Teknologisk analyseapparat: Et håb for ME-patienter?

Seahorse XFe96 Analyzer kan diagnosticere, hvorvidt en person lider af ME ved at undersøge deres celler. Foto: Agilent Technologies, Lasse Martlev

Forskning og viden om den fysiske lidelse ME, også kaldet kronisk træthedssyndrom, er begrænset. Men et analyseapparat fra virksomheden Agilent Technologies kan måle energifunktionen i patienters celler og måske hjælpe til at finde ud af, hvorfor de lider af ME.

Desværre er apparatet, Seahorse XFe96 Analyzer, ikke godkendt til klinisk brug.

– I Danmark har vi omtrent 17 analyseapparater. De står primært på universiteter, men er kun godkendt til forskning, siger Lasse Martlev, produktspecialist hos Agilent Technologies.

Metoden kan altså ikke anvendes til diagnosticering af patienter i Danmark, men det at metoden kan måle forandringer i patienternes celler, kan give en ny forståelse af patienternes invaliderende træthed, som på sigt kan bidrage til bedre diagnostik og behandling. Tilmed er analysen ret enkel.

Hvis vi tænker 10 år frem, så kan det godt være, at der er en kurativ behandling.
Rikke Katrine Jentoft Olsen, lektor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed ved Aarhus Universitet

– Det er en meget nem test, og den tager kun halvanden til to timer, siger Lasse Martlev.

Lasse Martlev har sammen med en række forskere udarbejdet en artikel, der beskriver, hvordan Seahorse XFe96 Analyzer kan måle energifunktionen i ME og andre sygdomme. En af dem er Rikke Katrine Jentoft Olsen. Hun er lektor ved Molekylær Medicinsk Forskningsenhed ved Aarhus Universitet og har forsket i mitokondrier (de små ‘kraftværker’ i kroppen, som producerer energi, red.). Hun har siden fået en stor interesse for sygdommen, ME.

– Vi håber, at vi kan bruge teknologien til at forstå, hvorfor sygdommen er mere alvorlig i nogle patienter end andre, siger Rikke Katrine Jentoft Olsen.

Læs også: TV: Fejlbehandling i fire år efterlod Stine med kroniske smerter

Når en rask person løber en tur og overanstrenger kroppen, så producerer kroppen energi uden for mitokondrierne, hvilket resulterer i et biprodukt, som vi i daglig tale kalder for mælkesyre. Det er mælkesyren, der kan give en følelse af træthed i musklerne.

– Vi og andre forskere har med Seahorse XFe96 Analyzer målt, at ME-patienter har en forstyrret energiproduktion i deres mitokondrier. Det kan måske være med til at forklare deres øget produktion af mælkesyre, som er vist i nogle studier, siger hun.

ME-patienter er altså allerede overanstrengt, hvilket gør, at de mindste opgaver gør dem trætte. Det at tage et bad udmatter altså ME-patienter på en tilsvarende måde, som hvis et raskt menneske overtræner.

Rikke Katrine Jentoft Olsen er dog optimistisk hvad angår den fremtidige forskning i sygdommen.

– Internationalt kan vi se, at udviklingen i forskning om ME går stærkt, blandt andet fordi lidelsen er blevet mere anerkendt, og fordi lande som USA investerer betydelige summer penge i forskningen, siger hun.

Også behandlingsmæssigt er Rikke Katrine Jentoft Olsen positivt indstillet.

– Vi ved stadig så lidt om betydningen af vores egne og andre fund, men med den stigende forskningsaktivitet, er jeg optimistisk. Hvis vi tænker 10 år frem, så kan det godt være, at der er en kurativ behandling, siger hun.

Sådan gjorde vi: Artiklen er en del af en kæde bestående af tre artikler. Den første artikel udkom i opløbet til afstemningen i Folketinget, der resulterede i, at ME blev kategoriseret som en fysisk lidelse. Den anden artikel omhandlede efterdønningerne af afstemningen, og hvorfor Folketinget stemte ‘ja’ til en ændring af sygdommens kategorisering på trods af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.