Klik på de grønne prikker, og bliv klog på din forskudsopgørelse.
Kilde: Louise Skjødsholms og Arne Jakobsens råd samt SKATs vejledninger.
Din forskudsopgørelse ligger allerede nu klar på din digitale TastSelv-profil – og den er en rigtig god idé at kigge nærmere på den.
– Langt de fleste borgere skal ikke ændre noget, men det er stadig vigtigt at tjekke, om oplysningerne er korrekte, især hvis der er sket væsentlige ændringer i dit liv, siger Jørgen Wissing Jensen, kontorchef i SKAT, i en pressemeddelelse på SKATs hjemmeside.
Alligevel er der mange, som synes, at udsigten til at finde gamle lønsedler frem og beregne med fradrag og A- og B-indtægter er knap så sindsoprivende.
Egentlig er det ret forvirrende. Det oplever Arne Jakobsen, der er statsautoriseret revisor i Revisorfællesskabet i Lyngby.
– Man må næsten ikke sige det, men jeg tror faktisk, at mange mennesker, der ikke normalt arbejder med skat, synes, det kan være ret diffust, forklarer Arne Jakobsen.
Læs også: R om nyt EU-skattetiltag: Det er en stor hjælp
Svært for de unge
Det kan Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug i ‘Penge- Pensionspanelets sekretariet’, godt nikke genkendende til.
Panelet blev oprættet af Folketinget i 2007 for at fremme forbrugernes interesse indenfor for økonomi. Samme panel står også bag Facebooksiden ‘På Røven’, der vejleder unge mennesker, med et stramt budget, i at holde styr på økonomien.
Man kan risikere at få en stor efterregning, altså en retsskat, som skal betales. Det kan give nogle sure måneder, hvor man skal trækkes med at betale tilbage. Det er altså svært, når man har en økonomi på en SU og måske et lille studiejob.
Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug i ‘Penge- Pensionspanelets sekretariet’
Her oplever Louise Skjødsholm, at mange unge mennesker er tvivl om, hvad de skal gøre, når forskudsopgørelsen skal udfyldes:
– Helt konkret er det problemer med at finde ud af, hvor meget man skal betale i skat, hvad et bikort og et hovedkort er, eller hvad man gøre med indtægter fra et studiejob. Det kan også være spørgsmål som, hvordan man får kørselsfradrag og rentefradrag, hvad man gør, hvis man stopper med at få SU. Der er mange detaljer ved en forskudsopgørelse, og det kan være svært at have et overblik over, hvad man evt. bør ændre, forklarer Louise Skjødsholm.
Læs også: Stadigt flere betaler for meget i skat
Hvad er overhovedet en forskudsopgørelse?
Din forskudsopgørelse skal udfyldes efter hvor meget, du forventer at tjene i løbet af det næste år, samt hvilke fradag du forventer at få. I november hvert år kommer SKAT med et udspil, baseret på beregninger fra det forgangne år, og så må du selv angive dine forventninger til din indtjening bliver pr. næste januar.
Det forklarer Arne Jakobsen og uddyber, at det især er vigtigt at tjekke sine fradrag:
– Noget af det, man skal koncentrere sig om, er fradragene. For hvis fradragene er for store, så vil det medføre, at der skal betales retsskat i 2017. Det kan for nogle være rigtigt ubehageligt, for de har måske ikke pengene til det, siger han.
Læs også: Falske SKAT-mails: Hvis du hopper i fælden
Det medgiver Louise Skjødsholm, der samtidig forklarer, at det for de unge studerende er vigtigt at holde styr på, hvor ens hovedindtægt fra SU og job kommer ind. Hovedindtægten, der plejer at være ens SU, skal nemlig trækkes på hovedkortet.
Får man ikke tjekket sin forskudsopgørelse, har Louise Skjødsholm erfaring med, at konsekvenserne kan vær uoverskuelige for de unge studerende:
– Man kan risikere at få en stor efterregning, altså en retsskat, som skal betales. Det kan give nogle sure måneder, hvor man skal trækkes med at betale tilbage. Det er altså svært, når man har en økonomi på en SU og måske et lille studiejob. Derfor er det vigtigt at tjekke og rette sin forskudsopgørelse, hvis man vil undgå de helt store udsving i sin økonomi, siger hun.