Ørestaden forbliver en spøgelsesby

I Ørestad er der ikke meget liv i gadebilledet, selvom metroen kører direkte dertil, døgnet rundt. Foto: Olivia Jonassen
I Ørestad er der ikke meget liv i gadebilledet, selvom metroen kører direkte dertil, døgnet rundt.
Foto: Olivia Jonassen

I fremtiden vil gadebilledet i Ørestad være ligeså ubefolket og uden liv, som det hidtil har været. Det mener John Andersen, Professor i Plan, By og Proces fra Roskilde Universitet, om den ellers arkitektur-prisvindende bydel, Ørestad.

Det er ifølge John Andersen stort set umuligt at skabe et byliv med mennesker, kultur og butikker, i gaderne, i Ørestaden. Han peger på Fields og den dyre husleje, som de to syndere.

– Det er fordi, vi har den her store butiksmagnet, Fields, og så er huslejen meget høj i Ørestad, og det gør, at hvis man gerne vil etablere sig som for eksempel cafeejer, er det et dyrt sted at starte.

Læs også: Derfor vælger unge Ørestad Gymnasium

Der har længe været mangel på liv i Ørestad. I 2002 forudså en amerikansk arkitekturforsker, sammen med den verdensberømte byplanlægger, Peter Bosselmann, at bydelen ville blive for gold, blandt andet på grund af de store facader på bygningerne.

Det, at samle alt i et storcenter er ikke godt for det brede byliv.
John Andersen, Professor i Plan, By og Proces, Roskilde Universitet

Kritikken er fortsat – og med god grund. For der er stadig ikke noget liv i Ørestad. I 2010 påpegede arkitekt, Jan Gehl, at det er svært at få liv i bydelen, fordi der ikke er blevet taget højde for, at gøre Ørestaden menneskevenlig. Blandt andet mangler der variation og detaljer i øjenhøjde, og så blæser det altid meget på grund af de store bygninger.

En planlægningsmæssig fejltagelse

Problemet skal, ifølge John Andersen, findes tilbage under planlægningen af Ørestaden. Her gav Folketinget Fields koncernen dispensation for planloven, så de kunne bygge Danmarks største shopping-center.

– Fields koncernen udnyttede, at det ikke gik så godt med at sælge grunde. Det var en planlægningsmæssig fejltagelse, at man lidt i panik, gav efter for det her pres. Det, at samle alt i et storcenter er ikke godt for det brede byliv, siger John Andersen.

Faktaboks:
– Der er 8500 indbyggere i Ørestad
– Udviklingen af Ørestad påbegyndte i 1995, hvor infrastruktur og byudvikling var i fokus
– I Ørestaden ligger:
Field’s, Danmarks største indkøbscenter
Bella Center, Skandinaviens største udstillings- og kongrescenter
Bella Sky, det største hotel i Skandinavien

Mange har drejet nøglen om

Louise Lisner, tidligere ejer af ’Butikken’ som lå i Ørestaden, måtte lukke sin tøjbutik med Dansk design på grund af for få kunder. Hun påpeger, at det er svært for de små butikker at køre rundt, når Field’s ligger lige ved siden af.

– Hvis min butik ikke havde skullet lukke, havde det krævet, at lokalbefolkningen ikke gik i Field’s. Små butikker kan ikke konkurrere med de priser, som for eksempel H&M har.

 


Læs også: Forsker: Hotelsikkerhed undertrykker kvinder

Louise Lisner måtte lukke sin butik i maj 2012, efter den havde ligget der i cirka halvandet år. Og hun er langt fra den eneste, der har været nødt til at dreje nøglen om. Hun mener ikke, der er grundlag for, at et lokalt by- og kulturliv kan komme op og køre. Og hun synes, at lokalbefolkningen selv har et ansvar for, at butikkerne bliver brugt.

– Ørestaden er ikke en gennemgangsbydel. Den er afhængig af, at dem der bor der bruger butikkerne, og det er der ikke nok der gør. Det er svært for små butikker at køre rundt, fordi folk ikke er interesserede i, selv at handle der. Hvis ikke folk selv engagerer sig og støtter op om lokalområdet, kommer det ikke til at ske.

Louise Lisner mener, at det er for belejligt for folk at gå i Field’s, fremfor at gå i de små butikker, som ligger lokalområdet.

Lavere husleje til kulturelle iværksættere

Hvis det nogensinde skulle blive muligt for de små butikker og det lokale by- og kultur liv at blomstre i Ørestad, ville en mulighed, ifølge John Andersen, være at nedsætte huslejen.

– Man skulle lave en model til lavere husleje til kulturelle iværksættere. Og dermed skabe samlingssteder og kulturliv. Der skal udvikles et tilhørsforhold til bydelens identitet.

Dette er blot nogle af de tiltag, lokalpolitikere eller lignende kunne foretage, hvis der skulle skabes mere liv og bedre grundlag for de små butikker, i den ellers så døde bydel. Men at det nogensinde kommer til at ske, er for John Andersen urealistisk.