Miljøstyrelsen har søsat anden del af et stort projekt for at lave en detaljeret kortlægning af præcist hvad og hvor meget mad og andet skrald, danskernes smider ud.
Til det formål har miljøudviklingsfirmaet Econet indsamlet og sorteret skrald fra etageboliger, butikker og spisesteder for at finde ud af hvor meget spiseligt mad, der bliver smidt ud året rundt.
Direktør for Econet Claus Petersen fortæller:
– Vi undersøger det, folk smider ud i skraldespandene og i køkkenvasken gennem et år. Formålet er at se, hvor meget der er spild – mad man kunne spise og affald, som for eksempel kaffegrums og løgskaller. Vi kigger også på, hvad der sker i butikkerne og på spisestederne. Ved at måle hvor meget man smider ud på landsplan, kan man finde løsninger for at udnytte ressourcerne bedre.
Rent praktisk bliver skraldet bragt til en stor hal, hvor firmaet i løbet af et halvt år har haft seks personer ansat til at håndsortere skraldet for at få et så præcist resultat som muligt.
Kreative løsninger
Projektet skal afsluttes til sommer, og selvom Claus Petersen ikke må løfte sløret for deres resultater endnu, kan han se, at der er plads til fremskridt, når det kommer til madspild:
– Der er noget at komme efter på alle områder. Men der er forskel på, hvor gode forskellige forretninger er til at begrænse spild af mad. Slagterne er for eksempel gode til at udnytte alt kødet fra et dyr. De bruger kødrester til smørrebrød eller frosne færdigretter og er i det hele taget mere kreative end supermarkederne. I de store butikker har de ikke har samme fleksibilitet.
Læs også: Vi er nogle værre madsvin
Masser af spild i hjemmet
I husholdningerne er frisk frugt og grønt de store syndere, når det kommer til spild af mad.
Det viser første halvdel af det igangværende projekt med titlen “Kortlægning af dagrenovation i Enfamilieboliger”, som Econet lavede for Miljøstyrelsen om spild i huse i villakvartere i 2011-12. Det har særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald.
Her undersøgte man 800 husstandes skrald i fire kommuner og kom frem til, at hver husstand smider 1,42 kilo vegetabilsk madspild per uge ud. Deraf er 1,10 kg hel frugt og grønt eller brød, som bliver smidt direkte ud uden at være blevet brugt i madlavning og 0,32 kilo er madrester.
Oven i det skal man lægge animalsk madspild, som for eksempel kødpålæg, hvor der smides 0,3 kilo ud om ugen i en gennemsnitshusstand. Derudover er der madspild fra middagsrester, hvor der smides 0,28 kilo ud om ugen.
Samlet set kommer madspildet op på 42 kilo per person om året.
Læs også: 2000 forslag vil forhindre madspil
Øget internationalt fokus på genanvendelse
Det er ikke kun i Danmark, at man har øget fokus på problemet med madspild. Claus Petersen fortæller, at EU’s affaldsdirektiv fra december 2010 med målet om, at genanvendelse af affaldsmaterialer fra husholdninger skal øges til samlet mindst 50 % inden 2020, har hjulpet til at skynde på processen i Danmark også.
– Det er vigtigt for miljøstyrelsen at arbejde med ressourceanvendelse, og man har fokus på hele kæden fra fødevareproduktion til servicesektoren og husholdning. Der er sket et paradigme skifte, og et krav fra EU har presset landene til at handle, siger Claus Petersen.
Derfor lancerer Miljøstyrelsen også en ny ressourcestrategi i løbet af foråret. Vicedirektør i Miljøstyrelsen, Claus Torp, fortæller om det øgede fokus på genanvendelse:
– Vi bevæger os fra at se affald som et problem, vi bare skal af med, til at se på alle de værdifulde ressourcer, der findes i affaldet. De ressourcer vil vi udnytte bedst muligt, og derfor behandles affaldshåndtering nu i en ressourcestrategi, siger vicedirektøren.
Og der er brug for en forbedret strategi, hvis Danmark skal kunne leve op til de mange EU-mål inden 2020. Men der er forbilleder i vores europæiske nabolande, vi kan kigge til, fortæller Claus Petersen:
– Sverige er foran os. De har meget mere fokus på at indsamle og genanvende madspild. Der er også andre lande, som er længere fremme end os, både Tyskland, Østrig og Holland. De lande kan virke som et eksempel på, at det godt kan lykkedes og være en løftestang til at gøre genanvendelsen bedre generelt.