GL-formand: Besparelser giver stressramte gymnasielærere

I fremtiden skal lærerne på landets gymnasier løbe hurtigere. Besparelserne på gymnasierne kommer til at betyde fyringer af gymnasielærere. Derfor skal lærerne have flere hold, rette flere opgaver og klare planlægningen af undervisningen på mindre tid.

Det bliver konsekvensen af regeringens besparelser på uddannelsesområdet, som også rammer gymnasierne, vurderer formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

– Der skal læses det samme antal timer, og der skal rettes det samme antal opgaver. Det betyder, at undervisningen bliver dårligere planlagt, og at gymnasielærerne føler et voldsomt arbejdspres, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Helt præcis kommer regeringens besparelser på gymnasierne til at svare til omkostningerne for 1700 lærerstillinger fra 2019, fremgår det af analysen ‘Når sparekniven rammer gymnasierne’, som Danske Gymnasier har lavet.

Læs også: Folkeskoleelever vil have adgangskrav til gymnasierne

Det vækker bekymring hos Annette Nordstrøm Hansen. Hun mener, at det får store konsekvenser for gymnasielærernes arbejdsvilkår.

Hun frygter, at netop det store arbejdspres på lærerne kommer til at forringe kvaliteten i undervisningen. Den dalende kvalitet skaber stress hos lærerne, da de vil have en følelse af aldrig at gøre deres arbejde godt nok.

– Gymnasielærerne bliver i høj grad motiveret af at kunne flytte eleverne fagligt og opleve, at eleverne bliver dygtigere. Hvis lærerene ikke kan leve op til den kvalitet i undervisningen, der gør dette muligt, går de på sigt ned med flaget. Det skaber stress ikke at kunne leve op til den kvalitet i undervisningen, som eleverne fortjener, siger Annette Nordstrøm Hansen.

Der skal læses det samme antal timer, og der skal rettes det samme antal opgaver. Det betyder, at undervisningen bliver dårligere planlagt, og at gymnasielærerne føler et voldsomt arbejdspres.
Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Flere sygedage

Annette Nordstrøm Hansen forventer, at den pressede hverdag vil få antallet af sygedage blandt gymnasielærerne til at stige. Hun påpeger, at flere lærere er gået ned med stress, efter at de nyere overenskomster for gymnasielærere har gjort arbejdsdagen mere presset for lærerne. Det har fået flere lærere til at henvende sig til gymnasiernes hjælpeordning med psykologtilbud. De fleste henvendelser har handlet om stressende arbejdsvilkår.

– De fleste lærere er syge mellem tre og fire dage om året. Men vi ved, at når man presser lærerne så meget, som man kommer til at gøre som konsekvens af besparelserne, så vil sygefraværet stige, fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, påpeger, at lærerne i fremtiden vil få flere arbejdsopgaver, og at der bliver færre kræfter til at tage sig af arbejdsopgaverne.

– På en eller anden måde skal lærerne jo have flere hold eller flere timer, men de har jo kun den tid de har. Så vi må finde nogle måder at håndtere dette på, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Læs også: Gymnasieelever stresser over karakterræs og CV-rytteri

“Pluk de lavthængende frugter”

Ungdomsuddannelsesordføreren for Venstre, Peter Juel Jensen, er ikke bekymret på lærernes vegne. Han påpeger, at mange gymnasier har kørt med et solidt overskud i årevis. Derfor kan gymnasierne sagtens spare uden at skulle skille sig af med gymnasielærerne. De bør i stedet se på, hvor der ellers i budgettet kan spares. Han mener derfor også, at hverken arbejdsvilkår for lærerne eller kvaliteten i undervisningen nødvendigvis forringes som konsekvens af besparelserne.

– Gymnasierne har et pænt overskud, hvor der er plads til effektiviseringer. Det kan være udlicitering af rengøring, det kan være vand og el, det kan være ved pedelarbejdet og ved indkøb. Der er faktisk nogle gymnasier, som betaler væsentlig mere for papir og hotelovernatninger end andre. Så kan det godt være, at Danske Gymnasier har regnet på, at det vil koste så og så mange lærerstillinger, men start nu med at tage af de lavthængende frugter, lyder opfordringen fra Peter Juel Jensen.

Peter Juel Jensen mener, at det er svært at regne på, hvordan besparelserne konkret kommer til at påvirke gymnasierne. Det skyldes, at gymnasierne er selvejende og selv bestemmer, hvor der skal spares. Han vil ikke udelukke, at lærerne får flere arbejdsopgaver og undervisningstimer.

– Når pengene er knappe i samfundet, så synes jeg, det er fair, at man retter sig ind efter det, så vi ikke har en offentlig sektor, der er dyrere end vi kan betale.

Gymnasierne har et pænt overskud, hvor der er plads til effektiviseringer. Det kan være udlicitering af rengøring, det kan være vand og el, det kan være ved pedelarbejdet og ved indkøb. Der er faktisk nogle gymnasier som betaler væsentlig mere for papir og hotelovernatninger end andre.
Peter Juel Jensen, ungdomsuddannelsesordfører for Venstre

Lærernes fremtidige arbejdsvilkår afhænger af, hvordan man håndterer besparelserne på de enkelte gymnasier.

Læs også: Dansk Erhverv: Sådan hyrer du en flygtning

I dialog med lærerne

Hos Danske Gymnasier er man overbevist om, at lærerne skal løse flere opgaver på den samme tid i fremtiden. Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, mener, at løsningen på udfordringerne skal findes i dialog med lærerne.

– Vi skal i fællesskab med gymnasielærerne finde ud af, hvordan vi håndterer de kommende udfordringer bedst. Vi skal sammen finde forslag til en løsning, og så er det op til ledelsen på gymnasierne i sidste ende at prioritere mellem forslagene og træffe beslutningerne.

Anne-Birgitte Rasmussen siger, at ledelsen på gymnasierne selvfølgelig vil lægge op til en god dialog med lærerne om de beslutninger, der bliver truffet.

  arbejdsmiljø, Gymnasier, uddannelse