Dansk-Cubansk Forening: Fortsæt pres på USA

– Vi er her for at sige: Blokaden er her stadigvæk og den skal fjernes. Sådan siger Sven-Erik Simonsen, formand Dansk-Cubansk forening til søndagens samling på Blågårdsplads.

Sven-Erik Simonsen henviser til de sanktioner og handelsblokader, der siden 1960 blandt andet har forbudt amerikanere at rejse til Cuba såvel som handel mellem de to lande.

2016 blev året, hvor USA undlod at stemme imod FN’s resolution, der opfordrer til en ophævelse af USA’s handelsblokade mod Cuba.  I 24 år har landet ellers troligt stemt imod et næsten enstemmigt FN, der har opfordret USA til at ophæve de sanktioner, landet har pålagt Cuba siden 1960. Kampen er dog langt fra slut, mener Sven-Erik Simonsen:

– Der er stadigvæk behov for et politisk pres på USA, siger han.

Afstemningen i FN lægger sig i rækken af USA’s håndsrækninger til Cuba, som eksempelvis da Obama blev den første amerikanske præsident i 90 år til at besøge hovedstaden Havana tidligere i år. Selvom Sven-Erik Simonsen er glad for udviklingen, mener han, at mange som resultat fejlagtig tror, at blokaden er ophævet.

Embargoen fornyet i september

Afstemningen i FN er først og fremmest en symbolsk markering,  mener Cubas Ambassadør i Cuba, Yiliam Gómez Sardiñas, der var til stede søndag:

– Afstemningen i FN var af stor betydning. Det er en anerkendelse af det cubanske folks modstand (mod blokaden, red), og den kamp der har været mod den over hele verden, siger hun.

At afstemningen ingen konkret politisk betydning har, understreges af, at embargoen så sent som i september blev fornyet et år frem. Selvom Obama siden 2014 gentagende gange har ytret ønske om at ophæve embargoen overfor Cuba, er det i sidste ende op til Kongressen at afgøre. Med et republikansk flertal er det herved blevet besluttet at fastholde de sanktioner, der siden 1960 blandt andet har umuliggjort al handel af varer mellem de to lande.

Cuba: Blokaden koster

– På trods af de nye diplomatiske relationer mellem USA og Cuba, lider det cubanske folk stadig under konsekvenserne fra blokaden, siger Yiliam Gómez Sardiñas

I en rapport udarbejdet af Cuba forud for afstemningen i FN, fremhæves det, hvordan blokaden især har ramt Cuba økonomisk. På baggrund af tal fra rapporten, er Dagbladet Arbejderen kommet frem til, at blokaden fra 2015 til 2016 i gennemsnit har kostet hver enkelt cubaner 2480 kr.

Udover FN, har NGO’er såsom Human Rights Watch og Amnesty International gennem årene påpeget de negative konsekvenser ved handelsblokaden. Selv samme NGO’er har dog samtidig rejst voldsom kritik mod Cubas overtrædelse af menneskerettigheder, såsom manglende ytringsfrihed samt arrestation og fængsling af kritikere af styret.

Gradvise skridt mod en ophævelse

Tirsdag d. 8. november afgøres både flertallet i Kongressen, såvel som den amerikanske præsident, og spørgsmålet er, om det amerikanske valg også vil afgøre blokadens skæbne. Det mener Sven-Erik Simonsen er svært at svare på, mens Yiliam Gómez Sardiñas tror på en voksende vilje til forandring:

– En ophævelse af blokaden vil gavne begge parter. Både USA og Cuba, mener hun.

Yiliam Gómez Sardiñas er overvejende positiv overfor den gradvise optøning, der er sket i relationen mellem USA og Cuba, men fastholder, at de blot er skridt i den rigtige retning for hvad hun ønsker:

– Trods de positive tiltag, som Obama har stået i spidsen for, så er der grænser for, hvor langt de rækker, siger hun.

Blandt andet er det nu muligt for amerikanske borgere at rejse til Cuba for eksempelvis at besøge familie, mens forbuddet mod turistrejser formelt står ved magt. På samme vis er der åbnet op for muligheden af eksport til USA, men kun bestemte varer, som ikke er produceret af statsejede virksomheder.

  demonstration, Udland, USA