Der skal dog mere til for at mindske alkoholforbruget blandt unge.
» Når man tænker på, at vi har de unge i Europa, og formentlig i hele verden, der drikker mest, så synes jeg, at det er meget vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne og gymnasierne skal arbejde sammen i forsøget på at mindske alkoholforbruget blandt unge. Ellers får vi ikke nogle forandringer. Selvfølgelig er det et fremskridt at gymnasierne er gået væk fra at udskænke alkohol til caféaftener på hverdage, det er indlysende. Det er bare ikke nok,« siger Kit Broholm.
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen, er dog ikke enig i, at gymnasierne ikke har gjort nok for at mindske alkoholforbruget på gymnasierne.
»Når det er sådan, at man kan gå ind og købe spiritus eller øl i en hvilken som helst forretning når man er 16 år, så må det handle om, at vi opdrager vores unge til at omgås alkohol fornuftigt. Og der er det yderst fornuftigt, at stort set alle gymnasier har afskaffet alkoholudskænkning til onsdags – eller torsdags caféer,« fastslår Jens Boe Nielsen.
Han mener desuden ikke, at det største problem er, at gymnasieeleverne drikker sig i hegnet til gymnasiefesterne men snarere, at de er fulde inden de ankommer til festen.
»Mange er berusede allerede inden de kommer til gymnasiefesterne, fordi de har siddet og drukket hjemmefra. Jeg opfatter det som et ungdomsproblem og ikke et skoleproblem. Det er ikke skolerne der lærer eleverne at drikke. Det er de unge selv og forældrene som rollemodeller. Så det mener jeg ikke at vi har det store ansvar for,« siger Jens Boe Nielsen.
Han møder dog ikke stor opbakning hos Kit Broholm der mener, at forældrene ikke kan være ene om at opdrage på de unges alkoholvaner. Det kan nemlig være svært for dem, når de unge gerne vil følge deres kammerater.
»Hvis der er en kultur på gymnasierne, hvor man forventes at drikke alkohol hver gang der er en social sammenkomst, så vil det lægge et pres på alle unge – også på de som måske ikke har lyst til at drikke. Derfor er gymnasierne nødt til at være med til at lave stramme regler for omgang med alkohol. Fx kan de vælge at overholde loven om, at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18år,” siger hun.
Gymnasieskolernes Rektorforening tror imidlertid ikke på, at det vil nytte noget at have en aldersgrænse på 18 år. Flertallet af eleverne der går på gymnasium, er nemlig ikke over 18 år, og det ville gymnasierne ikke kunne styre.
»Jeg er sikker på, at hvis der blev lavet sådan et forbud, så ville der være en kø af 18-årige der stod i baren og købte for de andre. Det er håbløst for os at styre det. Så skulle der være alkoholforbud i det hele taget. Og det kunne vi sådan set også godt gå med til,« siger Jens Boe Nielsen.
Alkoholforbud kan mindske gymnasiernes sociale liv
Et muligt alkoholforbud er ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) dog ikke nogen god idé. Det kan nemlig betyde, at det sociale fællesskab på gymnasierne bliver svækket.
»Vi mener det er vigtigt, at hverken alkoholpolitikken eller den måde man omhandler alkohol på på en skole, påvirker det sociale liv. Der skal være plads til alle elever, men man må heller ikke fjerne arrangementer med alkohol fuldstændig, sådan at man fjerner det sociale liv på skolerne. Festerne på skolerne er med til at danne rammen om det sociale liv, og med et alkoholforbud, ville der formentlig være mange der slet ikke ville dukke op til festerne,« siger formanden for DGS Storkøbenhavn Malou Astrup.
Desuden kan man ifølge DGS risikere, at en aldersgrænse for alkoholudskænkning på 18 år vil medføre, at folk under 18 år vil føle sig udenfor.
»Hvis aldersgrænsen på alkohol til festerne er 18 år, er vi bange for, at de 16-17 årige på gymnasierne bliver udelukket og dermed heller ikke gider at møde op, og det ville være ekstremt ærgerligt,« fastslår Malou Astrup.