Valgkampen før afstemningen om Storbritanniens EU-skæbne, ‘Brexit’, er skudt i gang. Men et EU uden Storbritannien betyder ikke, at et lignende scenarie bliver aktuelt i Danmark. Det fortæller flere EU-eksperter, der dog mener, det styrker EU-skepsissen i Danmark.
I fredags blev den officielle valgkamp i Storbritannien skudt i gang. Og selvom David Cameron og hans konservative regering kæmper hårdt for at blive i EU, viser flere meningsmålinger lige nu dødt løb mellem dem, der gerne vil blive i EU og dem, der vil ud af EU.
Læs også: TV: Unge ligeglade med Europa-Parlamentet
Derfor har flere danske mediepersonligheder luftet tanken om, hvorvidt det kunne føre til et lignende scenarie i Danmark, hvis det skulle ende med det omtalte ‘Brexit’, der er en sammentrækning af ‘Britain’ og ‘exit’. Bo Lidegaard, chefredaktør på Politiken, publicerede for eksempel lederen ‘Hvad rimer på Brexit? Det gør Danxit!’ søndag.
Næppe et ‘Danxit’
Men det er lige voldsomt nok, vurderer flere danske EU-eksperter.
– Jeg har svært ved at se, at det skulle ende med en lignende afstemning i Danmark, fortæller Jon Kvist, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Han tror ikke, at et eventuelt ja vil betyde så meget for de danske politikeres indstilling:
– Jeg tror ikke, der vil ske det store sving i de danske politiske partiers indstilling til EU, men det vil styrke, dem der er kritiske, siger han, men understreger, at der jo ikke er mange i Danmark, der direkte er imod EU.
Den betragtning er Helene Dyrhauge, adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering på selvsamme RUC, enig i.
– Jeg tror ikke, at andre politiske partier end Dansk Folkeparti ville gå med til et EU-exit. Hverken politikerne, Dansk Industri, Dansk Erhverv eller landbruget har nogen stor interesse i det. Eller borgerne, når det kommer til stykket. Der er mange ting, vi pludselig skal ud af, hvis vi skal ud af EU. Schengen for eksempel, forklarer hun.
En begmand til EU
Hun understreger, at det blot er gisninger, men at hun ikke umiddelbart kan se, at Danmark skulle genoverveje medlemskabet af EU, blot fordi Storbritannien skulle melde sig ud. Og det er ifølge Hele Dyrhauge heller ikke på alle områder, at EU-samarbejdet er presset.
Læs også: EU-plan giver farligere rejser for flygtninge
– Der er jo selvfølgelig en generel bølge af EU-skepsis i Europa. Se for eksempel asylområdet, hvor samarbejdet er svækket. Men på andre områder er der kommet mere samarbejde, siger Helene Dyrhauge og nævner Europol og det indre marked som eksempler på områder, hvor EU-lande samarbejder tættere end før.
– Det er en begmand til EU om, at mere integration ikke altid er vejen frem, siger Jon Kvist.
Den britiske afstemning bliver optalt og afgjort den 24. juni. I tidslinjen herunder kan du få et overblik over historien bag det fælleseuropæiske projekt, EU.