Foto: Ole Akhøj og platform BUNKER
Hvis du er bange for, at russiske bomber rammer Danmark, så er det korte svar: Ro på.
I flere lokale Facebook-grupper i hovedstadsområdet har snakken de sidste par dage gået på antal, placering og tilstand af kommunernes beskyttelsesrum. Det er sket i kølvandet på, at DR i mandags kunne fortælle, at hver fjerde kommune ikke har overblik over pladser i beskyttelsesrum i øjeblikket.
Læs også: Store lokale forskelle: Se, om der er plads til dig i beskyttelsesrummet
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet, bør borgerne dog ikke være bekymrede, da risikoen for et angreb på Danmark er lig nul.
– Risikoen for et russisk angreb bliver mindre i takt med, at der bliver mere og mere militært udstyr smadret inde i Ukraine. Jo mere, de kommer til at hænge fast der, jo mindre kapacitet har de til at genere os andre, siger han.
Myndigheder bør undersøge beskyttelsesrum
Fakta om beskyttelsesrum i Danmark
- Beskyttelsesrum har til formål at beskytte befolkningen mod luftangreb.
- På nuværende tidspunkt er de ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser.
- Kommunen har ansvaret for offentlige beskyttelsesrum, og hvis der er brug for det, kan forsvarsministeren bede kommunerne om at gøre de offentlige beskyttelsesrum klar.
- Der findes 4.7 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark.
- Beskyttelsesrummene kan bruges til andre formål i fredstid, så længe rummenes brugbarhed ikke forringes.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
På trods af at behovet for beskyttelsesrum med det nuværende trusselsbillede er ikke eksisterende, mener Peter Viggo Jakobsen stadig, at myndighederne bør undersøge kapaciteten af beskyttelsesrum, så de i lyset af krigen i Ukraine kan overveje, om der på den længere bane er brug for flere beskyttelsesrum.
– Det, der skal være den beredskabsmæssige og politiske overvejelse, er, om vi igen skal til at bygge beskyttelsesrum, fordi vi ikke længere kan udelukke, at det kan blive en risiko. Man kan jo ikke gøre det på en uge, og derfor er man nødt til at gøre det i god tid i forvejen, siger han.
Han mener derfor, at der skal tages en national beslutning om, hvordan man forholder sig til beskyttelsesrummene fremover.
– Det skal op på det nationale niveau, hvor man på Christiansborg og i Beredskabsstyrelsen skal vurdere, om der er behov for, at man igen stiller krav til, at kommunerne skal have en vis mængde af kapacitet til deres borgere, siger Peter Viggo Jakobsen.
Læs også: Ukrainere får tiltrængt mødested i Hvidovre
Ekspert: Godt med overblik
Lene Sandberg, der er lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, er enig i, at myndighederne bør undersøge beskyttelsesrummenes placering, kapacitet og tilstand.
– Hvis vi har noget på hylderne, så synes jeg altid, at det er en rigtig god idé, at man har et overblik over det. Man skal vide, hvad standen er, og man skal vide, hvor lang varslingstid der skal være, før ting kan tages i brug, siger hun.
Hun nævner samtidig, at borgerne med god grund kan forvente, at beskyttelsesrummene fungerer, selvom der ikke er behov for dem nu.
– Borgerne har en forventning om, at serviceniveauet er, som det er aftalt, hvilket er en forventning, borgerne med rette kan have til vores myndigheder, siger Lene Sandberg.
Læs også: »Vi har så mange ressourcer«: Nordsjællandsk gymnasium samler ind til Ukraine
Borgere ønsker information om beskyttelsesrummenes stand
En af de borgere, der har efterspurgt oplysninger om beskyttelsesrum, er Karoline Louise Hougaard, der bor i Herlev Kommune. Hun er ikke bekymret for den nuværende situation, men savner information om kommunens beskyttelsesrum.
– Vi får ikke nogen information som borgere, hvilket godt kan give lidt utryghed. Jeg regner ikke med, at der falder en atombombe, men savner information om beskyttelsesrummene, siger hun.
Det er især oplysninger om beskyttelsesrummenes stand, som Karoline Louise Hougaard efterspørger.
– Jeg vil gerne have at vide, om beskyttelsesrummene er til at leve i, og om de overhovedet er i stand til at beskytte eller skal opgraderes, siger hun.
Herlev Kommune var en af de kommuner, der ikke gav svar på DR’s rundspørge om beskyttelsesrum. De har dog siden hen i et skriftligt svar til NetAvisen oplyst, at der findes 237 beskyttelsesrum med i alt 41.118 pladser. De oplyser samtidig, at kommunen er ved at undersøge standarden af beskyttelsesrummene, hvilket betyder, at antallet af beskyttelsesrum potentielt kan afvige en anelse fra det oplyste antal.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen opstod på baggrund af flere Facebook-opslag fra borgere, som efterspurgte oplysninger om kommunernes beskyttelsesrum. Det førte til kontakt til en borger fra Herlev samt Herlev Kommune og efterfølgende til interviews med flere eksperter. Kilderne blev interviewet telefonisk, og Herlev Kommune sendte citat på skrift.