek Ahm er ikke bange for, at krigen banker på døren i morgen, men hun mener, at man bør tage verdens situationen alvorligt. Der skal være en plan, og det kan kun gå for langsomt.
– Man skal jo ikke male fanden på væggen, men med det der sker i verden lige nu, så syntes jeg, man bør være forberedt. Sådan en beredskabsplan skal da gås jævnligt igennem, i hvert fald en gang om året, siger Birthe Drobek Ahm.
Læs også: Atomulykke skal teste Danmarks kriseberedskab
Kommunal pligt eller nationalt ansvar
Karsten Längerich (V) er delvist enig i, at det er kommunens ansvar, men han holder fast i, at det er staten, der sætter retningslinjerne. Ifølge borgmesteren er det et problem, for lige nu er statens retningslinjer ikke eksisterende, sådan lyder svaret fra Karsten Längerich (V) til Netavisen:
– Ja, kommunen har taget højde for det, som kommunen skal tage højde for, kommunen har beredskabsplaner, problemet er bare, at når borgerne spørger: har kommunen taget højde for det, det og det? Nej, det har kommunen ikke, for det ligger ikke i kommunens ansvars område i dag, men det burde det nok gøre, siger Karsten Längerich (V).
Ifølge Karsten Längerich (V) har kommunen styr på de beredskabsplaner, som de har krav på at have styr på. Men han savner nogle fælles nationale retningslinjer, så kommunerne ved, hvordan de skal forholde sige til en potentiel national krise.
– Der er ikke nogle retningslinjer. Det er et kæmpe problem, som vi har i Danmark i dag. Der er 98 kommuner der i øjeblikket er ved at lave 98 forskellige planer, siger Karsten Längerich (V).
Sådan gjorde vi: Vi blev opmærksomme på den manglende kapacitet af sikringspladser fra et Facebook opslag. Derefter tog vi kontakt til byrådsmedlem og borgmester, som gjorde os opmærksomme på, at en sag om kriseberedskabsplan var taget op i byrådet. Vi kontaktede en borger, som havde vist interesse for det originale Facebook opslag.