– Vi lagde 300 kilo læggekartofler det første år, og sidste år lagde vi 7 tons. Så det er steget noget.
Det er ikke kun udtalen, der er kalundborgjysk, som den vestsjællandske dialekt populært betegnes. Også mentaliteten er mere jysk end københavnsk her på Sjællands vestligste spids. Tom Hansen og hans kone startede for fem år siden med at sælge deres kartofler fra en vejbod, men selvom Vibesand Grønsager i dag sælger til tre supermarkeder og Grønttorvet i København, så holder Tom Hansen stadig armene bag ryggen, når han fortæller om grønteventyret.
Det tyder dog ikke på, at han får lov til holde armene der ret meget længere, for det er netop lokale fødevarer som Tom Hansens kartofler, som Danmarks to største supermarkedskæder, Coop og Dansk Supermarked, vil have flere af. Landdistrikternes Fællesråd er begejstrede og forudser nye arbejdspladser i de hårdt ramte udkantskommuner. Men forsker ser knaster på vejen.
Supermarkedernes lokale mission
Coop præsenterede i foråret et såkaldt Madmanifest, der bl.a. lover flere lokale fødevarer på hylderne, og i juli meddelte også Føtex, der er ejet af Dansk Supermarked, at de vil sælge mere lokalt.
Der findes omkring 2.000 såkaldte specialproducenter som Vibesand Grønsager inden for dansk fødevareproduktion, og de omsætter tilsammen for cirka 9 mia. kroner. I sammenligning udgør de store spillere – såkaldte bulk-virksomheder som Arla og Danish Crown – 14.000 virksomheder og står for 103 mia. kroner i årlig omsætning. Kilde: Videncentret for Landbrug, en underafdeling af Landbrug og Fødevarer, der indsamler og formidler viden om dansk landbrug.
De danske udkantskommuner har haft det særligt svært, siden finanskrisen ramte Danmark i midten af 2008. I Kalundborg Kommune, hvor Vibesand Grønsager har til huse, er antallet af job således faldet med næsten 10 procent i den femårige periode 2008-2012. Som en konsekvens er arbejdsløsheden steget fra 2 procent i juli 2008 til 5,1 procent i juli 2014, og antallet af folk, der pendler til job uden for kommunen, er steget med 6,4 procent fra 2007 til 2013. Derfor er det kun godt, hvis flere marker kommer til at spire som følge af den øgede efterspørgsel, mener Landdistrikternes Fællesråd, der er et rådgivende organ for regeringen og arbejder for at forbedre vilkårene i landsbyer og landdistrikter.
– Supermarkedernes stigende efterspørgsel efter lokale varer er godt for os alle sammen, for hvis de lokale producenter får flere aftagere, får de også mulighed for at udvide produktionen til at lave endnu flere af de gode varer, siger Kirsten Bruun, der er sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd.
Hun er »slet ikke i tvivl om«, at tendensen kan skabe flere arbejdspladser i lokalområderne.
Også Morten Skak, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet (SDU), ser positivt på tendensen, men han er mere forsigtig med forudsigelserne.
– Det er helt klart, at hvis man kan få en forøget interesse for lokale fødevarer, er det et positivt bidrag til efterspørgslen efter arbejdskraft i udkantskommunerne. Men det vil ikke vende udviklingen, mener han. Simpelthen fordi de lokale producenter ikke er store nok til at dække hullet fra de arbejdspladser, der hvert år forsvinder.
Det lokale brand står i vejen
En af grøntavler Tom Hansens supermarkedskunder er brugsuddeler Frank Pedersen fra SuperBrugsen i Ubby. Han mærker tydeligt, hvordan lokale varer kan konkurrere med selv stærke brands.
– Når Samsøkartoflerne er på sit højeste, koster de vel 6,95 halvkiloet, og der giver folk stadig 10 kr. halvkiloet for Vibesandkartofler, fortæller Frank Pedersen, mens han fylder hylden med kager op. Også Vibesands asparges var populære, så dem vil brugsuddeleren bestille flere hjem af næste sæson.
Ifølge lektor Morten Skak er det dog netop det lokale brand, der står i vejen for jobskabelsen.
– Noget af fidusen er jo netop, at det er små, lokale producenter. Ligeså snart de bliver til industri går noget af charmen væk, og brandet blegner. Så på den måde tror jeg ikke, at der er den store arbejdspladsskabelse, siger han.
Foran sin aspargesmark tæller Tom Hansen arbejdstimer for den netop overståede sommersæson. Når han ikke er i marken, arbejder han nemlig fuldtid som pedel på Tømmerup Fri- og Efterskole. I de to måneder, hvor sæsonen er på sit højeste, starter han og konens arbejdsdag med at tage kartofler op kl. 4 om morgenen og slutter, når de kommer hjem fra Københavns Grønttorv kl. 23. Men selvom Tom Hansen drømmer om en dag at kunne gå ned i tid som pedel, holder han igen med at ansætte hjælp på gården, for en stor arbejdsstyrke kan let gå ud over kvaliteten.
– Det kan godt være, vi bliver nødt til at ansætte en enkelt, som vi kender rigtig godt, men det skal ikke være sådan, at der render 20 ukrainere eller polakker rundt herude hver sommer, siger Tom Hansen.
Han har ellers marker til at udvide produktionen til det tredobbelte, men det må aldrig blive for stort, understreger han.
– Det, der satte hele vores projekt i gang var, at I forbrugere skal have noget, der er så friskt som overhovedet muligt. Og når det bliver stort, tager ting tid, og så kan vi ikke længere få den samme friskhed i varerne. Derfor har vi et loft for, hvor stort det må blive.
Når de bliver for store, flytter de
Hos Tine Vinther Clausen og hendes forretningspartner i Holeby på Lolland er drømmene og armbevægelserne lidt større. I 2011 begyndte deres virksomhed Planteriet at sælge fuldkornsdrikke med frugt fra Lolland til SuperBrugsen i Maribo, og i dag har virksomheden med hjælp fra en investor udvidet, så de sælger direkte til Coops centrallager, og ti gange mere end hvad de gjorde for blot et år siden.
De er et godt bud på en virksomhed, der har ambitioner nok til at kunne skabe arbejdspladser, men som lektor Morten Skak understreger, vil sådanne virksomheder ofte søge ud fra lokalområdet i takt med, at de bliver større.
– Ofte sker der det, at når virksomheder vokser, skal der kapital til, og så kommer der en ny ledelse og overvejelser om, hvor man mest hensigtsmæssigt ekspanderer, når man skal bygge en ny, stor fabrik.
Selvom Tine Vinther Clausen endnu ikke går med flytteplaner, rager Planteriets fundament på Lolland ikke dybere ned, end at virksomheden sagtens kunne finde på at flytte.
– Hvis det er rentabelt at blive på Lolland, så bliver vi, og hvis det er rentabelt at ligge i Køge, så flytter vi. Vi har ikke råd til kun at tænke i, hvad der er hyggeligt – vi skal også lave en virksomhed, der tjener penge, siger Tine Vinther Clausen.
I Kalundborg går Tom Hansen dog ikke med flytteplaner. For den sandede kalundborgske jord er perfekt til de asparges, der næste år vil være endnu flere af i de lokale supermarkeder. Mens han går fra aspargesmarken til traktorladen, fortæller han desuden, hvordan netop det lokale var afgørende for, at han fik en aftale med supermarkederne. For Kirsten fra Dagli’Brugsen i Raklev mødte hans kone gennem sit arbejde på Raklev Skole, den daværende varehuschef i Kvickly mødte Tom Hansen til fodboldafslutning for deres døtre, og Frank Pedersen fra SuperBrugsen i Ubby var ven med den lokale reklamemand, som Vibesand Grønsager brugte.
– Det er sådan noget alle kender alle, siger Tom Hansen.
