Daginstitutioner savner sproghjælp til flygtningebørn

De mange flygtningebørn, der placeres rundt omkring i de danske kommuner, har vakt frustrationer i de danske daginstitutioner. Mange pædagoger oplever store udfordringer, når de skal kommunikere med flygtningeforældre. Det kan skabe utrygge rammer og mistrivsel for barnet, lyder det fra pædagog Anne Bendorff Geertsen.

– Jeg mangler, at der er et helhedssyn. For flygtninge, der kommer til Danmark, handler det om, at de skal ud på arbejdsmarkedet. Det kan ikke gå hurtigt nok. Det er der selvfølgelig også en god mening i. Men jeg synes, at man glemmer flygtningebørnene i processen, siger Anne Bendorff Geertsen.

Anne Bendorff Geertsen arbejder til dagligt i en vuggestue i Sorø kommune. Hver dag er hun i kontakt med flygtningefamilier og deres børn. Hun mærker på første hånd de frustrationer, som både flygtningene og pædagoger deler.

– Det er primært kommunikationen, som svækker. Det er især det, som vi oplever med de syriske flygtninge, hvor mødrene aldrig før har været vant til at aflevere deres børn i daginstitution, fortæller Anne Bendorff Geertsen.

Læs også: Børn af flygtninge i Danmark mangler hjælp

I en rundspørge foretaget af DR Nyheder i efteråret 2015 fandt man, at 51 kommuner i Danmark har en eller flere dagsinstitutioner, der vil modtage nyankommne flygtningebørn. Det er dog kun 25 af disse kommuner, der har modtaget ekstra ressourcer til daginstitutionerne.

– Vi har haft mødre, som virkelig gerne vil fortælle os et eller andet om deres barn, men hvor vi simpelthen må give op, fordi vi ikke kan forstå, hvad de siger. Det må være meget frustrerende for dem, siger Anne Bendorff Geertsen.

En lille ting kan gøre stor forskel
Ifølge Dansk Flygtningehjælps guide ‘Flygtningebørn i Daginstitutioner’, skal flygtningebørn, der er i førskolealderen, starte i daginstitution allerede få uger efter at være ankommet til Danmark. Men de hurtige tiltag for at integrere flygtningebørn, kan risikere at give bagslag for deres trivsel, vurderer næstformand Birgitte Conradsen fra Børne og Ungdomspædagogernes Landsforening.

– Det kommer selvfølgelig an på, hvad man tilbyder flygtningefamilierne. Jeg tror, at det er vigtigt man hurtigt kommer ind i det danske samfund. Men ikke, hvis det betyder, at man adskiller børn og forældre med det samme, siger Birgitte Conradsen.

Hun mener også, at sprogbarrieren mellem pædagoger og flygtningeforældre er bekymrende. Bekymrende, fordi det kan skabe en utryg ramme for familien, som kan smitte af på barnets trivsel.

Vi har haft mødre, som virkelig gerne vil fortælle os et eller andet om deres barn, men hvor vi simpelthen må give op, fordi vi ikke kan forstå hvad de siger – Anne Bendorff Geertsen.

– Flygtningeforældre er i en helt særlig situation fordi, de har brug for at udrykke nogle ting. De har brug for at vide, hvad der foregår med deres barn i løbet af dagen. Vi ved fra erfaring, at utryghed hos børn ofte opstår, hvis de ikke kan forstå, hvad der foregår omkring dem, forklarer Birgitte Conradsen.

Læs også:Børn af flygtninge i Danmark mangler hjælp

Mads Drud-Jensen er uddannet sociolog og konsulent hos Dansk Flygtningehjælp. Han deler tanken om, at sprogbarrieren kan skabe en utryg og negativ ramme for modtagelsen af flygtningefamilien i daginstitution.

– Der er klart en udfordring for pædagoger med sproget. Én ting er at inddrage tolke i situationer, hvor man kan, som møder og andet. Resten af tiden må pædagogen forsøge at skabe forståelse på anden vis og ikke mindst huske på, at de faglige kompetencer, som de i forvejen besidder, også er brugbare i arbejdet med flygtningebørn og -forældre, siger Mads Drud-Jensen.

Hvad skal der til?
Birgitte Conradsen mener, at tolke kan være en løsning på problemet. Hun forklarer, at der er tale om helt basale ting. Ting, som at fortælle forældrene, hvad de skal give børnene med på madpakken eller at kunne informere om, hvordan barnet har haft det i løbet af dagen.

– Det er jo ikke fordi, der skal sidde en tolk ude i daginstitutionen hele dagen. Men jeg tror, det har en kæmpe betydning, i situationer som eksempelvis aflevering og afhentning. En betydning, der kan gøre integrationen til en mere beroligende proces, siger Birgitte Conradsen.

Læs også: Flygtninge frygter fremmedfjendske Danmark

Derudover påpeger hun, at man bør se til andre kommuner for inspiration. I Odder kommune har man haft stor succes med at samle flygtningefamilier på et sted. Denne proces vil give en blidere start på integrationen for flygtningene.

– Det vil sige, at forældre og barn ikke adskilles med det samme, men er under samme tag. Der er pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker og vejledere til stede. Det er frirum, hvor børnene kan lege og forældrene snakke, siger Birgitte Conradsen.

  adfærd, arbejdsliv, børn, daginstitution, flygtninge, flygtningebørn, integration, kommunikation, pædagog, sprogbarriere, trivsel