I disse fire regioner stiger konkursraten voldsomt

arb
Udkantsområder er ramt af en stigning i konkurssager. Foto: Pixabay

Der er store regionale forskelle på, hvor firmaer går konkurs, viser en undersøgelse fra Experian.

Undersøgelsen viser, at det især er fire steder i landet, der har været hårdt ramt, og at flere af stederne der er plaget af konkurser kan kategoriseres som udkantsområder.

På Bornholm og Grønland har man haft den største procentvise stigning i konkurser. De to øer har haft en stigning på henholdsvis 140 procent på Bornholm og 133 procent på Grønland siden marts sidste år. Det svarer til 14 og 12 konkurser på et år.

Lige efter følger Sjælland, hvor den procentvise stigning er lavere, men antallet af selskaber der har måttet dreje nøglen om er højere. Her er antallet af konkurser steget med 53,65 procent, som svarer til 199 konkurser siden marts sidste år.

Lolland-Falster følger trop med en fjerdeplads, og kommunen har været plaget af hele 52,6 procent flere konkurser siden marts sidste år.

Når folk flytter derfra, er der færre til at købe de varer, der bliver solgt i lokalområdet. Der er mange virksomheder, som sælger til hele landet, men lokale håndværksmestre og andet sælger for det meste til de mennesker, der bor i det område, og hvis folk flytter væk derfra, er der færre at sælge sine varer til.
Jens Uhrskov Hjarsbech, Økonom i Dansk Erhverv

Læs også: Ambitiøse iværksættere har svært ved at skaffe kapital

Udkanstområder har sværere ved at skabe vækst

Jens Uhrskov Hjarsbech, Økonom i Dansk Erhverv, forklarer, at Lolland-Falster og Sjælland er områder, hvor det går mindre godt i forhold til resten af landet, da konjunkturen ikke er lige så god, som den er i blandt andet hovedstaden.

Nogle af de steder i landet hvor konkurs-raten er steget, er såkaldte ”udkantsområder”, som kan have sværere ved at skabe vækst, blandt andet fordi folk flytter væk fra de områder og søger hen mod de større byer som København og Århus.

Læs også: De har gjort gaming til et fuldtidsjob

– Når folk flytter derfra, er der færre til at købe de varer, der bliver solgt i lokalområdet. Der er mange virksomheder, som sælger til hele landet, men lokale håndværksmestre og andet sælger for det meste til de mennesker, der bor i det område, og hvis folk flytter væk derfra, er der færre at sælge sine varer til, siger Jens Uhrskov Hjarsbech, Økonom i Dansk Erhverv.

Optimisme hos kommunerne 

I Lolland Kommune har man flere bud på, hvorfor konkurs-raten er steget

– Vi har mange små virksomheder som håndværkere og tømrere, som virkeligt har været ramt i forbindelse med den økonomiske krise, fordi folk simpelthen er holdt op med at bruge penge, siger Vibeke Grave, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.

Vibeke Grave mener også, at en del af forklaringen kan findes ved, at Lolland er en kommune med mange ufaglærte, som er blevet ramt hårdt af den økonomiske krise, hvilket gør, at folk ikke bruger nok penge.

– Det er helt sikkert noget, som kan give nogle udfordringer i de udsatte områder, hvor tendensen har været der længe. Selvfølgelig er det en bekymrende udvikling, at det går sådan, lyder det fra Økonom i Dansk Erhverv, Jens Uhrskov Hjarsbech.

Trods inflation i konkurs-raten, er man ved godt mod i Lolland Kommune. Det går nemlig stadig godt i erhvervslivet.

–  Der er ved at komme lidt vækst i erhvervslivet, og vi kan også se på vores ledighedstal, at de der er på dagpenge hurtigt kommer i rotation og vores ledighed falder, siger Vibeke Grave.

Læs også: Her får du job og kommer ud af ensomhed

Branchemæssig forskel 

Men det er ikke kun geografisk, at der er stor forskel i, hvem der går konkurs. Også i erhvervene er der af store forskelle. Særligt indenfor landbruget, har der været udfordringer, som har resulteret i flere konkurser. Her har man oplevet 49,6 procent flere konkurser siden marts sidste år. Brancherne som klarer sig bedst er kultur og sportsvirksomheder samt forsyningsvirksomheder.

Tryk på kortet for at se, hvor mange konkurser din region har haft sidste år – Kilde: Experian