Regler for sort arbejde skal lempes

Landets nye skatteminister Peter Christensen (V) vil hæve den nuværende bagatelgrænse på 3200 kroner for at gøre skattesystemet mere "rimeligt". Det skriver Berlingske.

Mange pensionister vil gerne gøre en ekstra indsats, men hvis de skal beskattes af hver krone, så medfører det, at nogle enten lader være med at hjælpe eller lade være med at opgive pengene til skat, siger Peter Christensen til avisen.

Også unge under 16 går en skattefri fremtid i møde, når deres fritidsarbejde består i hundeluftning, børnepasning og andet. Endeligt vil skatteministeren gøre vennetjenester af uformel og ikke kommerciel karakter skattefrie.

/ritzau/