Der bliver vugget voldsomt frem og tilbage i stolen. Jani Herlevi, professionel Tetris-spiller fra Finland, ser ikke tilfreds ud. Controlleren får et hug, og et utilfreds grynt undslipper hans læber.
Et gråt gitter af murbrokker har netop fyldt skærmen, der før var præget af de velkendte Tetrisklodser. Game over. Et anerkendende klap på skulderen tilfører fornyet energi til den ellers slukørede Tetris-gamer, der ivrigt kaster sig ud i et nyt spil.
Jeg tjener ikke penge på det endnu, men det kan være det kommer på et tidspunkt. Jeg har ikke et job for tiden, så jeg har tid til at spille, forklarer Jani Herlevi om Tetris-fascinationen.
Vi er til Europamesterskaberne i Tetris, og det går ikke stille for sig. Det er Koncerthuset Forbrændingen, der danner scene for det noget anderledes event.
Læs også: E-sport ikke kun for nørder
Et koncerthus, der er blevet forvandlet til det uigenkendelige. Blåt lys obskurer ens fornemmelse for omgivelserne, som var der blevet lagt et kamerafilter på øjnene ved ankomst.
Adskillige arkademaskiner i indgangen fungerer som vejvisere til eventens hovedscene; et stort rundt bord i midten af den enorme hal. På bordet pryder fire klodsede firkantede skærme, de fleste teknologientusiaster ville mene hører oldtiden til.
Men det er det den gamle teknologi, der bliver hyldet til eventet, det er nemlig de gamle Nintendo NES konsoller fra 80’erne, der bliver spillet på.
Jani Herlevi, der har fået kæmpet sig frem til en af de fire eftertragtede pladser ved rundbordet, er blot én ud af 100 deltagere. Det enorme deltagerantal vidner om, at det sovjetiske spil fra 80’erne hverken er glemt eller forældet.
– Det er sjovt og det giver mig en slags følelse, jeg ikke kan kontrollere, så jeg bliver bare nødt til at fortsætte. Jeg kan ikke spille hver dag, fordi det gør ondt i mine fingre. Men når jeg spiller er det mellem fem og ti timer om dagen, fortæller Jani Herlevi, som på nuværende tidspunkt kan prale med at have verdensrekorden i Tetris.
Hvorfor Tetris i Danmark?
Europamesterskaberne blev til, på baggrund af en vellykket DM i Tetris sidste år. Arrangøren og værten til eventet, Christoffer Nightinglam, følte det var hans pligt, at bringe Europamesterskaberne til Danmark.
Han har en forklaring på den nyopståede fascination af det gamle spil herhjemme, som ifølge ham kan erklæres for Europas Hovedstad for Tetris:
Det er fordi alle kender til Tetris her. Hvis man siger Tetris, vil alle forstå det, det er et universelt ord.
Christoffer Nightinglam, vært til EM i Tetris
Christoffer Nightinglam, der udover at være vært er ejer af to arkadehaller og skolelærer til dagligt, håber, at mesterskaberne kan bringe nyt fokus på det populære spil.
– Min forhåbning er, at flere kommer til at spille Tetris igen og begynder at dyste i et spil hvor vi er lidt lige, og hvor det er fair. Det her er fuldstændig fair, alle ved hvad Tetris går ud på. Så jeg håber at mange flere vil begynde at spille og har det sjovt med Tetris.